Årets overenskomstforhandlinger blev skudt i gang onsdag i sidste uge. Her billede taget foran forligsinstitutionen i København under de offentlige OK-forhandlinger i 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Så mange tror på konflikt

15. jan, 21:45
Social dumping, flere fridage og fleksibel arbejdstid overtrumfer løn som vigtigste emner ved årets OK-forhandlinger, viser ny undersøgelse. Samtidig tror langt de fleste danskere på, at det vil lykkes arbejdstagere og arbejdsgivere at nå frem til en aftale.

Når årets overenskomstforhandlinger om få måneder efter planen er overstået, kan det blive til synet af glade topforhandlere med smil på læben, der præsenterer en ny aftale, som sætter rammerne for det danske arbejdsmarked i de næste tre år. 

Alternativet er sammenbidte miner, hvis forhandlingerne bryder sammen, og Danmark bliver kastet ud i en storkonflikt, der lægger fabrikker, byggepladser og kontorbygninger øde. 

LÆS OGSÅ: Nu står ansat fra omstridt stillads frem: Vi fik besked på at løbe fra myndig­hederne

I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet for A4 Arbejdsliv, svarer et flertal af danskerne dog, at de tror på, at der venter en fornyelse af overenskomsterne, og ikke et sammenbrud, for enden af de langvarige forhandlinger.

Således svarer knap 63 pct. af ialt 1.025 adspurgte danskere, at de tror på en aftale, mens 17 pct. - svarende til hver sjette dansker - tror, at OK-forhandlingerne ender med en konflikt. 

Lektor: Altid risiko for storkonflikt

Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS), kan danskernes optimisme i forhold til de netop igangskudte overenkomstforhandlinger bunde i tidligere tiders succesfulde forhandlinger. 

- Der er jo en altid en meget reel risiko for, at overenskomstforhandlinger ender i sammenbrud og konflikt, men i de sidste 20 år har vi set en periode med relativ fred på det her område. Og en periode, hvor forhandlingerne er endt med en aftale, siger Nana Wesley Hansen. 

Hun henviser til, at man skal helt tilbage til 1998 for at finde den seneste storkonflikt på det private arbejdsmarked. 

- Så det kan sagtens tænkes, at danskerne har vænnet sig til, at overenskomstforhandlinger på det private område er noget, der foregår ganske fredeligt, uddyber lektoren. 

Fagforbund har lært af ballade 

Man skal dog ikke længere tilbage end de seneste overenskomstforhandlinger i 2017 for at finde en undtagelse fra de rolige tider. 

Her blev forhandlingerne overskygget af en effektiv og i mange tilfælde højtråbende nej-kampagne, centreret omkring en stor utilfredshed med en særlig bestemmelse i den endelige byggerioverenskomst, der gav arbejdsgivere mulighed for at diktere 42 timers arbejdsuger under særlige omstændigheder. 

Der er ingen tvivl om, at forhandlerne stadig vil holde kortene tæt til kroppen. Men man vil i højere grad tale med baglandet undervejs
Nana Wesley Hansen, lektor, FAOS

Ifølge lektor Nana Wesley Hansen har balladen ved OK17 sat tydelige spor i fagbevægelsen.

- Man har helt sikkert lært af det, der skete i 2017. Traditionelt er der en ret stor grad af lukkethed omkring overenskomstforhandlingerne i det private, men der er små tegn på, at det vil ændre sig ved denne runde forhandlinger, siger hun. 

Mere åben proces end tidligere

Hun hæfter sig blandt andet ved, at der ved sidste uges startskud til OK-forhandlingerne i Industriens Hus var åbnet for spørgsmål fra pressen, ligesom de respektive fagforbund havde arrangeret en såkaldt faneborg for at vise støtte til forhandlerne.

