studerende_KU_2
Især danskere med lange, videregående uddannelser nyder godt af udviklingen på arbejdsmarkedet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På billedet ses studerende ved Immatrikulation på Københavns Universitet på Frue Plads i København. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Frygten for massearbejdsløshed er en myte

27. nov 2020, 06:00
I Danmark skabes nye job stort set i samme tempo, som gamle job forsvinder, viser ny analyse. Det punkterer myten om disruption og frygten for teknologisk drevet massearbejdsløshed, mener professor. Men analysen understreger også, at især ufaglærte på den korte bane kan stå tilbage som taberne.

Hver gang der forsvinder et job på det danske arbejdsmarked, skabes der som regel et nyt.

Sådan har det været i snart fire årtier, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 

Siden 1986 er der hvert år forsvundet og blevet skabt i omegnen af 300.000 job. Hvis man ser bort fra højkonjunktur-årene i midten af 00'erne, hvor der var mere fart på jobmarkedet end normalt.

LÆS OGSÅ: Kun halvdelen af overenskomst-milliard til efteruddannelse er brugt på formålet: 'Vi har selvfølgelig et ansvar'

Selvom robotter, algoritmer og computerprogrammer i disse år vinder frem, så dokumenterer analysen, at det danske arbejdsmarked er en dynamisk størrelse, som ikke skrumper ind.

En myte

Det er godt nyt, mener Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.  

- Analysen viser, at hele snakken om disruption og jobdød er lidt misforstået, fordi man kun kigger på den ene side af mønten og glemmer, at der oprettes lige så mange nye job - og i perioder endnu flere job - end der nedlægges, siger han.

Den udlægning er Emilie Agner Damm enig i. Hun er senioranalytiker hos AE og står bag rapporten, som hun kalder en "mytedræber".

- Vi har hørt så meget om, at arbejdsmarkedet kommer til at forandre sig radikalt, og at 800.000 job forsvinder ifølge flere rapporter. Og ja - fremtiden byder på jobnedlæggelser, men vi kan jo se, at der også oprettes mange nye job, siger hun.  

Emilie Agner Damm hæfter sig ved, at historien ikke tidligere har vist eksempler på, at ny teknologi har ført til massearbejdsløshed.

- Der opstår andre typer job, og på den baggrund forventer vi også, at det samme mønster gentager sig fremover, siger hun.

Ny teknologi, globalisering og andre forandringer betyder, at især ufaglærte job forsvinder, og derfor ender ufaglærte danskere på kort sigt som taberne, mens resten af arbejdsmarkedet ræser afsted
Emilie Agner Damm, senioranalytiker, AE

Analysen dækker også over en ubekvem sandhed for de hundredtusinder af danskere, som sagde farvel til uddannelsessystemet, da de forlod folkeskolen.

Jobvæksten kommer først og fremmest de lønmodtagere til gode, der har en lang uddannelse.

Fra 2004 til 2017 blev der oprettet næsten en million ufaglærte job, mens der blev nedlagt godt 1, 1 million job. Med andre ord forsvandt 150.000 ufaglærte job.

For danskere med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser blev der til gengæld skabt flere job over hele linjen, end der forsvandt.

Især universitetsuddannede har nydt godt af udviklingen med en nettostigning på 177.000 nye job i perioden. 

Ufaglærte taber

- Der sker en udvikling fra faldende efterspørgsel efter ufaglært til stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft. Den udvikling har været undervejs i årtier, og den må vi så indrette os på, siger Thomas Bredgaard.

 På den korte bane er analysen først og fremmest dårlig nyt for ufaglærte. 

- Ny teknologi, globalisering og andre forandringer betyder, at især ufaglærte job forsvinder, og derfor ender ufaglærte danskere på kort sigt som taberne, mens resten af arbejdsmarkedet ræser afsted, siger Emilie Agner Damm.

Som samfund skal vi derfor sørge for, at perioden, hvor de står udenfor arbejdsmarkedet, bliver kort, lyder anbefalingen fra hende.

