Nyt uheld i dansk forlystelse

24. jul 2008
En femårig dreng brækkede benet i Sommerland Syd i Sønderjylland. Et hændeligt uheld, siger politiet der dog alligevel foreløbig har lukket forlystelsen.

Endnu en ulykke har ramt i danske forlystelsesparker.

Denne gang er det i Sommerland Sydland ved Tinglev i Sønderjylland, at en femårig dreng har brækket benet.

Det skriver Danmarks Radio.

Drengen sad i et el-tog, der blot kørte mellem to og fire kilometer i timen på en skinne. Men drengen steg tilsyneladende ud af toget, inden turen var færdig - og benet kom derfor i klemme under toget.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Vi betragter det som et hændeligt uheld. Forlystelsen er godkendt, og det er ikke meningen, at børnene skal spændes fast i toget, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, ifølge dr.dk.

Forlystelsen er dog foreløbig lukket.

faktaboks