- Der er ingen tvivl om, at forhandlerne stadig vil holde kortene tæt til kroppen. Men man vil i højere grad end tidligere tale med baglandet undervejs og sikre en kommunikation fra forhandlingsbordet og ud til de forhandlingsudvalg, tillidsvalgte og lignende, der i sidste ende skal sørge for at sikre et ja til den aftale, der er blevet forhandlet hjem, forudser Nana Wesley Hansen. 

LÆS OGSÅ: HK Privat-formand inden OK-forhandlinger: Folk vil selv bestemme over deres arbejdsliv

Hun peger også på, at det er perioden fra februar til omkring slutningen af marts, der er særligt kritisk for de enkelte forbund. Her forventes forhandlerne på industriens område at lande det såkaldte spydspidsforlig, der traditionelt udstikker kursen for overenskomsterne i de øvrige brancher.

- Her vil man nok se, at en stor del af forbundene er særligt aktive i forhold til at fortælle om resultatet, både i klassiske såvel som på sociale medier. Det var i den her periode, at nej-kampagnen virkelig fik luft under vingerne i 2017,  og hvor flere forbund blev taget på sengen af den højlydte protest mod dele af resultatet, siger Nana Wesley Hansen. 

Social dumping og frihed trumfer løn 

I den nye undersøgelse peger et flertal af de adspurgte danskere på muligheden for at gå op og ned i tid efter behov, flere fridage og værn mod social dumping som de vigtigste emner ved dette års overenskomstforhandlinger. 

Således svarer 23 pct. af de adspurgte, at mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for fridage er de tungeste emner, mens næsten samme andel peger på værn mod social dumping som det vigtigste emne.

Til sammenligning er det kun knap 17 pct. af danskerne i undersøgelsen, der peger på højere løn som det vigtigste emne. 

Der virker til at være bred enighed i fagbevægelsen om, at det er lønmodtagernes tur til at få få andel i de gode økonomiske tider, vi har haft i Danmark de seneste par år
Nana Wesley Hansen, lektor, FAOS

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren kan svarene afspejle, at overenskomstforhandlinger i høj grad også handler om at sætte rammerne for de ansattes arbejds- og privatliv, og ikke kun om flere kroner og øre på lønkontoen. 

- Overenskomstforhandlinger handler om rigtig meget andet end blot økonomi. De handler også om arbejdstid, hvor meget frihed man har i jobbet, og om at sætte grænsen mellem arbejds- og privatliv, understreger Nana Wesley Hansen.  

Hun mener også, at svarene afspejler, at man i undersøgelsen har spurgt et bredt udsnit af danskerne. 

- Der er jo stor forskel på, hvad folk i forskellige faggrupper prioriterer højest. Man føler sig jo nok markant mere presset af social dumping, hvis man går på en byggeplads, end hvis man sidder på et kontor, siger Nana Wesley Hansen.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: OK20-forhandlinger starter med en aktivistisk spiller uden for rummet

Nana Wesley peger også på, at ønsker om løn traditionelt plejer at fylde mest i overenskomstforhandlinger, der foregår under en højkonjuktur, som det er tilfældet med de nuværende forhandlinger. 

- Løn kommer til at blive et centralt punkt ved denne runde forhandlinger. Der virker til at være en bred enighed i fagbevægelsen om, at det er lønmodtagernes tur til at få del i de gode økonomiske tider, vi har haft i Danmark i de seneste par år, understreger lektoren. 

Sådan har vi spurgt

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Wilke for A4 Arbejdsliv. 

Målgruppe: Wilkes webpanel Wilke Wisdom, deltagerne er fyldt 18 år.

Dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført som onlineinterview i Wilkes Webpanel (CAWI).

Dataindsamlingsperiode: Interviewene er gennemført i uge 51 2019.

Stikprøve:
Planlagt stikprøve: n= 1.000
Opnået stikprøve: n=1.025
Den maksimale statistiske usikkerhed er 3,06 pct. ved 1.025 besvarelser
Data er vejet på køn, alder (grupperet) og regioner, så disse er nationalt repræsentative. 
 
Kilde: Analyseinstituttet Wilke