Nyt kokainfund på Vestkysten

12. okt 2008
Politi og hjemmeværn finkæmmer igen strandene på den jyske Vestkyst, efter mere kokain er skyllet i land.

 

Det er strandene ved Agger, nord for Limfjorden, og Thorsminde ved Nissum Fjord, som søndag har besøg af hjemmeværnet og politiet, som har genoptaget eftersøgningen af kokain, efter der i går og i dag er blevet fundet endnu tre pakker med kokain.

Det oplyser vagtleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, Søren Thorgård, til DR Midt og Vest.

Tidligere på ugen drev tre andre pakker med kokain ind på de vestjyske strande. Pakkerne indeholdt omkring et kilo kokain hver til en værdi af en mio. kr., da stoffet er meget rent.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

De nye fund er endnu ikke blevet analyseret, men de ligner til forveksling de tidligere fundne pakker.

/Newspaq/

faktaboks