Det vil ramme faglærte hårdt, hvis den såkaldte beløbsgrænse sætten ned, advarer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ny analyse: Lavere beløbgrænse vil ramme tusindvis af danske lønmodtagere

12. nov 2020, 06:00
Radikale Venstre ønsker at give danske virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse. En ny analyse fra AE advarer mod afledte konsekvenser.

Det er en dårlig ide at ændre på den beløbsgrænse, der definerer adgangen til Danmark for arbejdskraft uden for EU.

Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I en ny analyse af hvordan en sænkelse vil påvirke konkurrencen for faglærte danskere, hejser AE en advarsel.

- Der vil være en stor gruppe, som bliver konkurrenceudsat, hvis man kan hive arbejdkraft ind til priser, som udkonkurrerer dem. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget virksomheder vil gøre brug af ordningen. Men der vil være en risiko for, at lønmodtagere får reduceret deres løn, eller at de går glip af en lønstigning, siger senioranalytiker i AE, Emilie Agner Damm.

Det er et ønske fra Radikale Venstre til den kommende finanslov at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kroner om året fra den nuværende grænse på 427.000 kroner.

Et spørgsmål om øjnene, der ser

Emilie Agner Damm peger på, at fordi faglærte har et lønniveau, der ligger lige på grænsen, så vil det i høj grad være netop den gruppe af lønmodtagere, der rammes, hvis Radikale Venstre får deres forslag igennem.

Selvom forskellen mellem den nuværende og den ønskede beløbsgrænse ikke er voldsom, så vil det få betydning.

- Det virker måske ikke som et stort beløb, men det er næsten 70.000 kroner. Og der ligger altså mange lønmodtagere i intervallet. Vi kan se, at hver fjerde tjener mellem den grænse, som Radikale foreslår, og den nuværende grænse. Så det er et spørgsmål om øjnene, der ser. Vi kan i hvert fald se, at der er mange, som risikerer at blive ramt af det, siger hun.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen..

Analysens hovedkonklusioner

- Radikale Venstre vil sænke beløbsgrænsen til 360.000 kroner. Beløbsgrænsen er i dag cirka 427.000 kroner. En sænkelse af grænsen vil gøre det lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU.

- Fire ud af fem faglærte lønmodtagere tjener i dag over 360.000 kroner om året. Det samme gælder 55 procent af ufaglærte.

Hver fjerde faglærte lønmodtager tjener mellem 360.000 kroner og 427.000 kroner. Tusindvis af ufaglærte og faglærte lønmodtagere vil blive konkurrenceudsat af arbejdskraft uden for EU, hvis beløbsgrænsen sænkes.

Kilde: 'Radikale Venstres forslag om at sænke beløbsgrænsen vil ramme faglærte', analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 6. november 2020.

Ifølge Emilie Agner Damm bør man balancere beløbsgrænsen, så den afspejler niveauet, som faglærte danske lønmodtagere har.

Det er tilfældet i dag, ligesom at det også er muligt at rekruttere inden for landets grænser, netop fordi vi har ‘relativt mange ledige på grund af krisen’, som senioranalytikeren pointerer med en undren over, at Radikale Venstre alligevel ser et behov for at række ud til andre lande.

Må betale en dansk løn

Forleden foreslog finansminister Nicolai Wammen at øge håndværkerfradraget i 2021. Det vil sætte yderligere skub i efterspørgslen efter håndværkere. Måske så meget, at der opstår en mangel på danske håndværkere? 

- Vi får brug for kvalificeret arbejdskraft på sigt. Vi ser dog anerledes på det, i og med at vi har et overskud af ufaglært arbejdskraft herhjemme og i EU. De mennesker bør man tage fat i med henblik på at opkvalificere dem i første omgang. Det er en meget mere holdbar løsning, fordi vi så løser problemt inden for Danmarks grænser, siger Emilie Agner Damm.

Ifølge Samira Nawa, beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, er det dog ikke så simpelt.

- Vi står over for arbejdskraftmangel. Her er der mange skruer, man kan skrue på. Noget af det vil få effekt på den lange bane - for eksempel opkvalificering. Andre ting har effekt på den korte bane - for eksempel udenlandsk arbejdskraft. Hvis vi sænker beløbsgrænsen vil det løse virksomhedernes udfordring med mangel på arbejdskraft, siger hun.

Rigeligt med hænder

Spørger man Emilie Agner Damm, er der dog langt til, at vi bredt set mangler arbejdskraft. Dermed vil der være langt til, at det er nødvendigt at åbne døren yderligere for udlandet.

Det er bare ikke korrekt, mener Samira Nawa. Hun mener, at der her og nu mangler faglært arbejdskraft. 

- Virksomhederne peger på konkrete udfordringer med mangel på arbejdskraft. Hertil kommer de forgæves rekrutteringer. Det er altså ikke den nuværende faglærte arbejdskraft, der skal erstattes med udenlandsk arbejdskraft. Det er ledige stillinger, der skal besættes, siger hun.

Ifølge senioranalytikeren bør man i stedet se på de eksisterende muligheder, som på samme tid vil holde hånden under det danske arbejdsmarked.

- Der kan godt være virksomheder, der mangler specialiseret arbejdskraft på trods af krisen. Men de kan jo rekruttere inden for landes grænser, og hvis der så ikke er nogle egnede at få, jamen så kan de søge indenfor EU som de vil, siger Emilie Agner Damm og fortsætter:

- Som en trejde mulighed kan de så bruge beløbsgrænsen som den er i dag og rekruttere uden for EU. I så fald må vi betale en ordentlig løn, som svarer til det, de alligvel skulle betale til en dansk lønmodtagere.