'I dag har vi underskrevet en aftale, der sikrer, at det ikke blev en syltekrukke,' lyder det fra Anders Bondo. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lærerne har fået ny arbejdstidsaftale

11. aug 2020, 16:26
En ny arbejdstidsaftale for lærerne er nu blevet indgået. Det sker efter forhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og KL, som i dag præsenterede aftalen.

Er du lærer, så kender du sikkert alt til Lov 409, også kendt som arbejdstidsloven, der regulerer den arbejdstid, man som lærer arbejder under.

Den arbejdstid har siden lockouten i 2013 været udskældt, fordi ikke alle parter har været lige enige om loven, som flere ønsker erstattet af en reel overenskomst.

Senest var stridspunktet til forhandling i 2018, men dengang blev det udskudt. Nu er det dog endelig lykkedes Danmarks Lærerforening og KL at lande en aftale på baggrund af flere måneders forhandlinger, der har været afbrudt af coronavirus og vanskelige forhandlinger.

Aftalen er, ifølge parterne, en helt ny måde at lave og tænke arbejdstidsaftale på, som vil betyde en afgørende forskel for folkeskolen. 

- I dag har vi underskrevet en aftale, der sikrer, at det ikke blev en syltekrukke.

Sådan siger Anders Bondo om aftalen hvis kerne består af et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven, som det fremgår af aftaleteksten.

I den nye aftale skelnes der mellem forberedelsestid og undervisningstid, hvilket er et af de ønsker, som har været vigtigst for lærerne. Dermed får lærerne den dedikerede forberedelsestid tilbage igen.

Den nye aftaler betyder også, at lærerne - i fællesskab med ledelsen på skolen - skal udarbejde en såkaldt opgaveoversigt, der klarlægger, hvad den enkelte lærer har af opgaver med en tidsoversigt.

- Vi er gået ind i forhandlingerne for først og fremmest at sikre sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse, og den arbejdstid lærerne har til rådighed i kommunerne og på den enkelte skole. Det er denne aftale lykkedes med, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Det er stadig muligt at indgå lokale aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer aftalen, der er i dag er indgået. Dermed ændrer aftalen heller ikke på de i alt 84 lokalaftaler, der i forvejen eksisterer mellem kommuner og lokale lærerkredse.

Det betyder den nye aftale for lærerne

Af Ritzau

- Aftalen erstatter lov 409, som siden 2014 har reguleret lærernes arbejdstid.

- Loven var et resultat af, at parterne under overenskomstforhandlingerne ikke kunne blive enige. Det fik politikerne til et vedtage en lov, som regulerede arbejdstiden - som den eneste faggruppe i den offentlige sektor.

- I de fleste af landets kommuner - 84 ud af 98 - er der dog indgået lokale aftaler på området siden, og lærernes arbejdstid har her ikke været reguleret af loven.

- Den nye aftale betyder, at lærere og ledere skal sikre, at lærernes forberedelsestid ikke nedprioriteres.

- Undervisningen og øvrige opgaver skal planlægges, så forberedelsen kan afvikles sammenhængen, og den må ikke ligge i frikvarteret.

- Derudover kan lærerne bede ledelsen om at få placeret forberedelsestiden, hvis det fælles, at det bliver reduceret.

- Den nye aftale betyder, at skoleledelsen skal udarbejde en oversigt over lærernes opgaver i den følgende tid.

- Her skal anføres den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til forberedelse og andre ting.

- Lærere, der er fyldt 60 år, kan bede om at få arbejdstiden nedsat med 175 timer ærligt.

- Der vil være en tilsvarende lønnedgang, men de vil fortsat få den samme pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren.

- Den nye aftale træder i kraft 1. august 2021 og kommer ikke til at ændre på de allerede indgåede lokalaftaler.

Kilder: Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne.

Om den nye aftale udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau:

- Det er et sindssygt vigtigt, at parterne har fundet hinanden. Det er afgørende for folkeskolen, og ikke mindst lærerne ude på skolerne. Grundstenen i den danske model er aftalerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det har aldrig været meningen, at arbejdstid skal bestemmes ved lov. Derfor glæder jeg mig over, at parterne er nået frem til et aftaleudkast.

Aftalen skal nu til urafstemning blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening og godkendes i KL’s bestyrelse, før den kan blive en realitet.

Herefter forventes det, hvis aftalen godkendes, at den vil kunne træde i kraft til næste skoleår.

Den kommer til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i kommunerne.

Den fulde aftaletekst kan læses her.

Opdateres..

Forstå slagsmålet om lærernes arbejdstid

Af Ritzau

Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:

- For langt de fleste lønmodtagere på arbejdsmarkedet i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

- I 2013 krævede KL en ny arbejdstidsaftale med lærerne ved overenskomstforhandlingerne. Parterne kunne dog ikke blive enige om et forlig.

- Det betød, at der blev grebet ind politisk med lov 409, der - som den eneste faggruppe - regulerer lærernes arbejdstid.

- En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid – for eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.

- Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer.

- Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse.

- Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

- Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden.

- Med loven blev hviletidsreglerne for lærerne ændret. Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før kun kunne ske 12 gange på et år.

- Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og altså heller ikke i foråret 2018.

- I stedet blev der nedsat en kommission, der skulle se nærmere på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2021.

- I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven. I 15 ud af landets 98 kommuner er der ikke en lokalaftale.

Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening, Lærerkommissionen samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.