Ninjamanden tilbage i Sverige

25. jul 2008
Den danske ninjamand, der for godt to uger siden blev anholdt i Sverige, mistænkt for at ville overfalde den svenske kronprinsesse, er igen spottet i nabolandet.

"Ninjamanden er tilbage i Sverige - og på vej mod Stokholm."

Sådan skriver den svenske netavis expressen.se om den excentriske ninjamand, der til daglig bor i Vanløse. Sidst han visiterede Sverige, blev han anholdt for brud på våbenloven og mistænkt for at ville den svenske kronprinsesse Victoria ondt.

I onsdags blev den 44-årige mand i det ninjalignende kostume så spottet i Hässleholm. En politipatrulje blev sendt ud for at tjekke den "anderledes udseende" mand med en hund ved sin side.

- Man konfronterede manden og snakkede med ham. Han gjorde ikke noget ulovligt, og man fandt ingen anledning til at fjerne ham med tvang, siger vagthavende Calle Persson fra politiet i Skåne og bekræfter, at manden er den samme, som brød våbenloven for to uger siden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Calle Persson tilføjer, at den danske mand fortalte, at han skulle til Stockholm, og at politiet har taget de nødvendige forholdsregler.

Træt af Victoria

Den danske mand, der ifølge B.T til daglig gør hverdagen utryg i Vanløse, blev under Victoria-dagen i Sverige mistænkt for at planlægge grov vold samt for brud på våbenloven, da han fægtede løs med et samurai-sværd i en menneskemængde på Ôland.

Inden Victoria-dagen var manden trængt ind på den svenske avis Ôlandsposten, hvor han truede avisens medarbejdere, hvis de skrev om kronprinsesse Victoria, som udtrykte stor foragt for.

Manden er yderligere mistænkt for at tage sin kamphund, som han ikke holder i snor, illegalt med ind i Sverige.

faktaboks