Striden om lav mindstebetaling i byggeriet har stået på i flere måneder. Her billede fra starten af overenskomstforhandlingerne ved Dansk Byggeri i december. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Ny industrioverenskomst kan løse problemer med mindsteløn i byggeriet: 'Dem, der kommer til at betale, er alle skiderikkerne'

10. feb, 21:45
Med industriens overenskomst bliver fritvalgskontoen forbedret fra fire til syv pct. Byggeriets forhandlere ser mulighed for at bruge nogle af fritvalgs-pengene til at give lavt betalte udenlandske bygningsarbejdere et lønløft.

Et af de helt centrale punkter i den overenskomst, der i går blev indgået mellem CO-industri og Dansk Industri, var et markant løft af den såkaldte fritvalgskonto.

I dag skal arbejdsgiverne betale fire pct. af de ansattes løn ind på kontoen, men med den nye aftale bliver det beløb forhøjet til syv pct. i løbet af de tre år, som aftalen løber. De penge kan de ansatte bruge på ekstra løn, mere i pension eller flere fridage. 

LÆS OGSÅ: 3F Aalborg: Nej til forlig på industriområdet

Hos BAT-kartellet, der er samarbejdsorgan for syv fagforeninger inden for byggeri- og anlæg med blandt andre 3F, og som i øjeblikket forhandler overenskomst for 80.000 medarbejdere inden for byggeriet, ser man imidlertid også muligheder for at bruge løftet af fritvalgskontoen til at nærme sig en løsning på den helt afgørende knast i byggeriets forhandlinger: 

Et løft af mindstebetalingssatsen i byggebranchen, der i dag ligger på knap 127 kroner i timen. 

Helt konkret vil man i BAT-kartellet veksle en del af den værdi, som løftet af fritvalgskontoen repræsenterer i kroner og øre, til et særligt tillæg, der skal målrettes de byggeriarbejdere, hvis løn kun lige akkurat ligger indenfor overenskomstens rammer. 

Det fortæller sekretariatschefen i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, til A4 Arbejdsliv.

- Det vil ikke være et direkte løft af mindstelønnen, men det vil hjælpe de ansatte, der i dag er fanget med en timeløn, der er alt for lav i forhold til, hvad deres kolleger får, siger Gunde Odgaard. 

Op til 20 kroner mere i timen 

Ifølge 3F ligger de fleste danske håndværkeres reelle timeløn langt over mindstebetalingen på 126 kroner, og derfor mener fagforeningen, at virksomheder kan bruge mindstesatsen til at underbetale udenlandske ansatte, samtidig med at de overholder overenskomsten.

Konkret vil det nye tillæg betyde, at en ansat på en byggeplads, som i dag tjener mindstesatsen på godt 126 kroner i timen, fremover vil få suppleret sin løn med op til 20 kroner i timen. Tillægget vil gælde for alle ansatte, hvis løn ligger i intervallet mellem 126 og 146 kroner i timen. 

LÆS OGSÅ: Konflikt kan ramme over 600.000 ansatte: Sådan er du sikret ved strejke eller lockout

Sekretariatschef Gunde Odgaard peger på, at det tillæg, som fagbevægelsen foreslår, kan få betydning for de op imod 12 procent af de ansatte i byggeriet, der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening har et personligt tillæg på mindre end 20 kroner i timen. Det svarer til omkring 9.600 ansatte.

Ifølge Gunde Odgaard vil det nye tillæg ikke føre til øgede omkostninger for langt størstedelen af virksomhederne, da deres ansatte allerede har en løn, der ligger væsentligt over mindstebetalingen i byggeriet. 

- Dem, der kommer til at betale for det her, er alle skiderikkerne, som vi kører faglige sager mod. Dem, som ikke vil lade deres folk forhandle løn, og hvor folk får en fyreseddel, hvis de ikke accepterer mindstebetalingen, siger sekretariatschefen. 

- På den måde er det her forslag fantastisk designet. Samtidig er det indenfor rammerne af industriens forlig, så det handler ikke om, at vi skal have en større lønramme end det, som industriens forhandlere er nået frem til, fastslår Gunde Odgaard. 

Den helt store udfordring er nu, om fagbevægelsen kan få arbejdsgiverne til at købe præmissen om, at det er en god idé at lave et tillæg, der i praksis vil hæve mindstelønnen ganske betragteligt. Og det tror jeg, at de får svært ved
Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Ifølge BAT-kartellet er det nærmest udelukkende udenlandske arbejdstagere, der stadig har en løn, som nærmer sig overenskomstens minumum.

- Det er udtryk for en forskelsbehandling, ja nærmest en diskrimination, som vi ikke kan leve med, hvis vi skal forsvare den danske model. Og hvis vi ikke selv kan finde ud af at rette op på det, så er der eksempelvis en EU-domstol, som på et tidspunkt kommer til at finde ud af det for os, siger Gunde Odgaard. 

Forsker: Muligt men svært 

Ifølge Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, er der ikke noget usædvanligt i, hvis BAT-kartellet nu forsøger at bruge det økonomiske løft af fritvalgskontoen til at løse udfordringen med det, de ser som en alt for lav mindstebetalingssats. 

- Det har altid været sådan, at der er mulighed for at så at sige oversætte industriens resultater til noget andet med samme værdi, siger Søren Kaj Andersen.

- Den helt store udfordring er nu, om fagbevægelsen kan få arbejdsgiverne til at købe præmissen om, at det er en god idé at lave et tillæg, der i praksis vil hæve mindstelønnen ganske betragteligt. Og det tror jeg, at de får svært ved, vurderer Søren Kaj Andersen. 

Hos arbejdsgiverne har Dansk Byggeri overfor blandt andet Berlingske tidligere afvist, at en kraftig stigning af byggeriets mindstebetaling kan ske, uden at det vil have en afsmittende virkning på lønnen andre steder i byggeriet. 

LÆS OGSÅ: Tomlen op fra de tre store: Stem 'ja' til industriaftale

Derudover vil Dansk Byggeri ikke kommentere på de igangværende overenskomstforhandlinger. 

Søren Kaj Andersen understreger, at han ikke kender til de konkrete beregninger bag BAT-kartellets forslag om et særligt tillæg til lavtlønnede byggefolk. 

- Men hvis man er parat til at bruge eksempelvis én procent af stigningen på fritvalgskontoen til at give et tillæg til en relativ lille gruppe ansatte i byggeriet, så har man ret mange penge at arbejde med, siger han.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her