20200528-131244-L-1920x1280we
EU's Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, rammer skævt med kommissionens nye udspil, fastslår ekspert og flere politikere overfor A4 Medier. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

EU-udspil om mindsteløn møder hård kritik

27. okt 2020, 22:00
Onsdag kommer EU-Kommissionens udspil om en europæisk mindsteløn. Kommissionen har imødekommet lande med en stærk overenskomstdækning. Men udspillet har alligevel alvorlige mangler, fastslår ekspert og flere politikere overfor A4 Medier.

Det er ikke alene i Bruxelles, at der netop nu bliver holdt nøje øje med EU-kommissionens nye udspil om europæisk mindsteløn, der rammer offentligheden onsdag. 

Herhjemme frygter arbejdsmarkedets parter, at udspillet vil blive en alvorlig trussel mod den danske model, hvor lønnen aftales mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Udkastet afslører, at der er gjort meget for at holde den danske overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel ude af kommissionens udspil om mindsteløn. 

Alligevel vil udspillet næppe blive modtaget med åbne arme i Danmark. Det forudser Jens Arnholtz, professor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. 

- Det er ret tydeligt i det her udspil, at kommissionen har gjort meget for at prøve at give plads til den danske model uden at konflikte med den. Der er simpelthen indført en paragraf i udkastet, som siger, at det på ingen måde skal påvirke vores model, siger Jens Arnholtz til A4 Medier. 

Grundlæggende konflikt

Alligevel er det ikke nok til, at udspillet vil blive positivt modtaget blandt arbejdsmarkedets parter. Tværtimod. 

- Problemet er, at der simpelthen er en grundlæggende konflikt i forståelsen af det her. Når man laver sådan et direktiv fra EU, så er det staten, man forpligter. Og det er staten som i sidste ende har ansvaret, siger Jens Arnholtz.

Han kommer med et eksempel fra EU-kommissionens udspil.  

- Man siger, at hvis man falder under 70 procent i overenskomstdækningen, så skal staten i samarbejde med arbejdsmarkedets parter lave en plan for, hvad man skal gøre ved det. I sidste ende er det altså staten, der har ansvaret for at overholde dette. Men fra dansk side er det sådan, at vores system er baseret på at holde staten så langt væk fra det her som muligt. Her har arbejdsmarkedets parter selv aftaleretten, forklarer Jens Arnholtz. 

To vidt forskellige logikker 

Ifølge Jens Arnholtz er det derfor med god grund, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere frygter, at EU og staten fremadrettet vil blande sig mere i forholdene på det danske arbejdsmarked. Han er ikke i tvivl om, at kommissionens udspil vil blive modtaget meget kritisk, når det bliver offentliggjort.  

 - Det er tydeligt, at EU-kommissionen har forsøgt at komme med et udspil, som skal tilgodese vores model. Det er bare ikke helt lykkedes. Spørgsmålet er også, om det kan lykkes. Det er svært, fordi det simpelthen er to vidt forskellige logikker, der præger forståelsen af det her, siger Jens Arnholtz. 

Det er tydeligt, at EU har lyttet til Danmark og Sverige på det her område. Men de har ikke helt forstået os, og heller ikke hvad vores problemer er
Marianne Vind, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet

EU har ikke forstået os

Marianne Vind, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, er enig med Jens Arnholtz i, at EU-kommissionen har forsøgt at komme den danske model i møde. Hun mener heller ikke, at det mål er nået. 

- Det er tydeligt, at EU har lyttet til Danmark og Sverige på det her område. Men de har ikke helt forstået os og heller ikke hvad vores problemer er, fastslår Marianne Vind. 

Hun glæder sig over, at EU ikke har fastsat en mindsteløn, men alligevel lægger hun ikke skjul på, at hun er dybt bekymret for udspillet.  

- Problemet er, at EU-kommissionen i udspillet henviser til et charter om grundlæggende rettigheder. Det er individrettigheder. De skriver, at enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold. I Danmark skelner vi mellem løn og arbejdsvilkår, og når vi taler om sunde og sikre arbejdsvilkår, vil de fleste nok forbinde det med arbejdsvilkår. Men EU tænker løn ind i denne forbindelse, og når de gør det, så har vi lige pludselig givet en åbning for, at domstolen kan dømme på området, siger Marianne Vind. 

Hun er derfor bekymret for, at EU-kommissionens udspil vil true den danske model. 

- Den danske model har mere end 100 år på bagen. Vi har et af de stærkeste arbejdsmarkeder i Europa. Det er jo derfor, vi har en velfærdsmodel i Norden, som man ikke har andre steder. Hvis EU-kommissionen fremlægger et forslag, som rammer vores model, så undergraver det vores unikke model, fastslår Marianne Vind. 

- Der er en traktat i EU som handler om arbejdsmarkedet, hvor det fremgår, at EU ikke har ret til at bestemme noget inden for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller retten til lockout. Hvis EU nu begynder at gå ind i lønforhold, hvad er så det næste, EU kan blande sig i, spørger Marianne Vind. 

Hun medgiver, at working-poor-fænomenet er et reelt problem i Europa, og det skal der gøres noget ved. 

- Problemer er bare, at diskussionen begyndte med, at vi skal have indført mindsteløn i Europa, i stedet for at begynde med at tale om problemet, og de bedste værktøjer til at løse det. Hele processen er gået galt, siger Marianne Vind.  

EU trodser de danske protester 

Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, er enig. Han er grundlæggende dybt bekymret for EU-kommissionens nye udspil. 

- Først og fremmest er det et stort problem, at EU-kommissionen trodser de danske protester og vælger at fremlægge et forslag til direktiv. Hvis det her kommer igennem, vil det i sidste ende være op til EU-domstolen at afgøre, om Danmark bliver tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, siger Nikolaj Villumsen. 

Som venstrefløjsgruppens ordfører i beskæftigelsesudvalget får han torsdag mulighed for at stille spørgsmål til EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit. Den mulighed har han tænkt sig at udnytte. 

- Jeg vil selvfølgelig rejse den bekymring, jeg har om den danske arbejdsmarkedsmodel. Jeg har tænkt mig at spørge ham, om vi kan være sikre på, at EU-domstolen ikke vil kunne blande sig i danske forhold fremadrettet. Nicolas Schmit bliver nødt til at være mere konkret i forhold til udkastet, som på ingen måde virker betryggende, siger Nikolaj Villumsen.

A4 Overenskomst - vær med fra starten!

I slutningen af november lancerer vi A4 Overenskomst. Mediet, der går i dybden med overenskomster og aftaler på det danske arbejdsmarked.

A4 Overenskomst vil være et fællesskab, som giver adgang og overblik over relevante nyheder, viden, debatstof, analyser og overblik over aftaler på det danske arbejdsmarked. Vi lægger ud med de kommende OK21-forhandlinger for ansatte i stat, regioner og kommuner, som tæller over en halv million offentligt ansatte.

 A4 Overenskomst lanceres i slutningen af november. Inden da vil vi gerne høre dit input til, hvad det er vigtigt at fokusere på. Skriv til redaktør på A4 Overenskomst Kasper Rasmussen, hvis du har en mening om, hvad vi bør fokusere på. 

 Du kan allerede du tilmelde dig nyhedsbrevet, så får du det første nyhedsbrev, når vi går i luften.