Foto: Ritzau Scanpix

Skud affyret i København

27. jul, 09:01
Hundepatrulje fandt afskudte patronhylstre på Sjælør Boulevard i København.

Natten til mandag har der været affyret skud i København, og sagen skal nu nærmere undersøges.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, mandag formiddag.

Episoden er sket omkring klokken 23.30 ud for Sjælør Boulevard 109, oplyser vagtchefen.

Da politiet i første omgang fik meldingen, kunne man ikke umiddelbart se tegn på skyderi.

Men en fornyet undersøgelse gav vished. En hundepatrulje fandt afskudte patronhylstre, oplyser vagtchefen.

Ingen skulle dog være blevet ramt.

/ritzau/