Det er en god nyhed, at flere danskere har fået mulighed for at arbejde hjemmefra efter corona-nedlukningen, mener forsker. På billedet arbejder en mor hjemme i stuen i marts måned, mens børnene måtte blive hjemme fra skole og børnehave. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Forsker: Hjemmearbejde er ikke længere kun for de privilegerede

7. aug, 06:05
Det er overraskende og positivt, at flere danskere ifølge en ny undersøgelse har fået bedre muligheder for at arbejde hjemmefra under coronakrisen, vurderer forsker, der dog peger på flere faldgruber ved at arbejde i privaten.

Flere og flere arbejdende danskere kan slippe for bilkøer, myldretidstrafik og fyldte togkupeer og i stedet vælge at tage en dag på hjemmekontoret i fred og ro.

En ny opinionsmåling, som Wilke har foretaget for A4 Arbejdsliv blandt et repræsentantivt udsnit af befolkningen, viser, at hver anden dansker har fået bedre muligheder for hjemmearbejde siden marts.

LÆS OGSÅ: Iværksætteren Sarah arbejder 70 timer om ugen: Arbejdstiden i Danmark begrænser os

I interviewundersøgelsen svarer 50,8 procent ja til spørgsmålet "har din arbejdsgiver givet dig bedre muligheder for at arbejde hjemmefra, efter din arbejdsplads er genåbnet i kølvandet på covid19-nedlukningen af Danmark?"

Overraskende højt 

Det er et overraskende højt tal, vurderer Henrik Lambrecht Lund, der er lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet og forsker i arbejds- og familieliv.

At 42,2 procent af de adspurgte svarer nej på spørgsmålet, tyder ifølge RUC-lektoren på, at tæt på alle arbejdende danskere - hvor det giver mening - har fået mulighed for at arbejde mere hjemmefra under krisen, når man tager i betragtning, at en stor del af arbejdspladserne som for eksempel hospitaler, pleje, daginstitutioner og skoler ikke giver mulighed for hjemmearbejde.

Henrik Holt Larsen, der er professor på CBS med speciale i virtuel ledelse og arbejdsmiljø, er enig.
Han peger på, at flere danskere har fået mulighed for hjemmearbejde, fordi erfaringerne fra corona-nedlukningen var overraskende gode, og at produktiviteten - mod mange lederes forventning - ikke går fløjten, når de ansatte arbejder hjemmefra.

Under krisen har vi set, at HK'ere lige så godt kan forvalte hjemmearbejde som akademikere. Hjemmearbejde er ikke længere bare et gode for de privilegerede eller et spørgsmål om arbejdsgiverens tillid til de ansatte. Det er nu et spørgsmål om, hvordan vi løser vores arbejdsopgaver bedst muligt
Henrik Lambrecht Lund, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet

Henrik Lambrecht Lund ser alt i alt udviklingen som en god nyhed.

-  Det er enormt positivt, fordi hjemmearbejde længe har været et privilegium, som knyttede sig til højtuddannedes og for eksempel konsulenters arbejde, mens kontoruddannede og HK'ere ikke har kunnet benytte sig af det, skriver han.

Begge forskere er dog enige om, at tallene er et udtryk for, at arbejdsgivernes syn på hjemmearbejde har ændret sig under coronakrisen, og at ledere i dag ser hjemmearbejde i et mere positivt lys.

- Undersøgelsen viser, at både de ansattes og ledelsens opfattelse er, at hjemmearbejde er kommet for at blive, skriver Henrik Holt Larsen.

Henrik Lambrecht Lund glæder sig især over, at hjemmearbejde er blevet demokratiseret.

- Under krisen har vi set, at HK'ere lige så godt kan forvalte hjemmearbejde som akademikere. Hjemmearbejde er ikke længere bare et gode for de privilegerede eller et spørgsmål om arbejdsgiverens tillid til de ansatte. Det er nu et spørgsmål om, hvordan vi løser vores arbejdsopgaver bedst muligt, siger han.

Ikke en kampplads længere

Hjemmearbejde er altså i højere grad blevet til et værktøj i stedet for en kampplads mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

- Det er blevet en måde at organisere arbejdet på, siger Henrik Lambrecht Lund.

Derfor er diskussionen rundt omkring på de danske arbejdspladser begyndt at dreje sig om, hvordan og ikke om hjemmearbejde skal være en del af arbejdsugen. 

- Man drøfter lige nu, hvordan og hvor meget hjemmearbejde skal bygges ind i hverdagen fremover, og jeg kan forestille mig, at der er mange, der vælger noget, der minder om den model, som PFA benytter. Hvor de ansatte er fysisk til stede på arbejdspladsen tre dage og arbejder to dage om ugen hjemmefra eller andre steder fra, skriver Henrik Holt Larsen i en mail til A4 Arbejdsliv fra sin feriehytte i Norge.

Diskussionen bør dog først og fremmest foregå mellem de ansatte, mener Henrik Lambrecht Lund.

- Lederne kan ikke altid gennemskue, hvad de ansatte går rundt og laver i hverdagen, og jeg er sikker på, at de ansatte bedst selv kan forvalte omfanget af hjemmearbejde og gennemskue, hvad der bedst kan betale sig, siger han.

Husk at klappe hesten

Men inden pendulet svinger helt over i den modsatte side, og hjemmearbejde bliver til normen frem for undtagelsen på danske arbejdspladser, bør vi stoppe op og klappe hesten, advarer RUC-lektoren.

- For meget hjemmearbejde vil have en negativ effekt på, hvor godt vi løser vores arbejdsopgaver, for nogle opgaver egner sig bedst til hjemmearbejde, mens andre bedst løses sammen med andre mennesker på arbejdspladsen, siger han.

