Professor Peter Hasle fra Syddansk Universitet. Foto: Privatfoto

Nytårsinterview med Peter Hasle: Her er tendenserne, der vil præge arbejdsmiljøåret 2020

3. jan 2020, 07:20
2020 vil blandt andet stå i forhandlingernes tegn, når arbejdsmarkedets parter skal være med til at løbe arbejdsmiljøaftalen fra i fjor i mål, vurderer professor Peter Hasle fra Syddansk Universitet. Seniorernes arbejdsmiljø vil også komme på dagsordenen i år, lyder det fra arbejdsmiljøeksperten.

2019 bød på store politiske beslutninger på arbejdsmiljøområdet, der vil få betydning mange år frem i tiden.

Store dele af den arbejdsmiljøaftale, der blev stemt igennem i folketingssalen kort før jul, skal i 2020 implementeres og ud at virke på landets arbejdspladser.

A4 Arbejdsmiljø har bedt Peter Hasle, arbejdsmiljøforsker og professor ved Syddansk Universitet, om at opsummere arbejdsmiljøåret 2019 og kigge i krystalkuglen for 2020. 

LÆS OGSÅ: Ekspert: Arbejdsmiljøgruppen bør gentænkes

Når du ser tilbage på året, der er gået, hvad har så været højdepunkterne?

- Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøforliget er et absolut højdepunkt i 2019. For første gang i en årrække er der sket en styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark, siger Peter Hasle.

Hvad er det stærkeste element i aftalen?

- Det stærkeste ved aftalen er, at den nedskæringstendens, der har været af Arbejdstilsynet og den samlede arbejdsmiljøindsats de seneste 10 år, er blevet brudt. Nu kommer der flere penge til Arbejdstilsynet.

Psykisk bekendtgørelse kan trække ud

Aftalen indeholder også en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Hvad får det af betydning?

- Min vurdering er, at det vil tage lang tid at forhandle en sådan bekendtgørelse på plads. Der er store uenigheder mellem arbejdsmarkedets parter om, hvordan den skal strikkes sammen, og med mindre, at regeringen og beskæftigelsesministeren skærer hårdt igennem, vil det tage en rum tid, før man når i mål med den.

- Det er derfor stadig et åbent spørgsmål, om bekendtgørelsen kommer til at gøre en forskel. En bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø har potentiale til at gøre en væsentlig forskel, men det afhænger helt af, om der kommer til at stå nogle væsentlige ting i den.

LÆS OGSÅ: Top 10: De mest læste artikler på A4 Arbejdsmiljø i 2019

Arbejdsmiljøaftalen lægger også op til, at virksomhederne skal have flere kompetencer i forhold til at kunne løse arbejdsmiljøproblemer. Hvilken betydning får det?

- Det er et af de områder, hvor Danmark har haft en meget svag regulering. Der står i EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljø, at der skal være de nødvendige kompetencer internt i virksomhederne. En regelændring kan potentielt betyde, at der bliver lagt mere vægt på, at virksomhederne i højere grad har arbejdsmiljøfaglige kompetencer. Det er et fremskridt.


DA's adm. direktør, Jacob Holbraad, og FH's formand, Lizette Risgaard. Arbejdsmarkedets parter skal drøfte indholdet af en ny psykisk bekendtgørelse i detaljer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nationale mål skal gøres konkrete

Som noget nyt skal der indføres nationale arbejdsmiljømål på brancheniveau. Hvad mener du om det?

- For at målene skal have en effekt, skal de være meget konkrete og noget, som virksomhederne kan bruge aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. Men det bliver en ret stor opgave at gøre målene relevante og anvendelige for virksomhederne, så man efterfølgende kan følge op med evalueringer af dem.

- De penge, som arbejdsmarkedets parter får til at lave arbejdsmiljøindsatser, er blevet beskåret, og hvis målene skal gøre en forskel, er det helt nødvendigt, at parterne får flere ressourcer til at løfte den opgave.

Ny definition af AMR'eres rolle

I 2020 skal der også drøftes, hvordan arbejdsmiljøindsatsen ude i virksomhederne kan blive bedre – og om der er potentiale for at ændre organiseringen af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i virksomhederne. Hvad forventer du dig af disse drøftelser?

