Skolelærere, sygeplejersker og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen har oplevet corona-nedlukningen vidt forskelligt, viser ny undersøgelse. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Ny undersøgelse: Sådan ændrede corona-nedlukningen arbejdslivet

22. jul, 06:00
Corona-nedlukningen ramte hele det danske arbejdsmarked, men påvirkede de ansatte vidt forskelligt. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og konsulenthuset Discus beskriver, hvordan fem faggrupper oplevede, at deres arbejdsdag blev forandret fra den ene dag til den anden.

Sygeplejersker, skolelærere og servicepersonale på danske hoteller og restauranter har som følge af corona-pandemien skullet holde ekstra afstand til patienter, elever og gæster.

Mens servicepersonalet blev sendt hjem, fordi der ikke var noget arbejde, blev skolelærerne bedt om at arbejde hjemmefra, og sygeplejerskerne skulle yde omsorg gennem en skærm.

LÆS OGSÅ: Hver femte lønmodtager har oplevet racisme på jobbet: 'Alvorligt problem'

Det viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet og konsulenthuset Discus, som gennem en række interview og spørgeskemasvar er blevet klogere på, hvordan fem faggrupper har oplevet nedlukningen af landet og de efterfølgende ændringer i deres arbejdsliv.

De fem faggrupper er sygeplejersker, ansatte i dagligvarebutikker, skolelærere, ansatte i hotel- og restaurationsbranchen og såkaldte udøvere af liberale erhverv - det er for eksempel ejendomsmæglere, revisorer og advokater.

- De væsentligste fællestræk er, at corona-pandemiens krav til øget fysisk afstand har betydet, at faggrupperne har skullet opfinde nye måder at interagere på, siger Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet og leder af forskningsprojektet bag undersøgelsen og fortsætter:

- Mange af interaktionerne er flyttet fra det fysiske til det digitale.

Bag forskningsprojektet

Forskningsprojektets formål er at undersøge betydningen af corona-nedlukningen for arbejdets organisering, arbejdsmiljøet, den mentale sundhed, familie- og arbejdslivet samt relationer til kollegaer og ledere.

Forskerne har udvalgt fem faggrupper og spurgt 100 ansatte, der har stået i forskellige arbejdslivssituationer som følge af corona-nedlukningen.

Arbejdslivssituationerne er udearbejdende (sygeplejersker og ansatte i dagligvarebutikker), hjemmearbejdende (skolelærere og udøvere af liberale erhverv - eksempelvis ejendomsmæglere, revisorer og advokater) og hjemsendte (ansatte i hotel- og restaurationsbranchen).

Det har indtil videre udmøntet sig i rapporten ‘Nedlukningen - Corona-krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed’.

I efteråret 2020 gennemfører forskerne en tilsvarende undersøgelse for at studere den gradvise genåbning af arbejdsmarkedet og i foråret 2021 for at undersøge eftervirkningerne af corona-nedlukningen.

Kontakt gennem skærmen

- Tak for jeres indsats nu. Og på forhånd tak for jeres indsats i de kommende dage, uger og måneder, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til de ansatte i det danske sundhedsvæsen i sin nu efterhånden ikoniske tale til nationen den 11. marts.

Efterfølgende lukkede landet ned, og sygeplejerskerne stod op til en ny hverdag med en ‘konstant strøm af nye retningslinjer og regelændringer’, som det står skrevet i rapporten.

Overordnet er der blandt sygeplejerskerne forståelse for nødvendigheden af opdaterede retningslinjer, men det førte også til utryghed og frustration blandt nogle af de ansatte, forklarer Thomas Bredgaard.

- Den øgede afstand mellem sygeplejerskerne og patienterne betød, at nogle samtaler blev digitale i stedet for de normale fysiske samtaler. Nogle oplevede at skulle gå på kompromis med deres faglighed, fordi det er sværere at yde omsorg gennem en skærm end ansigt til ansigt, siger Thomas Bredgaard.

LÆS OGSÅ: Ansatte og chefer i industrien dropper efteruddannelse: 'Katastrofe'

Statsministerens tale blev holdt en onsdag, og landets universiteter, gymnasier og folkeskoler lukkede fra den efterfølgende fredag.

Det gav lærerne to dage og en weekend til at omlægge undervisningen fra traditionel klasseundervisning med kridt og tavlesvamp til onlineundervisning og nye termer som Teams og Zoom.

I modsætning til sygeplejerskerne var der hos skolelærerne ikke noget beredskab til at håndtere den nye undervisningssituation.

Det skabte store forskelle mellem de forskellige skoler, men også internt på skolerne, forklarer Thomas Bredgaard.

- Til gengæld betød hjemmearbejdet også, at skolelærerne oplevede større frihed i, hvordan de kunne tilrettelægge undervisningen. Det er noget af det, de håber at kunne tage med sig i deres fremtidige arbejdsliv, når nedlukningen skal evalueres, siger Thomas Bredgaard.

Tiden efter corona

Nedlukningen betød også, at det blev forbudt for restauranter at holde åbent, og gæsterne afbestilte deres hotelreservationer.

Derfor blev de fleste ansatte i hotel- og restaurationsbranchen sendt hjem på ferie, afspadsering, lønkompensationsordningen eller afskediget. Det betød, at de selv skulle skabe ny struktur i dagligdagen.

- Det resulterede i refleksioner over deres arbejdsliv. Skal jeg starte på en uddannelse eller helst skifte spor. Det har også sat tanker igang om, hvordan deres branche ser ud, når eller hvis de engang vender tilbage, siger Thomas Bredgaard.

LÆS OGSÅ: Ansatte i klemme: Mister feriepenge til sommerferien

De ansatte hjemsendte og hjemmearbejdende ansatte er forventeligt tilbage på deres arbejdspladser i efteråret 2020, og herefter gennemfører forskerne bag projektet en ny runde af interview og spørgsekemaundersøgelser, der skal studere de mulige effekter af nedlukningen.

I foråret 2021 gennemføres en tilsvarende runde, hvor forskerne søger at spore de længerevarende forandringer af arbejdsliv og betydningen for den mental sundhed.

En samlet forskningsrapport forventes at ligge færdig i efteråret 2021.