Niels Hausgaard går altid uden om

24. dec 2009
Avisen.dks Kalenderquiz: Gæt en kendt danskers jobdrømme og vind 3.000 kroner: Her er det Niels Hausgaard, der aldrig er gået målrettet efter noget...

"Før mit nuværende job var jeg blandt andet smed, sømand, og på kunstakademiet. Jeg er aldrig gået målrettet efter noget – kun udenom noget. Til gengæld har jeg altid været spændt på, hvad der dukker op. Min erfaring er, at der altid dukker noget op, hvis man tør at tro på det," siger Niels Hausgard, der hvert år trækker tusinder ind til sine shows.

"Det er nok et grundprincip i mit arbejde. Jeg  går også på scenen i tillid til, at der dukker noget op. Hvis nogen har oplevet mig pinlig og røvsyg på scenen eller i f.eks. et talkshow, så skyldes det altid, at der alligevel ikke dukkede noget op."

"Når der ikke mere dukker noget op nogen steder, vil jeg sidde ligeså stille ved vinduet og hårdnakket påstå, at jeg aldrig bliver træt af udsigten."


Om kalenderquiz
  • Hver dag i december har en kendt dansker, hvad de ville have været, hvis de havde valgt en anden karrierevej.
  • Hver dag har man kunnet gætte svaret for personen i morgen. Hvert rigtigt svar gav et lod i konkurrencen.
  • Vinderen bliver offentliggjort her på siden og får direkte besked - og kan fylde indkøbskurven i hele januar med et gavekort på 3.000 kroner til en dagligvareforretning
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her