Ole Madsen bruger store dele af sin fritid på at arbejde frivilligt i foreningen Thin Blue Line. Foto: Privat

Politimand: 'Det er vanvittigt, hvad vi oplever'

14. jun, 09:05
Politibetjenten Ole Madsen startede i 2016 en indsamling til en kollega, der var blevet skudt i hovedet under en anholdelse. Det blev senere til foreningen Thin Blue Line Denmark, der hjælper og støtter tidligere og nuværende betjente, der har det svært. Dem er der ifølge Ole Madsen en hel del af.

Da to kolleger i 2016 blev skudt på Christiania, ramte det Ole Madsen ekstra hårdt. Den dengang 34-årige politibetjent var netop blevet far til en lille dreng, der kæmpede for livet efter en dramatisk fødsel.

LÆS OGSÅ: Mor, der mistede sin søn, er lettet over bred politisk opbakning til sorgorlov

Den ene betjent blev skudt i benet, mens den anden blev skudt i hovedet og efterfølgende lagt i koma. Samtidig var betjentens kone højgravid.

- At hun skulle føde et barn, mens hendes mand muligvis lå i koma, den tanke kunne jeg ikke bære. Jeg kom til at tænke på fødslen af min søn, og hvor meget det hjalp, at vi var to, da han efter fødslen blev lagt i respirator, fordi hans lunger klappede sammen, siger Ole Madsen, der i dag er efterforsker i SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet.

- Jeg ville hjælpe på en eller anden måde, og derfor startede jeg en indsamling til familien, siger han.

Det er jo egentlig kollega-kollega-hjælp. Vi skal generelt være bedre til at vise omsorg og hjælpe vores kolleger i krise
Ole Madsen, efterforsker i SØIK

Det var meningen, at det kun skulle være en indsamling blandt kollegerne på Station City, men hurtigt kom der donationer fra hele landet.

Samtidig skete der noget, der overraskede Ole Madsen. Omkring 25 nuværende og pensionerede betjente henvendte sig uafhængigt af hinanden for at fortælle, at de havde det dårligt.  

- Det var betjente, jeg ikke kendte. Nogle havde fysiske skader, andre havde det psykisk dårligt og følte sig alene. Jeg havde slet ikke set det komme. Det er faktisk sjældent, at man hører om betjente, der har det dårligt, siger Ole Madsen.

Man viser ikke svaghed

Der er i dag 11.187 polititjenestemænd i Danmark.

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har 135 ansatte i politiet anmeldt PTSD som arbejdsskade i perioden fra 2007 til 2018 (det har ikke været muligt at få tallene for 2019). I samme periode har der været 539 ansatte i politiet, der har anmeldt anden psykisk sygdom end PTSD som arbejdsskade.

Antallet af ansatte i politiet, der anmelder en psykisk arbejdsskade, er dog faldende: I 2016 var det samlede antal sager vedrørende psykiske arbejdskader hos betjente 64, i 2017 var det 51 og i 2018 var det 24. Der skal dog tages det forbehold, at registreringen sker, når sagen er afsluttet. 

Foreningen har blandt andet været i USA (Foto: Privat).

De mange historier fra betjente, der mødte Ole Madsen i forbindelse med indsamlingen til de skudramte betjente på Christiania, blev grundstenen til foreningen, der i dag hedder Thin Blue Line Denmark. Formålet med organisationen er at støtte tilskadekomne ansatte eller tidligere ansatte i dansk politi, deres pårørende og efterladte. Det kan være med rejser, arrangementer eller netværksmøder.

Rigspolitiet: Betjentenes mentale helbred har fået større fokus

A4 Arbejdsliv har forelagt Rigspolitiets HR-direktør, Ina Eliasen, kritikken fra Ole Madsen:  

- Vi kan kun være enige i, at betjentenes mentale helbred er vigtigt. Det er noget, vi har stort fokus på, og vi starter allerede på politiskolen, hvor de kommende betjente får undervisning i, hvordan de kan håndtere vanskelige og ubehagelige situationer, og hvilke tegn de skal være opmærksomme på. Vi har også været rundt i politikredsene og gjort en stor indsats for at få afholdt debriefinger, når der er behov for det. Debriefing er ikke kun vigtigt, når en betjent fx har været ude til et voldsomt trafikuheld. Der er mange andre episoder, hvor debriefing er nødvendigt for den enkelte, selvom episoden i sig selv måske ikke har været meget voldsom. Derudover er der politiarbejde, der i sig selv kræver et særligt fokus. Det gælder eksempelvis for dem, der sidder med de alvorlige børneafhøringer – de får løbende supervision. Medarbejdere på andre områder, som vi erfaringsmæssigt ved sætter deres spor, får ligeledes løbende supervisioner.

Desuden fortæller Ina Eliasen, at opmærksomheden på betjentenes mentale helbred de seneste år har fået et større fokus. Derfor har Rigspolitiet nu fået flere psykologer i deres psykologtjeneste, ligesom at der for et par år siden åbnede en støtte-rådgivningsenhed, der skal hjælpe sygemeldte betjente:

- Vi hører, at det kan være svært at overskue, hvad man skal, når man er syg. Det kan være at gå på kommunen, gå til sin læge og gå til en speciallæge. En masse praktiske ting, der samlet kan blive uoverskueligt for den sygemeldte medarbejder. Derfor har vi den enhed, hvor vi kan tage medarbejderen i hånden og hjælpe med alt det praktiske i hele sagsforløbet. Der bliver også arrangeret netværksmøder for betjente med for eksempel PTSD og deres pårørende.

