Blandt faglærte og ufaglærte indstiller 60 procent af dem, der var i beskæftigelse som 59-årige, arbejdet før folkepensionen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere danskere trækker sig før pensionsalderen: 'Mange hænger i strengen til sidst'

10. feb 2020, 06:05
Hver femte i en årgang er tjekket ud af arbejdsmarkedet, før de fylder 60 år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og selvom vi generelt bliver længere tid på arbejdsmarkedet, er der især blandt de faglærte og ufaglærte en overvægt af lønmodtagere, der går fra før pensionsalderen.

Vi lever længere, og derfor er det politisk bestemt, at vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Men selvom folkepensionsalderen stiger, er det langt fra alle, der fortsætter med at arbejde helt frem til pensionsalderen. 

Samlet set er det i dag 60 procent af en årgang, der har forladt arbejdsstyrken umiddelbart før folkepensionsalderen, viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet. 

Hver femte i en årgang er helt stoppet med at arbejde, før de fylder 60 år. Den tendens har ikke ændret sig over de seneste år, viser analysen. 

Det var med velfærdsforliget fra 2006, at det blev besluttet, at folkepensionsalderen og efterlønsalderen skulle stige i takt med befolkningens levealder. Den 1. januar i år steg folkepensionsalderen til 66 år. Allerede i dag er der indikationer på, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet på grund af den forhøjede folkepensionsalder.

På den måde virker reformerne efter hensigten, fremgår det af AE-analysen.

LÆS OGSÅ: Efter forhøjet pensionsalder: Ældre bliver i arbejdstøjet

Og det er skam godt for samfundsøkonomien, påpeger Lars Andersen, der er direktør i AE. Samtidig finder han det dog vigtigt at have de faggrupper for øje, der ikke kan holde til at arbejde helt frem mod pensionsalderen.  

- Vi er i den heldige situation, at nu hvor vi begynder at hæve pensionsalderen, er der mange, der fortsætter. Så har man måske den opfattelse, at det gør alle. Men det gør de ikke, siger han til A4 Arbejdsliv.  

Artiklen fortsætter efter grafen.

Stor forskel på, hvem der tjekker ud først

Der er stor forskel på, hvem der forsætter med at arbejde, når de bliver grå i toppen.

Over halvdelen af arbejderklassen og middelklassen, som udgør størstedelen af alle lønmodtagere, er allerede stoppet med at arbejde før folkepensionsalderen. I arbejderklassen trækker størstedelen sig faktisk et godt stykke tid inden, fremgår det af analysen.

LÆS OGSÅ: Ny rapport om virksomhedspraktik overrasker forsker: 'Viser jo, at det virker'

Arbejderklassen er i analysen kategoriseret som personer, der er faglærte og ufaglærte. I den gruppe indstiller 60 procent af dem, der var i beskæftigelse som 59-årige, arbejdet før folkepensionen. Modsat er det blandt gruppen af personer med en lang videregående uddannelse og topledere kun omkring hver tredje, som indstiller erhvervskarrieren inden folkepensionen.

Ifølge Lars Andersen er der behov for en sikkerhedsventil for alle dem, der ikke kan holde til at arbejde til, de når den officielle pensionsalder.

Vi skal have noget, der kan fange dem, der er ved at være færdige, men som ikke er så nedslidte, at de kan få en seniorpension
Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den holdning deler Peter Simonsen, der er professor i litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og tilknyttet Dansk Center for Aldringsforskning. Ifølge ham er arbejdsmarkedet i dag alt for ufleksibelt for mange af de lønmodtagere, der har hårdt fysisk arbejde. 
 
- Vi bliver nødt til at indrette et arbejdsmarked, hvor flere kan blive ved med at arbejde. Hvis man har mulighed for at trække sig, og man er nedslidt og kan mærke, at man kommer til at dø tidligere end mange andre, er det klart, at så vil mange gå efter en anden tilværelse efter arbejdslivet, siger han.

'Behov for tidlig ret til folkepension'

En af dem, der ikke regner med at fortsætte til pensionsalderen, er 62-årige Susanne Høier. Hun er ufaglært og har hele sit arbejdsliv haft hårdt fysisk arbejde. Senest har hun arbejdet som rengøringsassistent, hvor hun 35 timer om ugen har gjort rent i kommunale dag- og fritidsinstitutioner i Tårnby.

