De to malere, Gerd Moss Christensen (tv.) og Renée Hede, var begge til stede foran Malerforbundets kontorer, da OK-forhandlingerne for knap 8.000 malere gik i gang mandag. Foto: Malerforbundet/Maria Sejersten Jeppesen

Fagligt aktiv maler inden OK-forhandlinger: 'Hvis de kommer ud med noget bras, så bliver folk da vrede'

4. feb 2020, 06:05
Ved OK-forhandlingerne i 2017 var maler Gerd Moss Christensen en af de mange, der var utilfreds med den aftale, der blev forhandlet hjem på byggeområdet. Hun bakker op om forhandlerne ved dette års OK-forhandlinger, men understreger også, at der er store forventninger til resultatet.

Da Malerforbundets forhandlere og deres modparter fra Danske Malermestre og Dansk Byggeri i går mandag mødte op til de indledende overenskomstforhandlinger for landets mange tusinde malere, blev de mødt af taktfaste klapsalver, tyk rød røg fra romerlys og vajende faner. 

En skarp kontrast til den store modstand, som forbundets medlemmer gav udtryk for efter den seneste omgang overenskomstforhandlinger i 2017, populært kaldet OK17, hvor mere end 60 pct. af malerne stemte nej til det resultat, som forhandlerne kom hjem med. 

Blandt de utilfredse håndværkere dengang var blandt andre Gerd Moss Christensen, som A4 Arbejdsliv møder ude foran Malerforbundets kontorer i det centrale København. En bygning, der ligger klos op ad fagforbundet 3F's hovedkvarter, som dannede rammen om voldsomme demonstrationer ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2017. 

LÆS OGSÅ: Flere hundrede håndværkere til OK20-stormøde: 'Folk forventer sig meget den her gang'

Den 53-årige maler betegner sig selv som en aktiv del af bevægelsen 'Nej til 42 timer', som for tre år siden højlydt kæmpede for et nej til overenskomstresultatet.

Bevægelsen tog sit navn fra en særlig bestemmelse i den endelige byggerioverenskomst, der gav arbejdsgivere ret til at indføre 42 timers arbejdsuge under særlige omstændigheder, og som vakte voldsom vrede blandt landets byggefolk. 

Vreden ulmer stadig

Siden har 'Nej til 42 timer'-bevægelsen skiftet navn til 'Arbejdere I Bevægelse', men vreden fra 2017 er langt fra glemt, understreger Gerd Moss Christensen overfor A4 Arbejdsliv. 

- Det var ikke kun et nej til bestemmelsen om de 42 timer, det var et nej til en på mange måder elendig overenskomst. Jeg synes slet ikke, at der blev forhandlet nok hjem. Hverken når det kom til lønstigninger generelt i byggeriet, eller mere specifikt på malernes område, hvor der er mange kvinder, og hvor vi igen kæmpede forgæves for at få fuld løn under barsel, siger Gerd Moss Christensen. 

Balladen fra OK17 var også på dagsordenen, da fagforbundet 3F i midten af januar i Odense var vært for et stormøde blandt forbundets mange tusinde byggefolk.

- Der sidder nogen, som vil have konflikten for konfliktens skyld. Der er nogen, som tror, at en konflikt vil anspore en revolution og en omvæltning af samfundet, lød det efterfølgende fra Claus von Elling, byggeformand i 3F, da A4 Arbejdsliv spurgte ind til emnet. 

LÆS OGSÅ: Byggeformand om højere mindstebetaling: 'No go for arbejdsgivere'

Gerd Moss Christensen afviser dog, at de håndværkere, der er aktive i 'Arbejdere i bevægelse', hører til dem, der for enhver pris vil have, at årets overenskomstforhandlinger ender i konflikt. 

- Vi bakker vores forhandlere op, det er der ingen tvivl om. Og vi kigger på det resultat, som de kommer ud med, og så tager vi stilling til, om det er godt nok, eller om det er for ringe. Men vi mener også, at der skal ske noget den her gang, siger Gerd Moss Christensen.

Strid om mindstebetaling

26-årige Renée Hede, der er maler og tillids- og arbejdsmiljørepræsentant i det aarhusianske malerfirma Malerhuset, er også blandt de omkring 100 medlemmer, der er mødt op for at støtte Malerforbundets forhandlere.

Stående foran et et stort banner med sloganet 'I har os i ryggen, så gå til den – sammen om OK' har hun netop via en megafon talt til sine fremmødte fagfæller og mindet dem om, at for 100 år siden kæmpede deres ligesindede også for højere løn, dengang til ufaglærte arbejdstagere. 

