Plastikkirurgiske behandlinger på private klinikker vedrører ofte fedtsugninger, brystforstørrelser og fjernelse af slapt maveskind. Foto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Nyuddannede plastikkirurger går efter pengene: Samfundet betaler prisen

27. apr 2020, 06:00
Der sker en flugt mod det private sundhedsvæsen, når plastikkirurger lander på arbejdsmarkedet efter 12 års betalt uddannelse. Det dræner det offentlige sundhedsvæsen, der ender med at betale prisen. Sådan lyder kritikken fra Danske Plastikkirurgers Organisation.

Det tager 12 år at uddanne en speciallæge i plastikkirurgi i Danmark. Det er 12 års uddannelse og specialisering betalt med offentlige kroner.

LÆS OGSÅ: Mangel på plastikkirurger skævvrider sundhedsvæsnet: ‘Det kan blive meget dyrt for samfundet’

Hvert år bliver der uddannet ti plastikkirurger, men måske skal vi i fremtiden til at uddanne nogle flere. For der er mangel på dem i det offentlige sundhedsvæsen.

Det fortæller en række overlæger i plastikkirurgi, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen til A4 Arbejdsliv.

Her lyder en af forklaringerne, at et stort antal plastikkirurger vender det offentlige sundhedsvæsen ryggen for i stedet at finde job i det private. Og det er et problem, lyder det fra Danske Plastikkirurgers Organisation, der er talerør for landets plastikkirurger.

- Der er en meget stor flugt fra den offentlige sygehussektor, hvor vi har brugt meget tid på at uddanne folk. Men lige så snart, at blækket er tørt på deres uddannelsesbevis, ryger de ud og etablerer speciallægepraksis selv eller bliver ansat på en privat klinik, siger formand Peter Siemssen til A4 Arbejdsliv.

Han er tidligere overlæge i plastikkirurgi på Roskilde Universitetshospital, og han har i årtier desuden stået i spidsen for uddannelsen af danske speciallæger i plastikkirurgi. Nu advarer han mod ‘flugten’ fra det offentlige til det private, som ifølge ham primært er motiveret af penge.

- Lønningerne i privat regi er typisk dobbelt så høje i forhold til det offentlige system, og samtidig sikrer en provisionsbaseret løn masser af lønkroner på bankkontoen, forklarer den 63-årige læge og fortsætter:

- De nyuddannede plastikkirurger går efter at få et tykkere lag smør på brødet, og det er der sådan set ikke noget forkert i. Det betyder bare, at vi står og mangler de speciallæger i det offentlige system, hvor de netop er uddannet fra.

'Vi uddanner ikke folk til at lave bryster'

Han er forarget over, at staten betaler 12 års uddannelse til plastikkirurgerne, der så bagefter siger farvel og tak med en ansættelse i det konkurrerende sundhedsvæsen.

- Det er en dyr uddannelse, som der bliver brugt mange ressourcer på. Når vi har en dygtig studerende, som vi gerne vil tilbyde en ansættelse på hospitalet efter endt uddannelse, er det lidt surt, at vedkommende typisk vil direkte ud i det private, siger han.

Plastikkirurgernes eftertragtede kompetencer er nemlig en stigende mangelvare til krævende behandlinger som hudtransplantationer, hudkræftoperationer og forbedringer af misdannelser i ansigtet på nyfødte, lyder det fra Peter Siemssen.

- Det danske samfund får ingen gavn af, at de nyuddannede plastikkirurger går direkte fra uddannelsen over i private klinikker, hvor de hovedsageligt står for at udføre kosmetiske operationer, siger han.

- Vi uddanner ikke folk til at lave bryster og læber på den bedrestillede del af befolkningen, men for at syge kan få den nødvendige behandling på de offentligt finansierede hospitaler, slår han fast.

Sådan uddannes plastikkirurger

Første uddannes man til læge på universitetet, hvor man erhverver sig titlen cand.med og ved aflæggelse af det såkaldte lægeløfte kan kalde sig for læge. Dette tager 6 år.

