Ny bonusordning åbner for fed firmafidus

24. jul 2013, 06:00
Ny bonusordning gør det muligt for firmaer at score kassen på at ansætte personer i fleksjob. Forening for fleksjobbere advarer om, at der spekuleres i ordningen. Kommune kan ikke afvise, at der forekommer misbrug.

25.000 kroner i bonus. Det er gaven til virksomheder, der ansætter en person i fleksjob i få timer.

Ordningen, der blev indført med fleksjobreformen fra sidste år, skal sikre, at også de svageste mennesker på arbejdsmarkedet får et job.

Nu advarer Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) om, at bonusordningen giver anledning til misbrug og decideret fusk.

”Der er ingen tvivl om, at ordningen bliver misbrugt,” siger formand Hans Dankert.

”En pengemaskine”

Virksomheder kan hæve en bonus på 25.000 kroner, hvis de har ansat en person i såkaldt 'minifleksjob' i minimum seks måneder efter 1. januar i år.

Ifølge fleksjobforeningen kan ordningen misbruges på flere måder.

En arbejdsgiver kan spekulere i at ansætte en fleksjobber i så få timer om ugen, at lønnen i det første halve år ligger langt under de 25.000 kroner, som arbejdsgiveren får i bonus.

For eksempel kan en virksomhed, som ansætter en fleksjobber til kontorarbejde i to timer om ugen, tjene 15.000 kroner på et halvt år.

”På den måde bliver ordningen brugt som en pengemaskine,” siger Hans Dankert.

På Facebook-siden ’Stop Fleksjobreformen’ fortæller en kvinde, at hun er visiteret til et fleksjob på ni timer om ugen, men at arbejdsgiveren kun vil betale hende for én.

”Folk bliver ansat færre timer, end de faktisk kan arbejde,” siger Jette Andersen, der er fleksjobber og politisk aktiv omkring fleksjobbernes vilkår.

Halvt så effektiv = halv løn

Ifølge Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere kan arbejdsgivere maksimere 'profitten' yderligere ved at udnytte, at de som følge af reformen kun skal betale løn for fleksjobbernes effektive arbejdstid.

Det kan de gøre ved at 'forhandle' med det kommunale jobcenter om, hvor effektiv en person på papiret skal være, hvis de skal ansætte ham eller hende i fleksjob.

”Det er blevet et forhandlingsobjekt, hvor arbejdsgiverne siger ’kan vi blive enige om, at effektiviteten kun er 50 procent?’ Underforstået, at de kun betaler halvdelen af den tid, personen arbejder,” siger Hans Dankert.

Puljen går til de stærke fleksjobbere

Jette Andersen advarer om, at udviklingen rammer de svageste fleksjobbere, som bonusordningen egentlig er sat i verden for at hjælpe.

Der er nemlig kun afsat penge til 1.320 fleksjob-bonusser per år.

”Nu går bonus-puljen til de stærke fleksjobbere. Når puljen er tom bliver det urimeligt svært at sælge sig selv for en fleksjobber, der faktisk kun kan arbejde to timer om ugen,” siger Jette Andersen.

Der er ikke noget i reglerne, der forhindrer firmaer i først at hæve en fleksjob-bonus, og senere skrue op for timetallet, hvis personen i fleksjob er godkendt til at arbejde i over ti timer.

Jette Andersen henviser til en virksomhed i Kolding, der søger en dygtig ingeniør til at udvikle software i 8-10 timer om ugen. Men i jobopslaget specificerer virksomheden, at kandidaten gerne på sigt skal kunne arbejde 15 timer om ugen.

"Man skal ikke være idiot for at regne ud, hvad det handler om, ” siger hun.

Firma får gratis arbejde

Over en tredjedel af de virksomheder, der indtil videre har gjort krav på fleksjob-bonus, har kun ansat personen i en tidsbegrænset stilling.

Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har fået.

Heraf fremgår også, at over halvdelen af bonus-kronerne er givet til mindre virksomheder med én til ni ansatte.

En nystartet iværksætter bekræfter i dag over for Avisen.dk, at han har ansat to personer i fleksjob på henholdsvis fire og seks timer, selv om de begge er visiteret til at arbejde 15 timer om ugen.

Det hele er planlagt efter, at firmaet ikke skal have udgifter til de to ansatte, og foregår med kommunens samtykke.

Eksemplet provokerer Jette Andersen.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå at politikerne ikke bare har sikret, at bonussen bliver forbeholdt de mennesker, der kun er visiteret til få timer,” siger hun.

Kommune klar til at blackliste fidus-ryttere

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere har allerede set flere konkrete sager på misbrug af den nye bonus-ordning.

Formand Hans Dankert kender ikke det egentlige omfang, men opfordrer de kommunale jobcentre til at være på vagt.

"De bør være meget mere kritiske over for de arbejdsgivere, der henvender sig for at få billige fleksjobbere,” siger han.

I Kolding Kommune oplyser afdelingschef Anette Fløjborg, at der fra kommunens side er opmærksomhed på de problemer, der kan opstå, fordi vurderingen af den effektive arbejdstid nu ligger mellem arbejdsgiver og kommunen.

”Det er vi meget bevidste om, og det har vi diskuteret. Derfor kan jeg med ro i sindet sige, at vi ikke har haft nogen arbejdsgivere, der overhovedet har antydet, at der var tale om at udnytte bonus-ordningen," siger siger Anette Fløjborg.

"Men jeg skal ikke kunne sige, at vi ikke møder det. Ligesom med løntilskud og virksomhedspraktik, så er der nogle arbejdsgivere, vi er nødt til at blackliste, fordi de kun er ude efter billig arbejdskraft," fortsætter hun.

Fleksjobbonus
  • Fleksjobbonus er en bonus på 25.000 kroner.
  • Den er vedaget af regeringen og Enhedslisten i finansloven.
  • Bonussen kan gives til virksomheder, der ansætter personer med nedsat arbejdsevne i et fleksjob med en arbejdstid på 10 timer eller mindre om ugen i seks sammenhængende måneder.
  • Der er afsat penge til 1.320 fleksjobbonusser per år ifølge Finanslov 2013.