Over 4.000 ledige er årligt røget ud af dagpengesystemet de senere år.

Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Tallene har ellers ikke været opdateret i to år. Det skriver Fagbladet 3F.

Tallene viser også, at siden dagpengereformen der slog igennem i 2013, har mere end 100.000 ledige i alt opbrugt retten til dagpenge. Før i tiden lå tallet på 1-2.000 om året.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Ifølge opgørelsen fra ministeriet måtte 4.400 sige farvel til dagpenge i 2017, og 4.100 i 2018. Tallet ventes dog at stige igen i 2019.

Verner Sand Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske A-kasser, var manden der advarede om, at en halvering af dagpengeperioden ville betyde, at ledige i titusindvis ville falde ud af dagpengesystemet og blev kaldt for “mørkemand”. Hans forudsigelse viste sig at holde stik. Om de nye tal siger han:

- Tallene er helt forventelige med den beskæftigelsessituation, vi har i dag. Det var forudsagt af Dagpengekommissionen, som det strukturelle niveau i en gunstig konjunktur, siger Verner Sand Kirk og tilføjer:

- Så kan man diskutere, om det er mange eller få. Man burde dog kunne få niveauet meget længere ned. Lige nu er hele fokus i beskæftigelsesindsatsen på starten af ledighedsperioden, mens man ikke gør så meget for de langtidsledige, påpeger Verner Sand Kirk.

I 3F’s a-kasse læser forretningsfører Eva Obdrup tallene med en vis bekymring:

- Dels er vi i en meget gunstig situation på arbejdsmarkedet, hvor aldrig har så mange været i arbejde. Alligevel mister over 4.000 personer dagpengene og tallet er stigende, siger hun.

Karsten Hønge, arbejdsmarkedsordfører fra SF, siger, at tallet er forventet.

- Det er ringe, men det er forventet, siger ordføreren fra SF.

- Vi advarede mod konsekvenserne, og for mig at se, er hver eneste, der ryger ud, et problem. For hvad kommer de ud til? Efter vores mening burde det være lettere at komme ind og sværere at ryge ud af dagpengesystemet, siger han.

Opgørelsen fra ministeriet kommer på baggrund af et spørgsmål fra Jette Gottlieb, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, der mener, at tallene er alt for høje.

- Alle de snubletråde som tidligere regeringer har lagt ud for at gøre det vanskeligere at have dagpengeret, viser sig at virke. Derudover ved vi ikke, hvor mange mennesker, der ikke har meldt sig ind i a-kasserne, fordi de synes, at det er blevet for svært at opfylde betingelserne samtidig med, at dagpengenes dækning er blevet for ringe. Det underminerer systemet, siger Jette Gottlieb.

Samtidig viser notatet fra ministeriet også, at en større og større andel af dem, der ikke længere kan få dagpenge, ikke får hverken løn eller penge fra det offentlige. Altså må de leve af enten deres ægtefælles løn, af en opsparing eller andet. Selv om andelen stiger, er selve antallet dog faldet. I perioden januar-november 2018 gjaldt det godt 1.000 personer.

Hver 4. af dem, der mistede dagpengene i januar sidste år, fik ikke løn og heller ikke kontanthjælp eller lignende et halvt år senere.