Elever_NEXT
50.000 faglærte job er forsvundet fra det danske arbejdsmarked fra 2004 til 2017, viser ny analyse, men behovet for erhvervsfaglig arbejdskraft er trods udviklingen fortsat høj, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På billedet ses elever på NEXT i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ny undersøgelse: Faglærte arbejdspladser forsvinder (også)

30. nov 2020, 06:00
På 15 år er der forsvundet 50.000 faglærte job fra det danske arbejdsmarked, mens jobvæksten har været støt stigende for folk med videregående uddannelser, viser ny analyse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag analysen, og Dansk Arbejdsgiverforening, vurderer dog fortsat, at der bliver mangel på faglærte fremover.

Da finanskrisen ramte Danmark, fik landets ufaglærte en uppercut, de endnu ikke har rejst sig op fra.

Fra 2008 til 2013 forsvandt 157.900 ufaglærte job fra det danske arbejdsmarked, og i de efterfølgende fire år er det kun lykkedes at skabe 2.500 nye job til gruppen.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og det er en historie, vi efterhånden har hørt mange gange:

At det danske arbejdsmarked stille og roligt er i gang med at skubbe den del af den arbejdende befolkning ud, der forlod folkeskolen og ikke har sat deres ben i et undervisningslokale siden.

Men analysen gemmer også på en anden historie.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Frygten for jobdød og massearbejdsløshed er en myte

For mens finanskrisen har gjort uoprettelig skade på ufaglærtes jobmuligheder, har det faglærte arbejdsmarked også fået hug, viser AE's beregninger.

Fra 2008 til 2013, mens finanskrisen rasede, forsvandt 114.500 faglærte job fra det danske arbejdsmarked, og siden er der kun blevet skabt 29.500 nye faglærte job.  

Ifølge analysen er der sket et nettotab på i alt 50.300 faglærte job i hele den undersøgte periode fra 2004 til 2017.

Alt imens er der i perioden blevet skabt markant flere job, end der forsvandt, til danskere med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Især universitetsuddannede har nydt godt af udviklingen med en nettostigning på 177.800 nye job fra 2004 til 2017, viser analysen.

- Analysen understøtter ikke, at vi har et problem med, at vi uddanner for lidt faglært arbejdskraft og for meget højtuddannet arbejdskraft, siger Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Han understreger, at der er behov for en mere tilbundsgående analyse af, hvordan det går med at skabe job for de forskellige højtuddannede faggrupper, fordi det samtidig også er velkendt, at der blandt visse akademikergrupper er en "overledighed".

Efterlyser dokumentation

Thomas Bredgaard efterlyser bedre dokumentation for, at vi uddanner for meget højtuddannet arbejdskraft og for lidt faglært arbejdskraft.

Emilie Agner Damm, der er senioranalytiker hos AE og står bag analysen, peger på, at der godt nok bliver skabt flere akademiske job end faglærte job, men at store stigninger i antallet af akademikere betyder, at der er for få job til gruppen med de længste uddannelser.

Samtidig bliver der færre faglærte på arbejdsmarkedet, end der kommer faglærte job, påpeger hun.

- Den store udfordring er, at alt for få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Så selvom vi har set et lille fald i antallet af faglærte job, bliver der mangel på faglærte i fremtiden. Omvendt overgår søgningen mod akademiske uddannelser stigningen i nye akademiske job, siger Emilie Agner Damm.

Ifølge en opgørelse, hun har lavet for A4 Arbejdsliv, skete der fra 2008 til 2019 næsten en fordobling i antallet af danskere med en lang videregående uddannelse - fra cirka 244.000 personer til cirka 419.000 personer. 

Emilie Agner Damm peger på, at AE i 2016 lavede sin egen analyse og fremskrivning af behovet for arbejdskraft i Danmark, der konkluderede, at det danske arbejdsmarked i 2025 vil mangle 72.000 erhvervsfagligt uddannede.

Holder den fremskrivning, når vi ser på udviklingen i jeres nye analyse?

- Faldet i antallet af faglærte job skete under finanskrisen. Vores fremskrivning ser på udviklingen fra 2015 til 2025, hvor vi forventede en stigning i den faglærte beskæftigelse. Indtil videre er det det, vi har set, siger Emilie Agner Damm.

Holder fast i forventning

Også hos Dansk Arbejdsgiverforening, hvorfra budskabet igen og igen har lydt, at Danmark får brug for flere faglærte, holder man fast i den forventning trods den nye analyse.

- Vi mener fortsat, der er behov for flere faglærte, for selvom vi ser visse forskydninger i jobudbuddet, vil der stadig mangle faglærte uddannede på arbejdsmarkedet, siger Jannik Bay, der er Uddannelses- og integrationschef hos DA. 

Ifølge ham skyldes mismatchet dels, at relativt flere erhvervsuddannede går på pension i disse år sammenlignet med resten af arbejdsstyrken.

Dels at regeringens uddannelsespolitiske mål - at 25 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2020 - ikke er lykkedes. 

- Samtidig ser vi et fald i antallet af elever, der søger en erhvervsuddannelse, efter de er fyldt 18 år, siger Jannik Bay.

Svært at forudse

AE's analyse viser en ret tydelig tendens i retningen af mere arbejde til folk med videregående uddannelser. Analysen viser også, at det foreløbigt ikke er lykkedes at genskabe en særlig stor andel af de faglærte job, som forsvandt under finanskrisen. Giver det slet ikke anledning til at revurdere jeres budskab om et stigende behov for faglært arbejdskraft?

- AE’s analyse ser alene på udbuddet af job, men ikke på sammensætningen af arbejdsstyrken, og derfor skal vi huske at holde AE's tal op mod udviklingen i forhold til, hvem der går på pension og hvem der bliver uddannet.

Hvad viser den udvikling?

- Vi kan se, at antallet af ufaglærte er faldende, men vi kan også se, at nogle af de faglærte job formentlig bliver digitaliseret, hvor det ikke kræver samme kompetencer at udfylde dem. Så vi kommer til at se et andet type jobmarked, end vi ser i dag, siger Jannik Bay.

Vi står igen midt i en krise. Er der grund til at tro, at coronakrisen ikke også vil skære en stor luns af de ufaglærte job, sådan som finanskrisen gjorde det?

- Jeg mener, det er vigtigt at se nuanceret på, hvilke brancher der er hårdest ramt. Byggeriet har fortsat en velfungerende beskæftigelse, og den sektor beskæftiger mange faglærte. Flygtningegruppen, der hurtigt røg ud i arbejdsløshedskøen under coronakrisen, er kommet relativt hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, selvom personer fra den gruppe sjældent har en lang uddannelse og normalt antages at have sværere ved at få job, siger Jannik Bay.

Under finanskrisen så vi, at der fortsat blev skabt job til folk med videregående uddannelser. Den tendens fortsætter vel efter alt at dømme også under coronakrisen?

- Det er vigtigt at se på de enkelte fagområder, for der er jo forskel på at være uddannet kunsthistoriker og ingeniør, når vi kigger på efterspørgslen efter arbejdskraften, siger Jannik Bay.