Kødfrie dage i kantinen og energisparende belysning over kontorlandskaberne.

Landets arbejdspladser kan skrue på flere knapper for at få en grønnere profil i en tid, hvor klimaet for alvor er kommet på den politiske dagsorden.

LÆS OGSÅ: Rigmand raser over Mette F: "Ondskab og skidt for Danmark"

Men fire ud af ti offentligt ansatte synes, at arbejdsgivernes klimabevidsthed halter. Hos de privatansatte er det færre end tre ud af ti, der har den opfattelse. Det viser en ny undersøgelse blandt 1554 repræsentativt udvalgte danskere i den arbejdsdygtige alder, som Konsulenthuset ballisager har udført i samarbejde med Voxmeter.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, i hvilken grad deres arbejdsplads agerer klimabevidst. Til det svarer 40 procent af de offentligt ansatte, at det 'slet ikke' sker eller 'i mindre grad'. Kun halvt så mange svarer sådan blandt medarbejderne fra store private virksomheder.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Klimasociolog: Offentligt ansatte er mere nervøse 

Der er dog ingen grund til at antage, at der er flere klimainitiativer i det private end i det offentlige, understreger klimasociolog og lektor Anders Blok fra Københavns Universitet.

Han vurderer, at svarene blandt andet hænger sammen med, at danskere med lange videregående uddannelser og mellemindkomster hører til dem, der grubler mest over, at indlandsisen smelter, og vandstanden i havene stiger.

- Det er altså ikke de rige og direktørerne, men sygelejerskerne, pædagogerne og offentlige konsulenter. Det overlapper til en vis grad til, om man er ansat offentligt eller privat, så der vil være en høj koncentration af ansatte i offentlige organisationer, som er relativt klimabekymrede, siger han til A4 Nu.

Ifølge klimasociologen er klimabevidstheden blevet en indgroet del af at være en ansvarlig arbejdsplads. Men mange arbejdsgivere har plukket de lavthængende frugter ved primært at rykke på energieffektiviseringstiltag internt i organisationerne, påpeger Anders Blok.

I dag står virksomhederne over for langt sværere slag, når de eksempelvis skal begrænse antallet af flyrejser eller kødforbruget i kantinerne, mener han.

Det er de yngste medarbejdere, der oplever det mindste klimafokus, viser undersøgelsen. Næsten 40 procent af de unge under 34 år oplever lav grad af klimafokus på jobbet, mens det kun gælder 28 procent af dem, som er over 51 år.

"Brug for handling"

Det nylige folketingsvalg blev af den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen døbt som et klimavalg, og i løbet af valgkampen manglede der ikke bud på, hvordan vi fremover bør arbejde med grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed. 

Men det er altafgørende, at der kommer handling bag ordene, mener Morten Ballisager, der er direktør i Konsulenthuset ballisager.

- Det er på tide, at politikerne som chefer for den offentlige sektor går forrest og skaber nogle offentlige arbejdspladser, hvor det bliver mere tydeligt for medarbejderne, at man arbejder med klimafokus, siger han.

Direktøren oplever, at arbejdsgiverne i det private er meget mere bevidste om, at en grøn profil kan tiltrække medarbejdere og brande arbejdspladsen.

-  Det er interessant, at det faktisk ikke ser ud til, at klimaet fylder særlig meget hos de offentlige organisationer. Vi skal ikke særlig langt ind i diverse politiske debatter, før den private sektor bliver slået på for manglende klimafokus. Men i virkeligheden skal vi til at fokusere på de offentlige arbejdsgivere og deres bidrag og klimaaftryk, siger han.  

Klimasociolog Anders Blok peger også, at arbejdsgivernes blik med god grund er rettet mod politikerne. Det store spørgsmål er, om der kommer lovgivning og regulativer på klimaområdet.

- Indtil videre har det meget været frivilligt og båret af et hensyn til organisationernes og virksomhedernes omdømme, siger han.

Kilmarigtige menuer

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, anerkender, at det offentlige kan gå forrest på de grønne områder.  

- Sidste gang vi var i regering, gik vi forrest med at få de offentlige køkkener omstillet til økologi. Den her gang er det meget naturligt, at man begynder at kigge på klimasammensætning af bespisningen, så man tager næste skridt, siger han.

Klimaordføreren understreger, at det offentlige skal være primus motor for klimakampen og stille krav om grønne mål. Men politikerne skal ikke diktere, hvordan de enkelte arbejdspladser når i mål. 

- Der skal blandt andet være krav om, at der skal spares på energien i de offentlige bygninger, men der kommer ikke en lov, der siger, at man skal skifte til LED-pærer, hvis man hellere vil isolere, siger Jens Joel.

Skatteministerets koncern er en af de offentlige arbejdspladser, hvor man har tænkt klimaet ind i kantinedriften, derfor har de forskellige skattestyrelser i dag krav til, at 40 procent af råvarerne er økologiske, at brugen af engangsemballage minimeres, og at man undgår madspil. Men på trods af flere grønne tiltag, er Claus Henrik Larsen, der er direktør i Administrations- og Servicestyrelsen, ikke sikker på, at medarbejderne i Skat tænker over klimaindsatserne. 

- Vi gør meget, men er ikke så gode til at fortælle om det. De private virksomheder er dygtigere til at fortælle om, at de rent faktisk gør noget for klimaet. I det offentlige er vi nok ikke så tydelige på, at vi rent faktisk også gør en hel masse. Vi skal blive bedre til at fortælle, at de offentlige virksomheder tænker på klima både i forhold til bygninger, IT, vores kantiner og de møbler, vi bruger, siger han.

Kommunerne leder vejen

Ifølge Anders Blok er kommunerne på mange måder frontløbere for den grønne omstilling og længere fremme end staten.

-. Kommunerne har over en bred kam haft gang i mange klimainitiativer. De sidder med nogle redskaber, der gør, at de kan skubbe nogle ting på den her dagsorden. De har ansvar for infrastrukturer og kan for eksempel tage initiativer med elbiler i en kommune, siger han.

I dag er 71 ud af Danmarks 98 kommuner blevet såkaldte Klimakommuner, fordi de har indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der forpligter dem til at nedbringe CO2-udslippet fra kommunens egne aktiviteter med minimum to procent om året.

Region Nordjylland er på nuværende tidspunkt den eneste region, der har indgået en lignende klimaaftale.