20170105-154347-3-1920x1920we
- Når der er gode år, sparer vi op, og når der er dårlige år, bruger vi. Det underskud, som kommer på statens finanser i år, bliver i samme størrelse som det overskud, der var sidste år. Så det udjævner sig, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Økonom om milliarddyr finanslov: Man kan ikke sulte sig rask

7. dec 2020, 06:15
Ny finanslov sætter gang i tiltag for milliarder. Fornuftigt at sikre økonomisk understøttelse, mener økonom.

2020 har kostet på mange punkter - ikke mindst for statskassen, som har udbetalt store summer til hjælpepakker og kompensationsordninger.

Søndag præsenterede regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet en aftale for en finanslov for 2021.

Aftalen betyder, at nye tiltag for 16 milliarder kroner bliver sat i værk over de næste fire år.

Ifølge Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, har staten fortsat råd til at blive ved med at bruge penge.

- Når der er gode år, sparer vi op, og når der er dårlige år, bruger vi. Det underskud, som kommer på statens finanser i år, bliver i samme størrelse som det overskud, der var sidste år. Så det udjævner sig.

- Det er naturligvis penge, vi har mistet, men vi har også sørget for, at det kan lade sig gøre uden at vælte læsset. Det er også derfor, at vi efter coronakrisen ikke skal skære og sætte skatterne op, forklarer han.

Samtidig er der ingen stor renteudgift, når staten låner penge, fordi renten er meget lav.

Alligevel kunne man spørge, om det ikke var en god idé at holde lidt igen.

- Nej, det er ikke en god idé at rette for hurtigt op. Det ville det være privatøkonomisk. Blæser taget af ens hus, så man må bruge mange penge på dét, så er det nok en god idé at spare året efter.

- Men sådan er det ikke i statens økonomi. Det er svært at sulte sig rask, når man er staten. Der er det bedre at stramme op i de gode tider, men ikke i de dårlige tider, hvis man kan, siger han.

I forslaget til finansloven regnede regeringen med et underskud næste år på 56 milliarder kroner.

Det er fint med et underskud både i år og også næste siger Las Olsen. Men det er et politisk spørgsmål, hvordan underskuddet skal opstå.

- I hvor høj grad skal vi indrette de offentlige finanser efter det hensyn, der hedder, at økonomien skal kunne køre godt, i forhold til andre hensyn man også skal have?

- At bruge mange penge på de ældre skaber ikke rigtig vækst, men de fleste er enige om, at der skal bruges penge der, forklarer han.

Las Olsen vurderer, at det giver god mening fortsat at sikre økonomisk understøttelse.

- Risikoen for at gøre for lidt er større end risikoen for at gøre for meget, så jeg synes, at det er en god idé at understøtte økonomien.

- Hvordan er et politisk valg. Der er fordele og ulemper ved det hele, men jeg synes, det er en god idé at gøre noget, fordi vi har råd til det.

/ritzau/