På Højstruphave har der siden første smittetilfælde været en fast procedure, som forvaltningen og hele personalet har fulgt for tidligt at opsnappe eventuelt smittede. (Arkivfoto) Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Ni corona-dødsfald på plejehjem

21. apr, 16:28
Ni personer er afgået ved døden på plejehjemmet Højstruphave i Vallensbæk efter at være blevet smittet med coronavirus.

Corona-virussen har ramt plejehjemmet Højstruphave i Vallensbæk hårdt. Virussen har ramt 17 personer på plejehjemmet og ni af dem er afgået ved døden. Det skriver Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse, som kommunen har sendt på baggrund af henvendelser fra Sydkystens journalist.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Ansatte indåndede giftige dampe

Plejecenter Højstruphave i Vallensbæk Kommune har kæmpet en hård kamp mod coronavirus, hvor første smittetilfælde ramte plejecentret allerede i midten af marts. Kommunen lukkede ned for besøg på byens plejehjem den 13. marts. Men allerede midt i marts konstaterede kommunen første smittede, og dermed at Højstruphave var ramt af et meget tidligt smitteudbrud.

Kommunen understreger, at Covid-19 er en meget smitsom virus, og i forhold til den hverdag og de omgangsformer, som tidligere var en del af hverdagen på Højstruphave, tog smittespredningen fart.

- Det har været en hård og trist periode på Højstruphave, og vi er alle - medarbejdere og forvaltning - dybt påvirkede at situationen, siger borgmester Henrik Rasmussen (K).

På Højstruphave har der siden første smittetilfælde været en fast procedure, som forvaltningen og hele personalet har fulgt for tidligt at opsnappe eventuelt smittede.

LÆS OGSÅ: Dansk gigant indrømmer: Vi har brudt loven