Carsten_Holdum_PFA_1650px-medium_32__1_
Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA. Foto: PFA

Guide: Nye regler kan få betydning for din pension

25. jan 2021, 13:09
Selvom det nok er de færreste, der har det som nytårsforsæt, så er der rigtig god grund til at få styr på pensionen i det nye år. For 2021 byder på nye regler og en række forhold, der kan få betydning for din pension. Her giver Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA, et overblik over, hvad der er særligt grund til at være opmærksom på i det nye år.

Først og fremmest er folkepensionsalderen pr. 1. januar hævet med et halvt år til 66 et halvt år. Det betyder, at hvis du er født i første halvår af 1955 og dermed ville opnå den hidtidige folkepensionsalder på 66 år her i foråret, så kan du nu først gå på folkepension i efteråret. Her skal du overveje, om du planlægger at følge den stigende folkepensionsalder eller har andre planer.

LÆS OGSÅ: Guide: Få en god start på arbejdslivet med styr på økonomien

Dernæst er der indført en ”Tidlig pension”, som giver mulighed for at slutte tidligere på arbejdsmarkedet. Ydelsen svarer til folkepension og tillægsbeløb (enlig), i alt omkring 166.000 kr. om året. Første årgang kan ansøge om tidlig pension 1. august 2021 med første udbetaling pr. 1. januar 2022. Tidlig pension er betinget af en tilknytning på arbejdsmarkedet på 42, 43 eller 44 år, som giver mulighed for 1, 2 eller 3 års tidligere pension.

Desuden er grænsen for topskat pr. 1. januar hævet fra 531.000 til 544.800 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag). Hvis du har en stor pensionsordning, betyder det, at du kan spare mere op uden at ramme topskat i pensionstiden. Omvendt bliver opsparing i pension mindre økonomisk fordelagtigt for dig, hvis den øgede grænse betyder, at du ikke længere skal betale topskat af din løn.

Det er også værd at fremhæve, at der i 2021 for anden gang bliver udbetalt skattefrie seniorpræmier til de, der arbejder videre efter folkepensionsalderen, og som opfylder kravene. Man får seniorpræmie på 43.697 kr. (2021-værdi) ved at arbejde i 12 måneder efter folkepensionsalderen.

Første mulighed for at optjene seniorpræmie var 1. juli 2019, så første udbetaling skete pr. 1. juli 2020. Og her kan man virkelig komme galt af sted. For hvis man arbejder videre efter folkepensionsalderen, men ikke opfylder timekravet på 1.560 timer, så får man ingen seniorpræmie. Ligeledes skal man være opmærksom på, at på grund af Covid-19-pandemien blev der vedtaget et reduceret timekrav på 1.040 timer for de, som er født i første halvår af 1954.

Så det er en god idé at lægge en plan, der tager højde for seniorpræmien – og også for de nye regler, der indebærer, at man kan opnå en skattefri seniorpræmie på 26.010 kr. (2021-værdi) det andet år, man arbejder videre efter pensionsalderen. Her kommer første udbetaling pr. 1. juli 2021.

Endelig er der grund til at være opmærksom på, at man også i 2021 er omfattet af overgangsordningen, så man kan have højere indtægter, uden at det giver modregning i folkepensionens tillægsbeløb. På samme måde kan man have højere lønindkomst, før det giver modregning i folkepensionens tillægsbeløb.

Lave renter har betydning for pension, bolig og penge i banken

Herudover er det fortsat i 2021 en god idé at overveje, hvilken betydning de lave renter, der aktuelt er negative, har for din pension – og også for boligen og generelt for større beløb på bankbogen.

For pensionen betyder de lave renter, at investering med lav risiko forventes at give lavere forventet afkast, end tilfældet var for få år tilbage. Hvis du derfor har valgt en investeringsprofil med lav eller meget lav risiko, giver det derfor mening for dig at se på, om det fortsat er det rette valg. Hvis du vil investere med fuld sikkerhed, så betyder de negative renter, at det samtidig er en sikkerhed for at tabe penge. Investering med lav risiko kan dog fortsat være det rette valg, hvis du er på pension eller tæt på pension. Men for flertallet giver det mening at overveje en investeringsprofil med højere risiko. Alternativet er at nedsætte forventningerne til levestandarden i pensionsalderen, at blive flere år på arbejdsmarkedet eller at indbetale mere til opsparingen.