20200717-171255-L-1920x1427we
Uge 29 er også kendt som 'Hellerupugen' i Skagen, hvor velbjærgede turister flokkes til i sommerferien. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny analyse: Danmarks rigeste bliver meget rigere

13. jan 2021, 06:00
Den rigeste tiendedel af befolkningen er blevet væsentligt rigere end resten af befolkningen i 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Aktier og mursten har forgyldt overklassen i et årti og den udvikling vil coronakrisen vil ikke ændre på, mener AE-direktør Lars Andersen.

Der er brede smil og fyldte tegnebøger blandt de mest velhavende danskere, der fik endnu flere penge mellem hænderne i 2019.

Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste tiendedel af befolkningen steg nemlig med 35.000 kroner svarende til 5,6 procent det år.

Samme år steg den typiske danskers indkomst med 1,5 procent, svarende til 3.700 kroner.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Uligheden stiger: Danske topchefer tjener 45 gange mere end almindelige lønmodtagere

- Det afspejler, hvordan den rigeste del af befolkningen stikker af i forhold til resten af danskerne. Udviklingen er markant i 2019, men det er sådan set en tendens, vi har set det sidste årti, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ser man på udviklingen siden 2010, har de 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster fået 5,9 procent flere penge ind på kontoen.

Top 10 procent har i samme årti øget deres indtægt med 25 procent, viser analysen.

Murstensmillioner og aktieudbytte

Dermed har de rigeste 10 procent godt 684.000 kroner årligt at gøre godt med - efter skat.

Til sammenligning har de fattigste 40 procent af danskerne kun cirka 159.203 kroner til rådighed om året.

Mange tænker nok, at den nærliggende forklaring ligger i gyldne håndtryk, kæmpebonuser og millionlønninger til de tungeste poster i erhvervslivet. 

Eksempelvis har erhvervsmediet Finans beskrevet, hvordan Lars Fruergaard Jørgensen, direktør i Novo Nordisk, fik 53,8 millioner kroner i løn i 2019. Samme år fik Carlsbergs direktør Cees 't Hart en lønpakke på 49,8 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Erhvervspsykolog: Topchefer er ikke deres løn værd

Men ifølge Lars Andersen kan gigantlønningerne til topcheferne ikke forklare den store forskel.

- De topchefer er der så få af, at det ikke kan forklare, hvor meget de 10 procent rigeste stikker af. Det er særligt kapitalindkomsterne, der gør udslaget. Her er det især skattepolitikken, der har begunstiget de rigeste, siger han.

Også læger og advokater forgyldes

Direktøren peger til dels på indkomstskattelettelser, men især lav beskatning af aktier og anden kapitalindkomst, som politikområder, der har været med til at øge uligheden.

En anden ulighedsfaktor har været de helt klassiske mursten, der har kastet rigeligt med kroner af sig det sidste årti.

- Vi har haft et ejendomsværdiskattestop, som har gjort, at gevinsterne derfra har været skattefri. Dertil har skattestoppet været med til at presse boligpriserne op, siger Lars Andersen.

Derfor er det ikke kun topdirektørerne, der stikker af fra resten, understreger direktøren:

- Det er en bredere gruppe på toppen af samfundet, der har de rigtig gode stillinger og de rigtig gode uddannelser. Overlæger, erhvervsledere, advokater, ingeniører og økonomer for eksempel. 

2020 ikke så ringe for de rigeste

Analysen baserer sig på årene 2010-2019 og omfatter derfor ikke coronakrisens effekt på indkomsterne.

Men ud fra det, AE-direktøren ved om udviklingen det seneste, er der ikke noget, der tyder på, at de rigeste danskere er blevet fattigere i 2020. Tværtimod.

- Hvis vi kigger på aktieindkomsterne, så gik det helt galt med aktiekurserne i foråret. Men de har rettet sig op, og set over hele året, har de været i stigning. Boligpriserne er heller ikke blevet ramt, tværtimod. Så det ser stadig godt ud for de rigeste 10 procent, siger Lars Andersen.

Den største forskel på udviklingen ser man mellem Gentofte og Albertslund kommune, hvor indtægterne er steget med henholdsvis 8 procent og 0,7 procent i 2019.

LÆS OGSÅ: Bekymrede 3F'ere savner anerkendelse under corona: 'Vi sidder også på forreste række'

Gentofte-borgernes indkomst voksede altså 10 gange så hurtigt som dem i Albertslund på ét år.

Det får Lars Andersen til at advare mod accelererende ulighed og forskel på rig og fattig.

Men Lars Andersen, det er ikke kun de rigeste, der er bliver rigere. De fattiges indkomst stiger også. Hvorfor er der så et problem?

- Det er da klart bedre, at de fattigstes indkomster stiger, end at de stagnerer eller falder. Men når vi oplever øget velstand i samfundet, synes jeg godt man kan kigge på, om den velstand bliver retfærdig fordelt, siger Lars Andersen og tilføjer:

- Vi køber ikke den der trickle down-logik om, at hvis det regner på præsten, drypper det på degnen. Det kan vi jo se i USA, ikke er tilfældet.