Når ukrainere arbejder ulovligt, foregår det oftest i landbrug og gartnerier, siger migrationsforsker Marlene Spanger (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nye tal: Disse fem nationaliteter bliver oftest sigtet for ulovligt arbejde

16. jun, 14:12
Statsborgere fra fem lande har stået for en tredjedel af alle sigtelser for at arbejde ulovligt i Danmark i årets fem første måneder, viser nye tal fra Rigspolitiet. Samtidig er langt de fleste arbejdsgivere, der bryder loven, danske. Det bør få os til at overveje, hvem der er de reelle skurke, mener migrationsforsker.

Når betjentene er ude og slå kløerne i de mennesker, der arbejder illegalt i Danmark, er det særligt fem nationaliteter, der bliver noteret på bødeblokken.

LÆS OGSÅ: Analyse: Derfor skaber forslag om 'badebillet' til dagpenge voldsom debat i fagbevægelsen

Statsborgere fra Thailand, Ukraine, Filippinerne, Nigeria og Pakistan står for mere end en tredjedel af de 273 sigtelser for ulovligt arbejde, som politiet har registreret i 2020 indtil videre.

Det viser nye tal, som A4 Arbejdsliv har fået udleveret fra Rigspolitiet.

Det største antal sigtelser er givet til statsborgere fra Thailand, mens ukrainere indtager andenpladsen. Ifølge Marlene Spanger, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmigration, er der ofte en stor fælles kontaktflade blandt arbejdsmigranter fra eksempelvis Thailand.

- Inden for de nationale migrantfællesskaber formidles der arbejde i modtagersamfundene. Det gælder for eksempel både for thailændere, ukrainere og polakker, siger hun og tilføjer:

- De thailandske netværk formidler ofte til virksomheder, hvor der i forvejen er ansat thailændere, og det samme gælder inden for rumænske migrantnetværk. Det er ofte brancher med mange ufaglærte, hvor det er lettere at ryge over i illegalt arbejde, for eksempel inden for rengøring.

Flest i bygge- og restaurationsbranchen

Det er det samme billede, myndighederne oplever, skriver Rigspolitiet i et mailsvar til A4 Arbejdsliv:

- Der er indikatorer på, at man rekrutterer folk fra egen nationalitet til de forskellige brancher og eksisterende netværk.

Det gælder for alle de fem nationaliteter, der topper statistikken for illegalt arbejde i 2020, oplyser Rigspolitiet.

Fordelingen af sigtelser kan skyldes, at politiet har kikkerten skarpt rettet mod de miljøer og brancher, hvor man tidligere har oplevet problemer med ulovligt arbejde.

- Vi oplever, at problemet med ulovlig arbejdskraft især gælder for byggebranchen og restaurationsbranchen. Historisk set er det brancher, der ikke kræver særlige kompetencer eller uddannelse, og som derfor er attraktive for arbejdstagere uden uddannelsesmæssig baggrund. Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at dette mønster ændrer sig i den nærmeste fremtid, skriver Rigspolitiet.

LÆS OGSÅ: Tillidsfolk om ret til dagpenge uden a-kasse: 'Hvis man har valgt et sikkerhedsnet fra, må man tage konsekvensen'

Også i brancherne land- og skovbrug, rengøring og prostitution finder man ulovlige arbejdere.

De fem nationaliteter med flest sigtelser for ulovligt arbejde

Arbejdstagere:

Thailand: 28
Ukraine: 25
Filippinerne: 21
Nigeria: 18
Pakistan: 18
Antal sigtelser i alt i 2020: 273 

Arbejdsgivere:

Danmark: 208
Thailand: 5
Rumænien: 5
Tyrkiet: 3
Polen: 2
Antal sigtelser i alt i 2020: 232

Kilde: POLSAS, Politiets sagsstyringssystem. Opgørelsen dækker perioden 1. januar-18. maj, men er ikke endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket fra POLSAS, idet der kan forekomme efterregistreringer.

Det undrer ikke Marlene Spanger, at Ukraine indtager en andenplads blandt lande med flest sigtelser. Gennem et flerårigt forskningsprojekt har hun undersøgt udnyttelsen af arbejdsmigranter i flere brancher, herunder ufaglærte ukrainere hos danske landbrug og gartnerier.

For ukrainere gælder det også, at migrationen fra hjemlandet til Danmark indenfor en bestemt branche, hvor de kan ende ud i ulovligt arbejde, foregår via netværk og rekrutterings- og vikarbureauer.

- Det er ikke sådan, at migranterne ud af det blå ringer til en dansk landmand, der har en gård et sted i Jylland og spørger, om han har brug for noget arbejdskraft. Det er et fåtal, der selv får kontakt direkte til arbejdsgiveren. Rekruttering af arbejdskraft til Danmark er en industri i sig selv og er formodentlig voksende, forklarer Marlene Spanger.

Adgangsbillet til ulovligt arbejde

Mange af de ukrainske statsborgere kommer til Danmark på primært to ordninger: praktikantordningen og fodermesterordningen, som gør det muligt for mennesker udenfor EU at arbejde i Danmark i en begrænset periode. 

- Nogle ukrainere bruger ordningerne til at uddanne sig og få arbejdsmarkedserfaring, men for andre bliver det kun en legal adgang til at tjene penge i Danmark, siger Marlene Spanger.