Betjenten nævner, at en til to årlige sundhedssamtaler eksempelvis med en psykolog, ville være gavnligt. Hvorfor er det ikke noget, I benytter jer af?

- Vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi kan lave mest forebyggende arbejde for pengene. Og det er ikke der, vi får mest ud af det. Men vi skal hele tiden blive dygtigere til at spotte, hvornår en betjent har brug for hjælp.

- Når du sidder derhjemme, kan du føle, at du er den eneste, der har det svært. Derfor er det vigtigt, at du møder nogle, der ikke bare forstår og anerkender det, du har oplevet, men som måske også har det på samme måde, siger Ole Madsen, der udover at være medstifter også er formand i foreningen.

- I politiet er der en kultur om, at den slags klarer man selv, og at man ikke skal vise svaghed. Når vi starter på politiskolen, lærer vi, at det ikke nytter at sende en betjent ud, der bliver bange og vender om. Det ligger i vores DNA, at man skal kunne klare sig selv og være stærk, siger han.

Overskuddet ryger

Ole Madsen fortæller, at hans erfaring fra foreningen er, at der er mange betjente, der går rundt med symptomer på belastningsreaktioner, uden at de selv er klar over det og gør noget ved det.

Det kræver et stort mental overskud at håndtere mange af de voldsomme situationer, som betjente oplever på en dag
Ole Madsen, efterforsker i SØIK

- Det har jeg også kunnet mærke. Efter at jeg er stoppet med at køre patrulje, er der ting, der har forandret sig. Førhen skulle jeg eksempelvis altid sidde i et lokale, så jeg kunne se udgangen. Og der måtte ikke være for mange mennesker og larm. Der er jo en hårfin balance mellem at være noget, du kan leve med, og noget, som gør dig syg, siger Ole Madsen og fortsætter:

- Det er vanvittigt, hvad vi oplever, når vi kører patrulje. Det kræver et stort mentalt overskud at håndtere mange af de voldsomme situationer, som betjente oplever på en dag. På min første uge på patrulje fra Station City oplevede jeg mere, end hvad jeg har gjort et helt liv. Som betjent bliver du konstant udsat for ting, du ikke er forberedt på.

Thin Blue Line Denmark tog sidste år til USA, hvor de blandt andet mødte det lokale politi. (Foto: Christian Sundsdal) 

Derfor ønsker Ole Madsen, at der er et større fokus på betjentenes mentale helbred.

- Der mangler en større forebyggende indsats og mere systematisk debriefing. Som det er i dag, får du kun debriefing, hvis du har været udsat for en større episode, eller hvis der er nogen, der bemærker, at du har det dårligt. Det ville være en god idé, hvis der var faste årlige sundhedssamtaler, hvor man måske kunne opfange ting, inden det udvikler sig. Det er vigtigt for hele samfundet, at vi har nogle betjente med et mentalt overskud. Hvis man selv er presset, så ryger overskuddet, og det vil naturligt påvirke ens arbejde, siger han.

Enken fra Langebro

Det fyldte mediebilledet, da en 35-årig politibetjent blev dræbt af en såkaldt vanvidsbilist på Langebro i København sidste sommer. Han efterlod sig et to-årigt barn og en gravid kone. Efterfølgende indsamlede Thin Blue Line Denmark et rekordstort beløb på knap 1,3 millioner kroner til de efterladte.

Desuden hjalp en flok betjente med håndværkerbaggrund med at sætte enkens lejlighed i stand. Parret havde lige slået to lejligheder sammen, da ulykken skete.

Det betyder Thin Blue Line:

Thin Blue Line refererer til en linje af politibetjente i blå uniformer, der beskytter borgerne mod den kriminelle verden

-  For et par år siden lavede jeg en Facebook-gruppe for nuværende og tidligere politifolk. Der skrev jeg om kvindens situation, og inden der var gået 24 timer, var der 15, der havde henvendt sig med et ønske om at hjælpe. Når man befinder sig i dyb sorg, og samtidigt står overfor store praktiske udfordringer, så er det vigtigt at føle opbakning og få hjælp, siger Ole Madsen.

Bedre til at vise omsorg

Fordi Ole Madsen har et fuldtidsarbejde, er det om aftenen i lejligheden på Vesterbro, hvor han bor sammen med sin kone og sine børn på 4 og 17 år, han bruger tid på sit formandsarbejde. Han har svært ved at sætte ord på, hvorfor han vil bruge så meget af sin tid på foreningen:

- Min kone er sygeplejerske, og jeg er i politiet. Det er stillinger, hvor man godt vil hjælpe. For mig giver det mening at hjælpe de kolleger, der har ofret en masse for deres job, og nu har det svært. Det skaber værdi i mit liv at hjælpe, hvor jeg kan. Jeg har også i 12 år arbejdet frivilligt med omsorgssvigtede unge.

Det arbejde er dog stoppet nu. Men kampen for hans kollegers ve og vel stopper ikke:

- Det er jo egentlig kollega-kollega-hjælp. Vi skal generelt være bedre til at vise omsorg og hjælpe vores kolleger i krise. Det gælder i alle brancher, men især i fag, hvor der er et faremoment. Jeg har talt med reddere, fængselsbetjente og journalister, der alle ville have godt af en form for netværk, der støttede én i svære tider.

LÆS OGSÅ: Kvindelig konstabel krænket i Forsvaret: Ingen gider kneppe dig

De to betjente, der blev skudt på Christiania for fire år siden, overlevede begge. Ole Madsens søn er i dag fire år og har udover nedsat hørelse ingen mén.