Offentlige lønslaver styrer selv biksen

12. okt 2011
Medarbejdere i det offentlige har mere indflydelse på deres arbejdsliv, end deres modparter i det private, viser undersøgelse. Professor advarer: medarbejdere fra begge lejre får mindre og mindre indflydelse.

Må I flytte morgenmødet til eftermiddagen, fordi det giver mere mening for alle mand, eller bestemmer chefen suverænt, hvor skabet står på arbejdspladsen?

Svaret på det spørgsmål vil i høj grad afhænge af, om du arbejder i det offentlige eller det private sektor. Det viser Det Danske Ledelsesbarometer 2011, der er udarbejdet af Lederne og Aarhus Universitet.

”Det er en myte, at der ikke er medbestemmelse i den offentlige sektor,” siger Steen Ancher Jensen, chefkonsulent i Lederne.

Faktisk er der væsentligt større chance for chefen sætter dig og dine kollegaer i førersædet, hvis du er offentlig lønslave.

Mest indflydelse i det offentlige

Det danske Ledelsesbarometer er en omfattende undersøgelse, hvor næsten 3.500 offentlige og private ledere er blevet spurgt.  

39 procent af de private indpiskere siger, at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad præges af medbestemmelse eller selvstyrende grupper. Det er lavt i forhold til billedet i det offentlige, hvor 57 procent siger det samme.

”Antallet af medarbejdere per leder er større i den offentlige sektor end i den private. Alene den omstændighed gør, at der er et større pres for at få delegeret noget beslutningskompetence og indflydelse væk fra lederens skrivebord,” siger Steen Ancher Jensen.

Lettere i det offentlige

Men det er også lettere at introducere medarbejderindflydelse i den offentlige sektor, siger Steen Ancher Jensen:

"I den offentlige sektor kan man fra centralt hold indføre medbestemmelse og værktøjer til selvstyring. Det kan man ikke i den private sektor."

Desuden er de omsorgs-, og velfærdsopgaver, som det offentlige varetager, ofte så komplicerede, at en leder naturligt har behov for at uddelegere ansvar til fagligt kompetente medarbejdere, lyder det.

"En god ting"

I Borgerservice i Odense Kommune genkender man det billede.

”Hos os har vi selvstyrende grupper. Selvledelse, kalder vi det. Det er en god ting, at du selv kan være med til at planlægge din arbejdsdag, og de opgaver du sidder med,” siger fællestillidsrepræsentant og sagsbehandler Mie Ladefoged.

De 'almindelige hverdagsting’, styrer hun og kollegaerne selv. Det sker inden for nogle rammer, som ledelsen har udstukket og er muligt, for de sagsbehandlere, der ikke sidder med den direkte borgerbetjening.

Hvis barnet har kastet op hele natten og hovedet banker af træthed, det muligt at indrette arbejdsdagen derefter.

Større arbejdsglæde

Mie Ladefoged fremhæver særligt friheden til at tilrettelægge sine arbejdsopgaver, som noget positiv.

”Det betyder, at vi får et større ejerskab af det, vi laver. Det betyder større arbejdsglæde, at det ikke er dikteret fra oven, hvordan du skal løse dine opgaver. I sidste ende bliver man mere produktiv,” siger Mie Ladefoged.

For hende handler godt lederskab især om at vise personalet tillid.

Indflydelse under pres

Professor Kurt Aagaard Nielsen fra RUC er enig i, at offentlige ansatte har mere at skulle have sagt, end deres private modstykker.

"Men man skal ikke forstå det derhen, at det offentlige ikke har problemer med at få et velfungerende samarbejdsklima til at køre – det har man,” siger Kurt Aagaard Nielsen.

Det han kalder ’samarbejdssystemet’ - at ledelse og medarbejdere samarbejder om tilrettelæggelse af arbejde - har været under pres længe, siger han.

”I store dele af den private sektor har der været et ønske om tænke i en mere traditionel ledelsesform, hvor ledelsen bestemmer suverænt,” siger Kurt Aagaard Nielsen.

”Det betyder mindre indflydelse til medarbejdere via tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalg."

Medbestemmelse

”Al arbejdsmiljøpolitik fortæller, at jo mere egenkontrol den enkelte medarbejder har over sit arbejde, jo større er trivslen. Selvfølgelig under forudsætning af, at tempoet ikke er helt vildt."

Professor Kurt Aagaard Nielsen, RUC