Et af de centrale slagsmål i de igangværende overenskomstforhandlinger for byggeriet er den såkaldte mindstebetaling, der i dag ligger på godt 127 kroner i timen. Fagforbundet 3F’s byggegruppe kræver, at mindstelønnen bliver sat op med 20-40 kroner i timen. 

Lad os nu se resultatet, før vi stormer løs. Det kan jo godt være en god aftale, selvom vi ikke får alt det, vi gerne vil have
Gerd Moss Christensen, maler

Ifølge 3F ligger de fleste danske håndværkeres reelle timeløn nemlig langt over mindstebetalingen, og derfor mener fagforeningen, at firmaer kan bruge mindstesatsen til at underbetale udenlandske ansatte, samtidig med at de overholder overenskomsten. Det synspunkt deler Renée Hede.

- Så længe mindstelønnen er, hvor den er, kan man udnytte de udenlandske arbejdstageres manglende kendskab til den danske model. Så ender vi med at underbyde hinanden, og det underminerer os allesammen. Man kan ikke engang opretholde højste dagpengesats til den timebetaling, siger Renée Hede.

For maler Gerd Moss Christensen er det også helt afgørende med en overenskomstaftale, der hæver lønnen for de byggefolk, der tjener mindst.

Hun mener selv, at mindstelønnen uden problemer kan hæves med en flad 50'er, selvom det ikke vil betyde flere kroner og øre på kontoen for den 53-årige malersvend eller de fleste af hendes danske kolleger. 

- Vi har typisk en løn, der ligger langt højere. Men det betyder noget for vores østeuropæiske kolleger, der bliver udsat for løndumping. Og det truer jo os alle, når arbejdsgiverne med overenskomsten i hånden kan underbetale nogle grupper af byggefolk, fordi mindstebetalingen er så lav, siger Gerd Moss Christensen. 

- Så man kan sige, at vi tager en for holdet den her gang. Men det gør vi gerne, tilføjer hun. 

Systematisk overarbejde og 42 timers arbejdsuge i byggeriet

Med 'systematisk overarbejde' blev det med den seneste overenskomstfornyelse muligt med fire dages varsel at pålægge folk at arbejde 42 timer om ugen, højst én time mere om dagen.

Den ansatte får kun selve tillægget – knap 40 kr. – for overarbejdet, da selve arbejdstiden skal afspadseres inden for 12 mdr. Det vil sige, at man efter en uge med 5 timers overarbejde får 5 timers afspadsering og ca. 200 kr. i ekstra tillæg.

I august beskrev Altinget, at den nye bestemmelse om systematisk overarbejde ifølge DI kun var blevet anvendt 'meget sparsomt'. 

Kilde: Industriens Overenskomst 2017-2020

Lad os se resultatet først 

Gerd Moss Christensen mener ikke, at det er usandsynligt, at der igen kan blive ballade ved forbundsbygningen, hvis OK-forhandlingerne ender med en skuffelse. 

- Jeg tror, at folk bliver vrede, hvis forhandlerne kommer ud med noget bras. Men lad os nu se resultatet, før vi stormer løs. Det kan jo godt være en god aftale, selvom vi ikke får alt det, vi gerne vil have, siger Gerd Moss Christensen. 

Ifølge hende er det vigtigste, at lønmodtagerne ikke bliver spist af med det, hun kalder 'endnu en krise-overenskomst'. 

- I de sidste ti år har vi fået at vide, at tiderne var dårlige, og at vi skulle holde igen med lønnen, fordi virksomhederne ingen penge havde. Sådan er det jo bestemt ikke længere, siger Gerd Moss Christensen. 

Søndag beskrev DR en opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at lønnen for de lavest lønnede danskere er steget med 3,1 procent i løbet af de sidste fem år. Samtidig er lønnen for dem, der tjener mest, steget med 5,6 procent – altså næsten det dobbelte. 

- Hvis man kigger på chefgangene, så har de da ikke holdt sig tilbage i de seneste par år, siger Gerd Moss Christensen.

- Samtidig har vi haft hammertravlt på byggepladserne og ligget vandret for at nå det, vi skulle. Så det er på tide, at vi ansatte også kommer til at nyde godt af de gode tider. Ellers begynder man jo at føle, at der er nogen, der tager røven på en. Og det er ikke en særligt rar følelse, understreger hun.