Herefter indledes den postgraduate uddannelse, kaldet den kliniske basisuddannelse (KBU), som varer 1 år. Herefter har man adgang til de i alt 39 speciallægestillinger, som Sundhedsstyrelsen har anerkendt som speciale. Plastikkirurgi er ét af dem, og uddannelsesforløbet varer her cirka 5 år.

Slutteligt ansøger man om speciallægeanerkendelse, hvorefter man kan kalde sig speciallæge i plastikkirurgi. Rundt regnet tager der derfor cirka 12 år at uddanne en plastikkirurg i Danmark.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen

Hos Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi, der er det videnskabelige selskab for plastikkirurgi, genkender man tendensen med de nyuddannedes flugt mod det private. 

- Der er enkelte tilfælde, hvor plastikkirurger er gået direkte fra uddannelsen og ud til et fuldtidsjob i det private Det er jo vilkårene på det frie arbejdsmarked, men jeg kan da være bekymret for økonomien i det, når man regner uddannelsen af dem med ind i regnestykket, siger formand Vibeke Koudahl.

Spørger man sundhedsjurist Kent Kristensen, der er forsker i sundhedsret med fokus på patientrettigheder ved Syddansk Universitet, bør man overveje en løsning, hvor nyuddannede plastikkirurger pålægges at tage arbejde i det offentlige i en afgrænset periode.

Hvis man kan se, at en stor del af de få plastikkirurger, der er, hellere vil arbejde i det private, så må man jo undersøge grundene til det
Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse

Det er en løsning inspireret af Forsvaret, hvor eksempelvis jagerpiloter er bundet af en tjenestepligt i Forsvaret i 12 år efter endt uddannelse, hvorefter vedkommende er fri til at tage arbejde for et privat flyselskab. Den løsning kunne man overføre til sundhedsvæsenet, mener han.

- Der er ikke nogen hurtig løsning på problemet. Men ved en arbejdstvang kan man forsøge at øge udbuddet ved at låse de nyuddannede plastikkirurger fast i det offentlige sundhedsvæsen efter endt uddannelse, siger Kent Kristensen til A4 Arbejdsliv.

En dyr tendens

Om en sådan løsning er ideel, tvivler formanden for Lægeforeningens udvalg for uddannelse, Jesper Brink Svendsen, på. Han mener i stedet, at tendensen kalder på et kig indad i det offentlige.

- Man kan ikke bare tænke i tvang eller tal fra centralt hold. Man er nødt til også at forholde sig til, at læger er enkeltindivider med holdninger og meninger omkring for eksempel arbejdsforhold. Det spiller naturligvis ind i lægers valg af arbejdssted. Hvis man kan se, at en stor del af de få plastikkirurger, der er, hellere vil arbejde i det private, så må man jo undersøge grundene til det. Og i øvrigt sørge for at uddanne flere speciallæger, så der ikke mangler, siger han til A4 Arbejdsliv.

Og der er alt mulig grund til at tage et kig på det, mener Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi ved Institut for økonomi og ledelsesøkonomi ved Aalborg Universitet. Det bliver simpelthen for dyrt for samfundet, hvis ikke tendensen vendes.

- Der er et problem, hvis vi har for mange, der søger over og laver skønhedsoperationer og andre ting, der ikke har noget med sundhedsvæsnet at gøre. Det kan godt gå hen og blive en dyr tendens, siger han.

Ifølge sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, vil der nu blive kigget på problemet. Han garanterer at undersøge, hvilke muligheder man politisk har for at sikre, at det offentlige sundhedsvæsen ikke ‘drænes for speciallæger’.

LÆS OGSÅ: Kendt advokat advarer: Trods sygdom og død vil covid-19 ikke blive anerkendt som arbejdsskade

- Jeg er enig i kritikken. Danskerne har betalt for en lang og dyr uddannelse til speciallæger i plastikkirurgi, og så er det ikke rimeligt, hvis alle de speciallæger ender med kun at hjælpe den rigeste del af samfundet gennem privatklinikkerne, siger han til A4 Arbejdsliv.