Robert Prisen uddelesTrine Dyrholm vinder sin 10. Robert-pris. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Robert-rekord: Dyrholm er dronningen af dansk film

26. jan, 22:49
Trine Dyrholm vandt søndag aften sin tiende Robert-pris. Hun får den for sin rolle i "Dronningen".

Trine Dyrholm satte en tyk streg under sin position som en af landets dygtigste skuespillerinder, da hun søndag aften kunne gå på scenen og modtage en Robert-pris for sin hovedrolle i filmen "Dronningen".

LÆS OGSÅ: Michelle Obama vinder Grammy for sine erindringer

Det var nemlig intet mindre end Robert-statuette nummer ti for den garvede skuespillerinde.

Hun er dermed den mest vindende ved prisuddelingen, der har uddelt priser siden 1984.

- Tusind tak. Jeg er vildt glad. Jeg ved godt, jeg har nogle stykker i forvejen, men denne her film betyder så meget for mig, sagde Trine Dyrholm fra scenen.

Hun takkede også sine kolleger for, at de efter filmens premiere har overøset hende med søde beskeder og breve.

LÆS OGSÅ: Sara Bro gør det igen: deler bikinibillede på Instagram

I "Dronningen" spiller Trine Dyrholm en kvinde, der sætter hele sin tilværelse på spil ved at indlede en affære med sin 17-årige stedsøn. Bag "Dronningen" står filminstruktør May el-Toukhy. Det er hendes blot anden spillefilm

Robert-priserne bliver uddelt af Det Danske Filmakademi efter en afstemning blandt akademiets medlemmer, og de syntes, at Trine Dyrholm skulle belønnes endnu en gang.

LÆS OGSÅ: Børnehaver: Fagforbund advarer mod amerikansk metode

To gange har Trine Dyrholm vundet en Robert for Årets Kvindelige Hovedrolle i en tv-serie, fem gange har hun vundet for Årets Kvindelige Hovedrolle i en spillefilm og tre gange har hun vundet for Årets Kvindelige Birolle.

Værd at vide om Robert-prisen

Det er filmbranchen selv, der giver de prestigefyldte statuetter, når Robert-priserne bliver uddelt.Søndag aften blev årets Robert-priser uddelt for 36. gang. Prisen blev første gang uddelt i 1984.

* Robert-prisen er det danske svar på den amerikanske filmpris Oscar. Det er således filmbranchen selv, der uddeler prisen. Der uddeles også priser i en række tv-kategorier.

* Det Danmarks Film Akademi, der står bag prisen. For at blive medlem af akademiet er det et krav at have arbejde i filmbranchen.

* Prisen uddeles efter afstemning blandt alle akademiets medlemmer.

* Prisen er opkaldt efter kunstneren Robert Jacobsen, der har skabt den statuette, som prisvinderne får overrakt.

* Robert-prisen er blevet uddelt siden 1984 og er dermed yngre end den anden store danske filmpris, Bodil, der er blevet uddelt siden 1948.

Kilde: Danmarks Film Akademi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her