Omsorgsdage Her er reglerne

7. aug 2009

Hvis du er forælder, har du muligvis ret til omsorgsdage. Omsorgsdage er fridage med løn, hvor du ikke behøver at komme med anden begrundelse for at holde fri, end at du skal passe dit barn.

Er du offentligt ansat, har du ret til 2 omsorgsdage om året for hvert barn, du har, til og med det år, barnet fylder syv år. Du kan holde omsorgsdagene som halve eller hele dage, men de skal varsles i god tid. Du kan ikke overføre dine årlige omsorgsdage til næste år, hvis du ikke får dem holdt.

Er du privatansat, er det ikke sikkert, du har ret til omsorgsdage. Det kommer an på, hvad der er aftalt i din overenskomst eller din ansættelseskontrakt, eller hvis din arbejdsplads har indført det som en del af personalepolitikken. Spørg din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl.

Hvis du er medlem af en fagforening, står du generelt stærkere i forhold til din chef og din arbejdsgiver. Du kan melde dig ind her.