Amerikanske Chevron trækker nu alle sine ansatte ud af Irak som følge af sidste uges luftangreb i Bagdad Foto: Jessica Lutz/Reuters/Ritzau Scanpix

Oliegigant i defensiven: Trækker alle ansatte ud af Irak

6. jan 2020, 20:25
Efter sidste uges luftangreb i den irakiske hovedstad Bagdad, trækker den amerikanske oliegigant Chevron alle sine ansatte ud af landet.

Den amerikanske gigant Chevron er en af verdens største ikke-statsejede olieselskaber. Nu trækker selskabet alle sine ansatte ud af Irak som følge af sidste uges luftangreb i Bagdad, skriver CNN ifølge Ekstra Bladet. 

Mandag meddelte Chevron, at deres ansatte og entreprenører af sikkerhedsmæssige årsager har forladt den kurdiske region i det nordlige Irak. Det er i øvrigt det eneste sted, hvor selskabet har medarbejdere i landet.

- Vores folk og faciliteters sikkerhed er globalt set Chevrons topprioritet, lyder det fra en talskvinde ifølge Ekstra Bladet. 

Opdateres...