Ombudsmanden undersøger nye problemer i Integrationsministeriet

23. jul 2008
Birthe Rønn Hornbechs ministerium skal forklare flere ting i den voksende sag om vildledning om opholdstilladelse.

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen var allerede i gang med at undersøge, hvorfor Udlændingeservice igennem flere år har nægtet at oplyse danske borgere om, hvornår man må tage sin ægtefælle med til Danmark.

Nu udvider han sin undersøgelse efter nye afsløringer i Berlingske Tidende.

Integrationsministeriet, som Udlændingeservice hører under, har nemlig også nægtet at vejlede kommunerne i reglerne for permanent opholdstilladelse. På trods af flere års efterspørgsel er der ikke blevet udformet en standardvejledning for reglerne for opholdstilladelse.

Derfor risikerer danske borgere at blive direkte vildledt eller ikke blive vejledt om samtlige regler, når de spørger om, hvad der skal til for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Jeg forhører mig nu hos Integrationsministeriet og Kommunerns Landsforening (KL) for at få klarhed i sagen, siger Hans Gammeltoft-Hansen til Berlingske.dk.

faktaboks