Den 1. juli er der første gang udbetaling af seniorpræmien (arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu kan særlig gruppe danskere få 42.840 kroner

10. jun, 09:30
Sidste år blev seniorpensionen vedtaget. 1. juli bliver pengene udbetalt første gang.

Den 1. juli kan de danskere, der har nået pensionsalderen og stadig er i arbejde, se frem til at få 42.840 skattefrie kroner ind på kontoen.

LÆS OGSÅ: Østeuropæiske ansatte undgår Danmark: Chefer er bekymrede

Det er den såkaldte seniorpræmie, der blev vedtaget i Folketinget sidste år, som seniorerne nu kan få glæde af. Men det kræver, at man udover at have opnået sin pensionsalder også arbejder mere end 30 timer om ugen i 12 måneder.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos PFA, ser flere fordele ved seniorpræmien.

- Vores kunder synes, det er spændende, og det har også været med til at få folk til at arbejde længere. For med seniorpræmien er det blevet mere attraktivt rent økonomisk at arbejde videre efter folkepensionsalderen, forklarer han til Børsen.

Han forklarer også, at de hos PFA ser, at flere ønsker at bevare en længere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er Marianne Thørs, uvildig rådgiver hos Confida, dog ikke enig i. Hun mener ikke, at præmien er afgørende, men at det er det, at man holder af sit job, der tæller. Hun påpeger også, at de ældre på arbejdsmarkedet ønsker fleksibilitet på arbejdsmarkedet eksempelvis med flere fridage frem for pengene. 

LÆS OGSÅ: Forældre i slagsmål om pensionsudbetaling efter søns død

Ifølge Børsen går pengene automatisk ind på ens konto omkring fire måneder efter, man har optjent retten til dem.