Ny nordisk cikade fundet i Nærum

4. nov 2008
En beboer i Nærum fandt forleden en mærkelig cikade i sin garage det viser sig nu at være en art, der er ny for hele Norden.

Det varmere klima i Danmark forandrer naturen og gør, at der næsten hver måned nu bliver fundet nye, varmekrævende dyrearter i Danmark.

Forleden fandt Ruth Ahlburg en cikade i sin garage i København-forstaden Nærum - og det viste sig at være en art, der ikke tidligere er registreret i hele Norden.

Med hjælp fra fagfolk i Tyskland kunne cikadeeksperten Ulrik Hasle Nielsen fra Danmarks største naturforum, fugleognatur.dk, konstatere, at der var tale om arten Metidiocerus rutilans, skriver Politiken.dk.

En anden cikadeart fra mere varme himmelstrøg dukkede i august op i BonBonLand i Holme-Olstrup. Og på Rømø fandt man i september for første gang den sydeuropæiske rose-randtæge i Danmark.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks