Forsker og psykolog Malene Friis Andersen er i spidsen for et forskningsprojekt om arbejdsfællesskaber og trivsel under coronakrisen. Foto: Privat/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Malene Friis Andersen: Coronakrise bidrager ikke kun med lidelseshistorier

12. jun, 08:00
Et nyt forskningsprojekt fra NFA undersøger, hvilken betydning coronakrisen har haft for arbejdsfællesskabet og trivslen i private virksomheder. De første resultater forventes præsenteret til efteråret.

Hjemsendte medarbejdere, tynde ordrebøger og en jobusikkerhed, der tager livtag med motivationen og virkelysten på arbejdspladsen.

Coronakrisen trækker store veksler på mange danske virksomheder, og det udfordrer samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i forhold til opgaveløsningen og indsatsen for en bedre trivsel.

LÆS OGSÅ: Erhvervspsykolog opfordrer til opgør mod skyld og skam: Alle har et ansvar for stress

Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet undersøge, hvordan arbejdsfællesskabet og trivslen udfordres af den ekstraordinære situation, som coronakrisen er.

Gennem kvalitative interviews med omkring 120 ledere og medarbejdere fra landets virksomheder skal forskere forsøge at finde svar på, hvordan krisen sætter spor i samarbejdet på arbejdspladserne.

Både medarbejdere og ledere, der har mødt ind hver dag under krisen og medarbejdere og ledere, der har arbejdet på distancen, er blevet interviewet.

Virksomhederne, der har medvirket, er alt lige fra produktions- og håndværksvirksomheder til konsulenthuse samt virksomheder i sundhedssektoren og detailbranchen.

A4 Arbejdsmiljø har talt med psykolog og forsker Malene Friis Andersen om projektet.

Hvad går projektet overordnet ud på?

- Det handler om at undersøge, hvordan den ekstraordinære situation påvirker ledere og medarbejdere og deres mentale sundhed og trivsel. Men også om, hvilken betydning arbejdsfællesskabet har i forhold til at skabe trivsel og håndtere mistrivsel, hvis det skulle opstå.

- Hvordan bliver relationerne mellem ledere og medarbejdere og mellem kolleger påvirket af denne ekstraordinære situation? Hvad tænker lederne, at medarbejderne har brug for - både i forhold til opgaveløsning og den mentale sundhed på arbejdspladsen? Hvad betyder relationen til kollegerne for at kunne trives, og for at mistrivslen kan blive spottet og opdaget i tide? Det vil vi forsøge at finde svar på, siger Malene Friis Andersen.

Ikke kun lidelseshistorier

Hvordan kan den viden, der kommer ud af projektet, anvendes på arbejdspladser under en eventuel ny sundhedskrise?

- Vi ønsker, at projektet kommer til at gøre en forskel i praksis på to måder. Det ene handler om at udvikle nogle redskaber og materialer til arbejdspladserne, som virksomhederne kan anvende, hvis vi står i en ny kritisk situation. Det kan være i forbindelse med en anden bølge af coronavirus, en anden pandemi eller i forbindelse med et hackerangreb. Det handler om at lave noget materiale, som virksomhederne kan bruge i krisetid.

- Men vi er også interesserede i at udvikle redskaber og materialer, som virksomhederne kan bruge i fredstid. Nogle har beskrevet pandemien som en fremkaldervæske, som gør samarbejdet og arbejdsfællesskabet tydeligere. Når vi er i en ekstraordinær situation, som vi er i nu, er der nogle ting, der bliver tydeligere. Vi håber at kunne trække noget generel viden ud af relationers betydning for trivsel og opgaveløsning – også i fredstid.

LÆS OGSÅ: Thomas Milsted: 6 råd til en ny virkelighed på jobbet

Kan man overhovedet gøre brug af erfaringerne fra en krisetid i fredstid, hvor arbejdsforholdene er mere normale?

- Vi skal selvfølgelig ikke bruge de indsamlede erfaringer ukritisk. Men nogle taler om, at når vi står i en krise- eller brydningstid, bliver vi også klarere på det, der har en betydning for os. I en brydningstid, som coronakrisen jo er, kan det, vi troede var uvæsentligt, pludselig vise sig at være væsentligt. Mens det, vi troede var væsentligt, bliver uvæsentligt.

- Konkret kan det betyde, at vi får en anden forståelse af, hvad vil det sige at blive inddraget. Det kan også være, at vi finder ud af, at ledelsesstil og ledelsesadfærd er centralt, når vi arbejder i komplekse sammenhænge, som denne krise er. Desuden kan det være, at vi får mere viden om forandringer og medarbejderinddragelse, som også kan bruges i mere almindelige situationer.

Nu har I talt med en række ledere og medarbejdere fra flere forskellige virksomheder. Er der forskel på, hvordan de forskellige virksomheder påvirkes af coronakrisen?

- Vi har interviewet både ledere og medarbejdere, der har mødt ind i hele perioden, og medarbejdere og ledere, der har arbejdet på distancen i størstedelen af perioden. Der foreligger ikke nogle detaljerede resultater endnu. Men vi kan se, at der er en stor variation i, hvordan coronakrisen er blevet tacklet i de forskellige virksomheder. Det er ikke kun lidelseshistorier, vi får.

- Da vi gik i gang med projektet, forestillede vi os, at krisen ville påvirke medarbejdernes mentale sundhed negativt, men vi ser faktisk et meget varieret billede. Nogle ledere og medarbejdere har opdaget, at de kan være mere effektive, når de sidder derhjemme. Men vi ser også folk, som føler sig glemt og ikke inddraget tilstrækkeligt.

Malene Friis Andersen forventer at kunne præsentere de første resultater fra projektet i november. Senere i 2021 vil der blive skrevet videnskabelige artikler om projektet.

Trivsel og arbejdsfællesskaber under coronakrise

  • Projektet udføres af NFA og Aalborg Universitet. Det er finansieret af Velliv Foreningen, der har støttet projektet med 2,5 millioner kroner.
  • Formålet er at undersøge, hvilken betydning ledere og kolleger har for forebyggelse og håndtering af mentale helbredsproblemer i en ekstraordinær tid samt hvad de betyder for opgaveløsningen under coronakrisen.
  • Tidligere forskning har dokumenteret, at ledere og kolleger spiller en særlig central rolle for den mentale sundhed og håndtering af mentale helbredsproblemer. Derfor sætter forskningsprojektet netop fokus på ledere og medarbejdere.
  • Omkring 120 ledere og medarbejdere fra private virksomheder med mellem 2 og 499 ansatte har deltaget i kvalitative interviews.
  • Målet med projektet er at skabe ny forskningsviden og udvikle forskningsbaserede redskaber og materialer til praksis, der målrettes små, mellemstore og større virksomheder.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø