Lønmodtagere, der står ved et samlebånd, er blandt dem, der risikerer at miste deres job, fordi robotter i stigende grad overtager deres arbejdsopgaver. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Ny analyse: Snart forsvinder 33.000 ufaglærte job

27. dec 2019
Robotter og kunstig intelligens vil de kommende år radikalt ændre arbejdsmarkedet. Det betyder, at tusindvis af ufaglærte job forsvinder, fordi de bliver automatiseret. Til gengæld stiger den samlede beskæftigelse med knap 70.000 frem mod 2021, viser ny analyse fra AE. Udviklingen er hverken ny eller dårlig, lyder det fra flere forskere.

Rengøringsansatte, chauffører og landbrugsmedarbejdere er nogle af de lønmodtagere, der har størst risiko for at miste deres job inden for de nærmeste år. 

På bare tre år frem mod 2021 vil der nemlig være 33.000 færre ufaglærte job herhjemme. Det svarer i gennemsnit til et fald i den ufaglærte beskæftigelse på næsten 1.000 personer om måneden. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).  

Udviklingen vil ske, selvom AE samtidig forventer, at beskæftigelsen ligeledes frem mod 2021 bliver den højeste hidtil med en stigning på knap 68.000 personer. Men det er som nævnt langt fra alle danskere, der vil opleve fremgang inden for deres branche. 

LÆS OGSÅ: Nye tal: Robotterne vælter ind på danske arbejdspladser

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Omvendt er det heller ikke sådan, at der fra den ene dag til den anden vil stå 30.000 arbejdsløse ufaglærte på de kommunale jobcentre. Det understreger Emilie Agner Damm, senioranalytiker hos AE, der står bag analysen.   

- Der vil være ufaglærte, der står over for udfordringer på den korte bane, fordi arbejdsmarkedet efterspørger nogle andre kompetencer end dem, de har. Men vi har ikke tidligere set en stor gruppe, der pludselig stod uden job, for vi har været gode til at holde hånden under de ufaglærte og give dem uddannelse og opkvalificering. Vi har guidet dem godt videre til andre job. Derudover vil der være ufaglærte, der går på pension, siger Emilie Agner Dam til A4 Arbejdsliv. 

'Omfavn udviklingen'

Den forventede stigning i beskæftigelsen skyldes i høj grad, at AE forventer en kraftig jobfremgang inden for privat service, der blandt andet dækker over handel, erhvervsservice og transport. Faktisk forudser man, at der her vil være så kraftig en jobfremgang, at beskæftigelsen vil stige med omkring 52.000 personer frem mod 2021.  

Prognosen hviler på den antagelse, at der ikke sker et fald i den udenlandske efterspørgsel efter danske varer. Men hvis den internationale efterspørgsel falder, vil det blot se endnu værre ud for ufaglærte, forklarer Emilie Agner Damm. 

LÆS OGSÅ: Reportage: 'Man tænkte da, om man nu skulle miste sit job'

Med teknologiens fremmarch bliver behovet for uddannet arbejdskraft forstærket. Det er altså først og fremmest ny teknologi, der er årsag til, at mange ufaglærte må lede efter nye veje i deres arbejdsliv. 

Det er ikke et nyt fænomen, fortæller senioranalytikeren. Fra 1994 til 2017 er andelen af ufaglærte job på arbejdsmarkedet faldet fra at udgøre omkring hvert tredje job, til at udgøre omkring hvert femte job. Men det betyder ikke, at vi skal sige nej tak til den teknologiske udvikling, for historisk set har den altid skabt flere job, pointerer Emilie Agner Damm. 

- Den gør os rigere som samfund, men vi skal ikke glemme, at udviklingen skaber udfordringer for nogle grupper, for eksempel de ufaglærte. Vores opgave er at gribe dem bedst muligt og hjælpe dem bedst muligt, siger hun. 

Hurtigere forandringer end tidligere

Den teknologiske udvikling og de forandringer, der følger med, er uundgåelige, påpeger Arne Bilberg. Han er lektor på Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet og forsker blandt andet i, hvordan digitale løsninger påvirker fremtidens arbejdspladser.

