
Nu skal alle 400 ansatte testes
En medarbejder på Hobro Mejeri er testet positiv for coronavirus. Det skriver Arla i en pressemeddelelse ifølge Nordjyske.
LÆS OGSÅ: Endnu en buschauffør er smittet i Aarhus
Derfor skal alle 400 ansatte på mejeriet nu testes for corona. Det vil ske mandag og tirsdag i denne uge.
Fem medarbejdere er blevet sendt hjem, fordi de har arbejdet tæt sammen med den smittede. Det er sket i samråd med sundhedsmyndighederne. Derudover har mejeriet besluttet at sende yderligere ti medarbejdere hjem.
LÆS OGSÅ: Transportminister har bedt DSB genindføre pladskrav
- På trods af at det kun drejer sig om en enkelt medarbejder, så tager vi situationen meget alvorligt. Som smittebilledet ser ud i Danmark lige nu, ser vi ingen grund til at tage nogen chancer, så vi vil hellere teste en for meget end en for lidt. Derfor har vi bedt sundhedsmyndighederne om hjælp til at få det gjort så hurtigt som muligt, så vi kan få bremset en eventuel smittekæde inden den starter, siger pressechef i Arla Åse Andersson ifølge pressemeddelelsen.