- Der er en udvikling i gang i øjeblikket, hvor arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne bliver opprioriteret. Det er blevet mainstream og en del af virksomhedernes drift, at man skal have styr på arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ: Top 10: De mest læste debatindlæg på A4 Arbejdsmiljø i 2019

- Men netop den udvikling betyder også, at arbejdsmiljøorganisationens og arbejdsmiljørepræsentanternes (AMR) roller bliver udfordret. For hvad er deres opgaver, når arbejdsmiljøindsatsen i højere grad bliver et ansvarsområde, der hører ind under virksomhedernes drift?

- Drøftelserne kommer til at kredse om arbejdsmiljøorganisationens fremtidige ansvarsområde og arbejdsmiljørepræsentantens rolle.


Arbejdsmiljørepræsentanter til stormøde i Odense i januar 2019. Foto: A4 Medier.

AMO-drøftelserne skal også handle om arbejdsmiljørepræsentanternes uddannelse, og om man kan bruge arbejdspladsvurderinger (APV’er) som et mere aktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet. Hvad forventer du dig af det?

- Uddannelse er fint, men der er behov for at definere arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og lave en uddannelse, der passer til denne definition.

- Man kunne eksempelvis give AMR’erne en klarere rolle i forhold til at udfylde APV’er. Jeg tror også, at der er behov for, at man lokalt kan lave flere aftaler om, hvordan man indretter arbejdsmiljøorganisationen i hver enkelt virksomhed.

- I den sammenhæng er der behov for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere bliver enige om, hvordan den organisering skal se ud. I de nuværende regler er det arbejdsgiverne, der i sidste ende afgør, hvordan organiseringen skal være. Medarbejderne kan protestere, hvis de er uenige, men arbejdsgiverne har det sidste ord.

Tendenser i 2020

Det var en del snak om arbejdsmiljøaftalen. Hvilke andre tendenser vil vi se på arbejdsmiljøområdet i 2020?

- Bæredygtighed er kommet bredt på dagsordenen i virksomhederne, herunder også bæredygtigt arbejdsmiljø. Mange virksomheder er begyndt at prioritere FN’s bæredygtighedsmål, hvor nogle af dem handler om arbejdsmiljø.

Hvordan kan du se, at bæredygtighed er kommet mere på dagsordenen?

- Jeg kan se, at virksomheder viser offentlig interesse i bæredygtighed og i CSR (Corporate Social Responsibility, red.). Mange virksomheder har fokus på en bredere arbejdsmiljøtilgang og ikke blot på det, der handler om at overholde arbejdsmiljøloven.

Hvilke andre tendenser vil vi se i 2020?

- Der vil være en lang række forhandlinger og udmøntninger af arbejdsmilljøaftalen, som kommer til at præge året.

- Det kemiske område vil også fortsætte med at være på dagsordenen i 2020. I 2019 lavede man den ændring, at virksomhederne ikke længere skal lave de traditionelle arbejdspladsbrugsanvisninger. Så der er opstået et vakuum nu i forhold til, hvad virksomhederne skal gøre i forhold til at lave risikovurderinger af de kemiske stoffer.

- Debatten om tidligere tilbagetrækning for de mest nedslidte kommer selvfølgelig også til at fylde meget i 2020. Der vil formentlig komme et fokus på seniorernes arbejdsliv og deres arbejdsmiljø. Og man kommer til at diskutere, hvordan man indretter arbejdspladserne, så seniorerne får gode muligheder for at blive længere tid på arbejdsmarkedet.


Seniorers arbejdsliv skal gøres smidigere, så de kan blive længere på arbejdsmarkedet, uden at blive slidt ned. Det vil blive diskuteret i 2020, vurderer Peter Hasle. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Polstring af Arbejdstilsynet og EU

Arbejdstilsynet får tilført flere midler i de kommende år. Bliver 2020 året, hvor tilsynet for alvor bliver genoprettet efter mange år med nedskæringer?

- Det kommer ikke op på det niveau af ressourcer, som tilsynet havde for ti år siden. Men det er et væsentligt fremskridt, at Arbejdstilsynet i forbindelse med arbejdsmiljøaftalen får flere ressourcer i de kommende år.

Sker der noget på arbejdsmiljøfronten i EU i 2020, som kan få nævneværdig betydning?

- For tiden diskuterer man arbejdsbetingelser på tværs af landegrænser i EU, og på dette område kan der i 2020 forhåbentlig komme til at ske en positiv udvikling. Nu har der lige været fokus på udenlandske chauffører i Danmark, hvor man har diskuteret løndumping og forfærdelige arbejdsmiljøforhold. Den diskussion vil formentlig ligeledes fortsætte i 2020.