Når vi taler om, hvem skurkene er, hører man ofte om de mange udenlandske firmaer
Marlene Spanger, lektor, Aalborg Universitet

Ordningerne er flittigt benyttet af ukrainere. Faktisk var 1.750 ud af 1.800 af de ansatte på fodermesterordningen i 2017 statsborgere fra det store landbrugsland, viser et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Problemet opstår, når perioden - og dermed arbejdstilladelsen - ophører, forklarer Marlene Spanger.

- Hvis de allerede i landet og er en del af et netværk, og landbrugene og gartnerierne kender dem, så får nogle af dem måske mulighed for at arbejde videre. Gartnerierne vil gerne have billig arbejdskraft. Således kan praktikantordningen blive en adgangsbillet til ulovligt arbejde, siger hun.

Fusk med entrepriseløsninger

En anden årsag kan være, at mange ukrainere bliver ansat på et såkaldt 'D-visum', hvor de eksempelvis bliver ansat i nabolandet Polen og får arbejdstilladelse der. Det polske firma bliver så hyret til at lave en afgrænset arbejdsopgave i Danmark gennem entreprise.

- Altså en kontrakt på at udføre en bestemt opgave på et bestemt tidspunkt. Det kunne være at pakke X-antal blomsterkasser på to måneder eller at nedrive en bygning, forklarer arbejdsmigrationsforskeren.

- Det er ikke ulovligt. Men det kan det blive, hvis arbejdsmigranterne laver andet arbejde, mens de er i Danmark, eller bliver sat til andet arbejde end det, som entreprisekontrakten går på, siger hun.

Marlene Spanger har også hørt om eksempler på, at der bliver lavet arbejdskontrakter, som er ren proforma. Migranterne ender i virkeligheden med at lave noget helt andet og til en lavere løn end på papiret.

Hvem er de ægte skurke?

Visse arbejdsgivere misbruger, at deres ukrainske praktikant eller fodermester stadig gerne vil have en indkomst i Danmark, når den midlertidige arbejds- og opholdstilladelse slutter, mener Marlene Spanger.

- Så ændrer aftalen karakter, fordi migranterne pludselig ikke er her lovligt længere. Så står de uden arbejdsrettigheder og beskyttelse fra overenskomst og lovgivning og kan risikere at blive aflønnet med 30 kr. i timen, få bøder for at melde sig syg og blive fyret fra den ene dag til den anden, siger hun.

I det hele skal man huske på, at udenlandsk arbejdskraft, der arbejder illegalt til dårligere løn- og arbejdsvilkår, kun finder steder sted, fordi der er en efterspørgsel på det, påpeger Marlene Spanger.

Det er sandsynligt, at der er en del lignende ansættelsesordninger som i Kurt Beier-sagen om de filippinske lastbilschauffører
Marlene Spanger, lektor, AAU

Arbejdsmigrationsforskeren fremhæver Rigspolitiets tal for arbejdsgivere, der er blevet sigtet for at anvende ulovlig arbejdskraft i 2020. 

Ud af 232 sigtelser står danske arbejdsgivere for 208 af dem. Og derfor bør man genoverveje stereotypen om, at problemer med ulovligt arbejde og social dumping kun stammer fra udlændinge, mener Marlene Spanger:

- Når vi taler om, hvem skurkene er, hører man ofte om de mange udenlandske firmaer. Men hvis man ser på, hvem der ansætter migranter til ulovligt arbejde, så er det overvejende danske firmaer, siger hun.

Prostitution og cabotage

Når det kommer til sigtelser af statsborgere fra Filippinerne, Nigeria og Pakistan er der ifølge Marlene Spanger også oplagte forklaringer. Det er veldokumenteret, at en del nigerianske ofre for menneskehandel ofte ender som prostituerede i Danmark. 

Og som A4 Arbejdsliv tidligere har afdækket, har blandt andet politikredsen i Nordsjælland øget fokus på filippinske au pairer, der laver sort arbejde for deres værtsfamilier. 

Cirka en fjerdedel af herboende pakistanere arbejder indenfor transporterhverv, viser tal fra Jobindsats. Derfor er det nærliggende at antage, at en del af det ulovlige arbejde foregår i den branche, mener hun.

- Det er sandsynligt, at der er en del lignende ansættelsesordninger som i Kurt Beier-sagen om de filippinske lastbilchauffører, siger Marlene Spanger med henvisning til skandalefirmaet, der misbrugte EU-regler til at ansætte chauffører fra Sri Lanka og Filipinerne i et østeuropæisk datterselskab, så de kunne køre i Danmark til sulteløn.

2019 var rekordår for ulovlig arbejdskraft

A4 Arbejdsliv har tidligere beskrevet, hvordan 2019 blev et rekordår for illegal arbejdskraft med 952 sigtelser mod 599 året før. En stigning på mere end 50 pct.

Rigspolitiet har ikke noget entydigt svar på, hvorfor bødeblokken kom på overarbejde sidste år. Men en del af forklaringen kan være et øget fokus fra politi og myndigheders side:

- Stigningen i antallet af sigtelser er blandet andet afhængig af politikredsenes indsatser og ressourcer, herunder hvilken brancher de forskellige politikredsindsatser fokuserer på, skriver Rigpolitiet i sit mailsvar.

LÆS OGSÅ: 2019 slog rekord for illegal arbejdskraft: Nu falder bødehammeren snart dobbelt så hårdt

Ordensmagten har blandt andet fokus på ulovligt arbejde, når de samarbejder med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen i forbindelse med indsatsen mod social dumping, oplyser Rigspolitiet.

Et lovforslag i Folketinget, der vil fordoble bøderne for at ansætte ulovlig arbejdskraft, forventes vedtaget senere i juni.