I dag er hun sygemeldt og opsagt efter flere operationer.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger hun.

Læs mere om Susanne Høier her.

Susanne Høiers eksempel understreger ifølge Lars Andersen, at der er et presserende behov for at indføre en tidlig folkepension for de lønmodtagere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

- Mange hænger i strengen til sidst, og så skal de surfe rundt i forskellige sociale systemer. Måske modtager de sygedagpenge, og når de har brugt dagpengeretten, skal de måske på kontanthjælp, inden de kan få deres folkepension, siger han.

LÆS OGSÅ: Fagtop lægger pensionspres på Mette F.: 'Vi er bagud'

Før valget fremlagde Socialdemokratiet et udspil om en ny ret til tidligere folkepension for nedslidte og folk med mange år på arbejdsmarkedet. Den 59-årige bryggeriarbejder Arne Juhl fra Sønderjylland blev ansigtet på den kampagne, men regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvem der vil kunne få glæde af en ny pensionsordning.

'Forringelsen af efterlønen rammer skævt'

Lønmodtagere som Arne Juhl har indtil nu kunnet trække på efterlønsordningen, men den mulighed er ved at forsvinde, da ordningen i disse år langsomt bliver udfaset, forklarer Lars Andersen.

- Når vi ikke længere har efterlønnen, har vi en kæmpe udfordring. Når man kigger på dem, der ikke længere er i arbejde, er det i høj grad efterløn, der udgør deres forsørgelsesgrundlag. Vi skal have noget, der kan fange dem op, der er ved at være færdige, men som ikke er så nedslidte, at de kan få en seniorpension, siger han.

Jeg tror, at den politiske overklasse i det her land ofte træffer beslutninger om tilbagetrækning ud fra et verdens- og menneskesyn, der i høj grad er domineret af tal og den virkelighed, de selv færdes i. En verden, hvor de fleste har fede job og kan arbejde i en høj alder
Peter Simonsen, professor, SDU

Peter Simonsen mener også, at det er problematisk, at efterlønsordningen svinder ind. 

- I stedet for efterlønnen har man fået en snak om at genindføre et eller andet, der ikke er blevet genindført. Det er blevet ufleksibelt, og der er ikke rigtig noget alternativ, som man kan benytte uden at skulle føle sig skyldig eller bede om almisser, siger han. 

LÆS OGSÅ: GUIDE: Efterløn hvornår?

Den stigende efterlønsalder har medført, at flere af seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet, viser AE-analysen. Blandt de danskere, der er tæt på at runde 62 år, er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, faldet fra 40 pct. til 20 pct. inden for de seneste år.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, er enig i, at der mangler et alternativ til efterlønnen for dem, der er blevet slidt ned, fordi de har passet deres job.

- Det er jo netop derfor, at vi nu kigger på en model om tidlig tilbagetrækning for de allermest nedslidte og dem, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, siger han.

Han mener, at det er afgørende, at man husker, at der er stor forskel på at starte sit arbejdsliv, når man nærmer sig de 30 år efter endt uddannelse, og begynde i et fuldtidsjob som 17-årig.

Efterlønnen var på mange måder med til at fastslå, at der er andet at stå op til end arbejdslivet, mener Peter Simonsen.

- I en verden, hvor nok mennesker har råd til at gå på efterløn, er det en smuk praksis, som der så er opstået en eller anden stemning omkring, at man ikke har råd til. Det er jeg kritisk over for, fastslår han og tilføjer, at for mange politiske beslutninger bliver truffet i en boble. 

- Jeg tror, at den politiske overklasse i det her land ofte træffer beslutninger om tilbagetrækning ud fra et verdens- og menneskesyn, der i høj grad er domineret af tal og den virkelighed, de selv færdes i. En verden, hvor de fleste har fede job og kan arbejde i en høj alder. Der er nok ikke mange i deres nabo- eller vennelag, der lider under at gå på arbejde, siger han. 

Professorens udmelding får opbakning fra Leif Lahn Jensen:  

- Det er et rigtig godt eksempel på, hvorfor jeg er glad for, at mit parti har stået i spidsen for at sige, at det er på tide, at vi skal se på de mennesker, der har knoklet hele livet. De har betalt skat og hjulpet samfundet. Selvfølgelig kan de ikke arbejde, til de er 70 år og i fremtiden over 70 år, siger han.