Nyopdaget tobakssygdom værst for kvinder

27. feb 2014, 06:00
Danske forskere finder ny dødelig sammenhæng mellem rygning og terminal sygdom.

Normalt forbindes skrumpelever med at kigge for dybt i flasken. Men ny forskning påviser, at sygdommen også kan skyldes rygning, skriver lokalavisen.dk.

Det er en konklusion af en dansk undersøgelse af 9889 kvinder og 8590 mænd, som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har fulgt gennem 20 år.

Værst går det ud over kvinder, hvis risiko for en ødelagt lever stiger til over det dobbelte, uafhængigt af deres forbrug af alkohol.

Mænd skal dog ikke føle sig for sikre. Deres risiko for at få skrumpelever som følge af tobakken stiger nemlig med 40 procent. 

I lyset af rapporten anslår forskerne, at 12 procent af de kvinder, der får skrumpelever, og 6 procent af mænd der får skrumpelever kan tilskrives rygning.

Læs historien på lokalavisen.dk