Direktør i Ase Karsten Mølgaard mener, at den danske model er svækket, når flere privatansatte foretrækker at forhandle deres løn og arbejdsvilkår udenom overenskomstsystemet.  Foto: Pressefoto, Ase

Gul fagforening angriber den danske model

2. jan, 10:38
Mange privatansatte foretrækker at forhandle deres løn uden kollektive overenskomstaftaler, viser ny meningsmåling, som den gule fagforening Ase har fået foretaget. Mens FH kalder målingen for kritisabel og særdeles angribelig, mener arbejdsmarkedsforsker, at målingen er forbundet med en vis usikkerhed.

Opdateret kl. 14:45 med kommentarer fra Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Om få dage starter forhandlingerne om nye overenskomster for omkring 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked for alvor.

Men flere af de privatansatte er tilsyneladende helst fri for overenskomstaftaler mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Det viser en ny meningsmåling blandt alle lønmodtagere i Danmark, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for den såkaldte gule fagforening Ase.  

Her svarer lidt over 4 ud af 10 (43 procent) af de privatansatte, at de foretrækker selv at forhandle deres løn og arbejdsvilkår. Mens kun 45 procent af de privatansatte synes, at deres løn og arbejdsvilkår bør forhandles gennem overenskomstaftaler.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det skriver Berlingske. Avisen har talt med Karsten Mølgaard, direktør i Ase, der retter et angreb mod den danske model. 

- Det viser, at der er grund til at genbesøge hele opbygningen af systemet og spørge, hvad det egentlig er for et mandat, man i fagbevægelsen har til at aftale på vegne af sine medlemmer og lønmodtagerne som helhed – for overenskomsterne gælder jo også for dem, der ikke er medlem, siger han til Berlingske.

Læs også: Fagtop inden OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere

Ifølge direktøren har den organiserede fagbevægelse taget monopol på at forhandle overenskomster uden at have medlemmerne i ryggen.

- Fagbevægelsen bør se på, om man overhovedet har mandat til at forhandle, som man gør, siger Karsten Mølgaard til Berlingske.

FH: Utroværdig undersøgelse

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener man, at målingen er meget kritisabel, og at den metodisk er særdeles angribelig.

- Det undrer mig, at både Berlingske og A4 Medier overhovedet vil viderebringe undersøgelsen. For det første fremgår det ikke, om svarpersonerne er omfattet af en overenskomst. Det  vil sige, at vi ikke kan få at vide, hvor mange der siger nej, fordi det slet ikke er relevant for dem. For det andet fremgår det ikke, hvilke overenskomster der er tale om. Er det den seneste, de to seneste eller alle de forhandlinger den pågældende har været omfattet af? For det tredje giver undersøgelsen ingen mening, hvis vi ikke kan få at vide, hvilken fagforening de adspurgte er medlem af. Er det for eksempel akademikere, der slet ikke er omfattede af overenskomst i den private sektor?, skriver næstformand i FH Arne Grevsen i en mail til A4 Medier. 

A4 Medier har også spurgt Arne Grevsen om FH's holding til, at Ase-direktør Karsten Mølgaard sætter spørgsmålstegn ved det mandat, som fagbevægelsen har til at forhandle nye overenskomster for lønmodtagerne. I mailen lyder svaret: 

- Den rigtige fagbevægelse forhandler overenskomster for 600.000 privatansatte. Det er sådan, vi sikrer lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår. Nævn mig et land, hvor lønmodtagerne har det bedre end i Danmark? Jeg synes, at ASE’s kritik lugter fælt af, at de ønsker at komme ind og kapre kunder blandt  lønmodtagerne – men uden at levere det hårde arbejde – nemlig overenskomsterne, skriver Arne Grevsen.

FH-næstformanden er ikke overraskende uenig med Karsten Mølgaard i, at den danske model skulle være svækket. 

- Lønmodtagere overalt i verden er presset af globaliseringen. Det gælder også for danske lønmodtagere. Men jeg har fortsat ikke set et eneste sted i verden, der leverer bedre resultater til lønmodtagerne end den danske model, skriver han. 

Forsker: måling kan være usikker

Også Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, påpeger over for Berlingske, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved meningsmålingen.

Han henviser til, at der kan være usikkerhed om, hvad lønmodtagerne overhovedet har svaret på.

Læs også: Selvransagelse i fagtoppen: Det vil vi gøre anderledes ved OK20 

På Aalborg Universitet var man i 2015 med til at foretage en omfattende undersøgelse af lønmodtagernes arbejdsforhold og deres syn på den danske model. Her lød konklusionen blandt andet, at der var stor opbakning til den kollektive model for overenskomster, forklarer Laust Høgedahl.