Ny skudepisode i København

4. okt 2008
En gruppe unge mænd affyrede i morges skud i Ballerup, nær København.


To grupper unge var forsamlet på en vej, da en hundelufter kom forbi og alarmerede politiet, men de unge mænd var væk, da ordensmagten ankom til stedet.

Under en gennemsøgning af området fandt betjente dog en pistol med fire skarpe skud gemt i en busk i området. Våbenet skal nu undersøges nærmere, oplyser DR Nyheder.

Der har i den seneste tid været en lang række skudopgør i København, hvor forskellige kriminelle grupper angiveligt kæmper ære og om kontrollen med narkomarkedet i landets større byer.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her