Nyt job: Det skal du have styr på

1. mar 2011
Glæden over at have scoret jobbet kan blive afløst af bitre sager mellem dig ogarbejdsgiveren, hvis ikke papirerne er i orden.

Tillykke med jobbet. Efter en ansættelsessamtale fuld af god kemi og klare aftaler omløn, arbejdstid og opgaver har du og din nye arbejdsgiver givet hånd på et godt fremtidigtsamarbejde.


Så langt så godt. Men hvad gør du, hvis samarbejdet alligevel ikke går så rosenrødt, og duryger ud i kulden lige så hurtigt, som du kom ind?

Sagen er den, at din arbejdsgiver har ret til at bruge en hel måned på at skrive dinansættelseskontrakt, før du får den til underskrivelse. Og skulle det gå galt allerede inden,så kan du let komme på glatis, hvis ikke du har papir på noget som helst.Her er tre gode råd til dig, der starter i et nyt job, fra Ellen K. Lykkegård, gruppeformand iDen Offentlige Gruppe, 3F.

3 gode råd til den nyansatte

1. Få chefen til at bekræfte din ansættelse
Bed din chef om at skrive et ansættelsesbevis. Det kan du få på mail, på skrift eller påsms. Hvis I siden bliver uenige om arbejdsopgaver eller samarbejdet, så har du et bevispå, at du er ansat. Du kan også prøve at bede om, at der står den løn, I har aftalt.

2. Tillidsrepræsentanten er der for din skyld
Det er dem, der har retten til at være bussemænd og tage fat i arbejdsgiveren. Og såkan du få at vide, om du får din kontrakt fra lønkontoret, eller om det er din nærmestearbejdsleder, der flikker den sammen på køkkenbordet. Er der ikke en tillidsrepræsentant,så tag fat i kollegaen eller ring til din lokale afdeling i fagforeningen.

3. Spørg efter personalemappen
Ofte kan du selv finde ud af, hvordan proceduren omkring din ansættelse foregår.Mange steder findes der personalemapper eller håndbøger, der beskriver politikkerne påarbejdspladsen. Er det en arbejdsplads, der har intranet, kan det også være, at du kansøge viden der.

Tre korte råd

1. Få chefen til at bekræfte din ansættelse

2. Brug tillidsrepræsentanten eller din lokale 3F-afdeling

3. Brug personalemappen