Der er altså ganske god grund til, at mennesker historisk set har arbejdet sammen side om side på arbejdspladsen frem for at arbejde som en slags "semi-selvstændige", der sidder hver for sig ved hver sin computer uden at kommunikere og tale sammen i løbet af arbejdsdagen.

Dels fordi nogle mennesker har et behov for at kunne koordinere, planlægge og mødes formelt og uformelt for at kunne løse deres kerneopgaver, som ikke er muligt ved et stort omfang af hjemmearbejde, siger han. 

Dels fordi visse opgaver løses bedst i plenum.

Flere faldgruber

- De fleste driftsopgaver indenfor viden- og kontorarbejde egner sig bedst til at blive løst hjemme, mens udviklingsarbejde i høj grad kræver, man er sammen fysisk, hvor der er mulighed for at stikke hovederne sammen og brainstorme på ideer og så videre. Det kan man endnu ikke få til at virke ordentligt på Microsoft Teams eller Zoom (virtuelle videomøde-programmer, red.), siger Henrik Lambrecht Lund.

Han ser også andre faldgruber ved at blive hjemme i privaten og fordybe sig i arbejdet foran den bærbare computer otte timer om dagen, hvor man alene selv tegner stregen mellem arbejde og indkøb og tøjvask.

- Forskning viser, at de mennesker, der arbejder grænseløst, arbejder meget mere end dem, der møder ind på kontoret. Så hvis folk får mere hjemmearbejde, vil det uundgåeligt føre til mere overarbejde, siger han.

Det er - ifølge ham - sandsynligvis også forklaringen på, at arbejdsgivere kan notere sig, at de får flere arbejdstimer ud af at lade folk arbejde hjemme.

- Måske skyldes det, at man lægger sin transporttid oveni arbejdsdagen, når man kører til og fra arbejde, og at man måske kobler mere af på vej til og fra arbejde, hvis man for eksempel pendler i tog, siger Henrik Lambrecht Lund.

Der er en større belastningsfaktor forbundet med at opretholde hverdagens rutiner og rytmer, når man arbejder hjemme. Det strukturerer vores tid bedre, når vi går ud i verden og møder mennesker på en arbejdsplads, hvor hjemmearbejde kan komme til at flyde meget mere ud
Henrik Lambrecht Lund, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet

At arbejde hjemmefra kan være en større mental byrde for de ansatte end at møde ind på kontoret, forklarer RUC-lektoren.

- Der er en større belastningsfaktor forbundet med at opretholde hverdagens rutiner og rytmer, når man arbejder hjemme. Det strukturerer vores tid bedre, når vi går ud i verden og møder mennesker på en arbejdsplads, hvor hjemmearbejde kan komme til at flyde meget mere ud, siger han.

Han afviser ikke, at man som menneske oplever en større grad af frihed, når man arbejder hjemme.

- Men man risikerer, at arbejdet er nærværende hele tiden. Som mennesker er vi meget afhængige af rytmer og rutiner i hverdagen, og de fungerer som en kognitiv aflastning, siger Henrik Lambrecht Lund.

Socialt lim opløses

Henrik Holt Larsen peger desuden på, at det sociale lim, som binder mennesker sammen, opløses, hvis arbejdspladsen erstattes af hjemmekontoret.

- De fleste mennesker savner den sociale kontakt til kollegerne og den daglige, uformelle dialog, når de arbejder væk fra kontoret, skriver han.

Når Henrik Lambrecht Lund trods alt hylder princippet om at give de ansatte mulighed for at at arbejde mest muligt hjemmefra indenfor en fornuftig grænse, er det fordi, forskningen på området entydigt peger på, at det er godt for menneskers mentale trivsel. 

- Vi ved, at det er ekstremt positivt for det psykiske arbejdsmiljø at give medarbejdere indflydelse på deres egen arbejdstid. Uanset om det er med mulighed for hjemmearbejde, flekstidsordninger eller andre muligheder for at tilrettelægge arbejdet selv, siger han.

Udbred halve hjemmearbejdsdage

Han peger på, at især halve hjemmearbejdsdage bør udbredes til flere af landets arbejdspladser.

- Halve hjemmearbejdsdage kræver blot, at vi bliver bedre til at planlægge arbejdstiden, så for eksempel dagens møder afholdes før middag, og resten af arbejdsdagen så kan foregå derhjemme, siger han. 

Den model har især én fordel, mener Henrik Lambrecht Lund.

- En halv hjemmearbejdsdag betyder, at vi kan bruge vores kognitive energi på selve arbejdet i stedet for at bruge den på at navigere i det kaos, som præger arbejdspladser i dag, hvor vi bruger mange af vores mentale ressoucer på at gennemskue, hvad der foregår på arbejdspladsen, på uforudsigelige opgaver, flydende deadlines og flere opgaver oveni hinanden på samme tid, siger han.

For ham er nøgleordene til en bedre organisering af arbejdstiden "rutiner" og "forudsigelighed i arbejdet".

- På den måde undgår man at bruge en masse energi på alt muligt andet end selve arbejdet, og det kan vi opnå med lidt sund fornuft, siger han.

Fra Henrik Holt Larsen lyder spådommen, at det stigende omfang af hjemmearbejde vil betyde, at både de ansatte og arbejdsgiverne stiller større krav til en korrekt ergonomisk indretning af hjemmearbejdspladserne.

- Jeg har ladet mig fortælle, at progressive tech-virksomheder er klar til at indrette rigtige arbejdspladser i hjemmet efter medarbejdernes eget valg og vil betale regningen for det, siger han.