Som A4 Arbejdsliv skrev i august  er der på bare ti år – fra 2008 til 2017 – næsten sket en fordobling i antallet af robotter på danske virksomheder, og det placerer Danmark på en sjetteplads på listen over de mest robotintensive lande i verden

Robotter og kunstig intelligens vil i stigende grad løse mange af de opgaver, som ufaglærte i dag varetager. I den proces er medarbejdernes indstilling til forandringerne helt afgørende for, hvilken betydning robotter og automatisering får for arbejdspladserne og de ansatte, forklarer lektoren.

- Hvis du er frisk på forandringerne, vil du i fremtiden få et bedre arbejdsliv, fordi teknologien blandt andet kan overtage rutineopgaver, men også eksempelvis tunge løft, siger Arne Bilberg.

LÆS OGSÅ: Forsker: Robotter er godt nyt for medarbejderne

Han peger på, at opkvalificering og efteruddannelse er måden at håndtere fremtidens forandringer på. En ufaglært medarbejder behøver ikke at få et formelt eksamensbevis, men vedkommende skal lære at udnytte teknologien på sin arbejdsplads, ellers kan det koste jobbet. Og forandringerne på arbejdspladserne sker i dag i et langt højere tempo end tidligere, forklarer Arne Bilberg. 

- Det er et åbent spørgsmål, om beskæftigelsessystemet er indrettet til at håndtere de hurtige forandringer. Det er ikke sikkert, at alle kan nå at tilpasse sig så hurtigt, som det kræves, siger han.

Tilpasning er vigtig

Udviklingen kan umiddelbart synes negativ for de ufaglærte, fordi de står til at miste deres job, forklarer Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i Tænketanken DEA. Men for en stor del af de ufaglærte vil jobbet formentlig snarere skifte karakter frem for at forsvinde fuldstændigt.

- Den store udfordring for beskæftigelsesindsatsen ligger i at sikre, at de ufaglærte løbende kan tilpasse sig det nye arbejdsmarked, i takt med at mange af deres jobopgaver bliver erstattet af robotter og automatisering, siger han.

LÆS OGSÅ: 'Mange oplever at deres job er blevet mere spændende'

Ifølge tal fra OECD er 27 procent af de danske job i risikozonen for at ændre sig betydeligt som følge af en stigende automatisering.

Det drejer sig blandt andre om rengøringfolk, chauffører, landbrugsmedarbejdere og ansatte i produktionsjob inden for fødevarefremstilling, der er mest udsatte. Derimod kan ansatte inden for blandt andet ledelse, undervisning og forskning tage en dyb indånding, da deres job har den laveste risiko for at blive automatiseret.

Hvis den ufaglærte skal flyttes til et nyt sted i virksomheden for at skabe mere værdi, vil det i mange tilfælde kræve, at vedkommende får nye kompetencer. Udfordringen ligger i at gøre det så gnidningsfrit som muligt, fortæller Kristian Thor Jakobsen.

- Indsatsen bør tilpasses, så den tager højde for, at det måske er flere år siden, at personen sidst har været under uddannelse. Samtidig er ufaglærte jo kendetegnet ved, at de ingen formel uddannelse har. Der skal tages hensyn til, at den ufaglærte rent faktisk kan gennemføre uddannelsen, siger han.

Uddannelse er ikke kun lange tekster og prøver

Derfor er vi ifølge senioranalytiker Emilie Agner Damm fra AE nødt til at gentænke, hvordan ufaglærte kan skifte spor udenom den klassiske skolebænk. 

- Uddannelsessystemet er indrettet til dem, der elsker uddannelse, og der er en grund til, at mange af de ufaglærte ikke gik videre i uddannelsessystemet i første omgang, siger hun og fortsætter:  

- Men bare fordi de ikke blev fanget af den typiske uddannelsesform, betyder det ikke, at de ikke kan lære eller har kompetencer. De har været rigtig dygtige til de job, de har varetaget. Men hvis de job forsvinder, skal vi se mulighederne i de ufaglærte og opkvalificere dem, uden at de alle sammen skal til at tage lange videregående uddannelser.

LÆS OGSÅ: Cheføkonom i fagbevægelsen til ny regering: Få nu flere ufaglærte med på opsvinget

De næste tre år er det især akademikere, der vil mærke jobfremgangen. Der forventes at ske en stigning i beskæftigelsen på cirka 41.000 personer blandt danskere med en lang videregående uddannelse. I samme periode forventes en jobfremgang på omkring 5.500 personer for faglærte, viser AE-analysen.