- Der skal føres en fornuftig arbejdsmarkedspolitik med ordentlige muligheder for efteruddannelse, så de, der kan se, at deres job og branche forsvinder, får mulighed for at komme godt videre i en anden branche, siger hun.

Dykker man lidt ned i tallene, er der dog stor forskel på, hvilke brancher der bløder flest ufaglærte job.

Det er først og fremmest industrien, der er ramt og har mistet næsten 50.000 ufaglærte job i perioden. Det skyldes idels, at dele af produktionen i landets industrivirksomheder er blevet automatiseret, mens andre ufaglærte industrijob er rykket til udlandet i perioden.

Usikkert arbejdsmarked

Til gengæld viser analysen, at hotel- og restaurationsbranchen har registreret en nettovækst på 2.600 nye ufaglærte job.

Det kunne lyde som godt nyt for tjenere og hotelansatte, men sådan læser Emilie Agner Damm ikke tallene.

- Historisk har især industrien og bygge- og anlægssektoren tilbudt ufaglærte arbejde med gode, stabile arbejdsforhold og høj overenskomstdækning. Men den slags arbejdsvilkår er der ikke i restaurationsbranchen, hvor virksomhederne ofte har en kort levetid. Det betyder, at det ufaglærte arbejdsmarked er blevet mere ustabilt og mere usikkert, siger hun.

Det er klart, at omstillingen af arbejdsmarkedet skal understøttet af et socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ellers er der risiko for, at vi får et fleksibelt, men meget polariseret og usikkert arbejdsmarked - som vi for eksempel ser i USA og England
Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Om coronakrisen kommer til at suge jobvæksten ud af restaurations- og hotelbranchen, ligesom finanskrisen gjorde det generelt i brancher med ufaglærte og faglærte job i slutningen af 00'erne, er for tidligt at spå om, mener Thomas Bredgaard.

- Over tid har vi set en bevægelse væk fra industri og hen til service-, oplevelsesøkonomi og turisme, og selvom vi endnu ikke ved, hvad coronakrisen kommer til at betyde for restaurationsbranchen, kan vi se, at der generelt bliver færre ufaglærte job, siger han.

Thomas Bredgaard har derfor ét godt råd til unge mennesker:

- Tag en uddannelse, siger han.

Afblæs alarmklokkerne

Alt i alt mener han dog ikke, der er grund til at trykke på alarmklokken, når han læser analysen.

- Sammenlignet med andre lande har vi et meget dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, og det er godt for samfundsøkonomien, siger Thomas Bredgaard.

- Vi kan se, at produktcyklusserne bliver kortere - altså at levetiden for et produkt bliver kortere. Det betyder, at virksomhederne skal være hurtigere til at omstille sig, og derfor er det en fordel, at det danske arbejdsmarked er så fleksibelt, som analysen peger på, siger han.

Men forudsætningen for, at historien ikke ender galt for især ufaglærte danskere er, at den danske flexicurity-model rent faktisk virker, understreger professoren.

- Det er klart, at omstillingen af arbejdsmarkedet skal understøttet af et socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ellers er der risiko for, at vi får et fleksibelt, men meget polariseret og usikkert arbejdsmarked - som vi for eksempel ser i USA og England, siger Thomas Bredgaard. 

Fakta - AE's analyse af jobskabelse og jobnedlæggelser i Danmark

  • AE har undersøgt udviklingen i nye og nedlagte job på arbejdsmarkedet ved at anvende registerdata på arbejdsstedsniveau ved årligt at følge antallet af ansatte på de enkelte arbejdssteder.
  • Analysen viser, at de årlige jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark svarer til omkring 11- 12 procent af det samlede antal job på arbejdsmarkedet.
  • Omkring 200.000 af de nedlagte og nyskabte årlige job er såkaldt nettojobskabelser og nettojobnedlæggelser. En nettojobskabelse betyder, at der sker en stigning i antallet af ansatte på et arbejdssted, eller hvis et arbejdssted er nyt. 

  • Resten af de nyskabte job skabes, fordi et job indenfor samme område nedlægges. Den type job tæller ikke som nettojobskabelse.

Kilde: Rapporten 'Strukturer på arbejdsmarkedet', Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.