Hotel- og restaurationsbranchen er hårdt ramt af coronarestriktioner og nedlukning. Her er blot 647 personer omfattet af ordningen om arbejdsfordeling. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Trods kritik fra restauranter: Fagforbund og arbejdsgivere vil forlænge arbejdsfordeling

5. nov 2020, 20:30
Dansk Metal vil efter blot få måneder forlænge arbejdsfordelingsordning til 2021. Hoteller og restauranter kritiserer ordningen for at være "dyr og ufleksibel".

Fredag er foreløbig skæbnedag for den nye model for arbejdsfordeling, der blev lanceret i starten af september som arvtager til regeringens lønkompensations-ordning. 

Her mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte fremtiden for ordningen, der efter planen skulle redde tusindvis af ansatte fra en fyreseddel, når coronakrise-ramte virksomheder ikke længere kunne få refunderet deres ansattes løn fra staten. 

Forventningen var, at op mod 30.000 danskere kunne blive omfattet af den nye ordning. 

Her få måneder inde i ordningens levetid, ser antallet af virksomheder, der benytter den nye arbejdsfordeling dog ud til at være begrænset. 

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at knap 6.000 lønmodtagere i starten af november var sendt på arbejdsfordeling. 

Trods det relativt lave antal mener Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at ordningen har "bevist sit værd" og skal forlænges. 

- Der er en del virksomheder, som er hårdt ramt, og den anden corona-bølge vil kun forværre det. Derfor synes jeg det er en no-brainer, at vi får forlænget aftalen. Og gerne helt til og med hele 2021, så virksomhederne og medarbejderne kan få ro, siger Claus Jensen. 

- Vi kan se, at mange andre landes hjælpepakker løber længere end Danmarks, og det sikrer nogle af dem konkurrencefordele. Danske virksomheder skal ikke være dårligere stillet end deres udenlandske konkurrenter, så lad os få forlænget den aftale hurtigt, tilføjer Metal-formanden. 

Restauranter: Dyr og ufleksibel

Ifølge de nye tal fra STAR er knap 2000 ansatte i transport-branchen på den nye model for arbejdsfordeling, mens godt 1500 industriansatte deles om arbejdet efter de nye regler. 

Anderledes ser det ud i hotel- og restaurationsbranchen, der ellers er hårdt ramt af coronarestriktioner og nedlukning. 

Her er blot 647 personer omfattet af ordningen.

Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta, mener, at ordningen er skruet skævt sammen set fra restaurationsbranchens side. 

- Først og fremmest skal der være arbejde at fordele. Hvis man er helt nede og ikke har aktivitet, så virker modellen ikke, lød det fra Kirsten Munch Andersen til TV-Avisen tirsdag. 

Ifølge Jesper Olesen, direktør for Clarion Hotel Copenhagen er ordningen "dyr og ufleksibel": 

- Hvis vi får et stort arrangement ind, så kan jeg ikke kalde folk nok på arbejde med kort varsel, som ordningen er skruet sammen nu. Så jeg håber, at regeringen justerer den, lød det fra hoteldirektøren til DR. 

Minister: Åben for justering 

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man også fortaler for at forlænge arbejdsfordelingsordningen, på trods af, at den bliver brugt af færre lønmodtagere end ventet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) konstaterer, at antallet af lønmodtagere på den nye ordning er stigende.

- Det viser jo, at det var godt, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter fik lavet ordningen. Ordningen giver alle virksomheder en fleksibel mulighed for at tilpasse sig i en usikker situation og samtidig fastholde deres medarbejdere. Parterne har jo også givet udtryk for, at aftalen vil sikre danske arbejdspladser og mindske antallet af fyringer. At flere på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af ordningen i en svær tid, ser jeg også som et positivt tegn på, at arbejdsmarkedet er i fremgang i forhold til situationen i foråret, skriver Peter Hummelgaard i en kommentar til A4 Arbejdsliv.

-  Jeg forventer, at endnu flere i de kommende uger vil blive omfattet. Jeg ved, at en del virksomheder henvender sig for at høre om ordningens udformning og udviser interesse for at bruge den.  Vi vil gerne se på, om der er ting, som skal justeres, så ordningen bliver endnu mere fleksibel og kan bruges af flere virksomheder. Men vi skal også tage hensyn til de ansatte og fx deres indtægtstab. Så det er en balancegang, som parterne skal være enige om, skriver Peter Hummelgaard.