Naziparodi vil bryde tysk tabu

13. okt 2008
En tysk satirefilm om nazister parodierer filmen Das Boot for at bevise, at Det Tredje Rige ikke længere er tabu for tyske komikere.

I filmen, der har fået titlen 'U-900', spiller komikeren Atze Schröder en tysker, der tvinges til at flygte fra Nazi-Tyskland, efter han bliver fanget i en intim situation med en højtrangerende nazists datter, hvis liv han senere redder.

Atze Schröder, der tidligere har ernæret sig som avissælger, er blevet én af Tysklands mest populære stand up-komikere.

Han er fuldt ud klar over sit lands efterkrigstraume.

"At få nazister til at se fjollede ud - det er ære værd for komikere selv i dag," udtaler han ifølge Reuters.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

'U-900', der får premiere i Tyskland torsdag den 16. oktober, er imidlertid ikke den første film, som vinkler nazimen ud fra en tragikomisk vinkel.

Sidste år fik den jødiske filminstruktørs film 'My Fuehrer - The Truly Truest Truth about Adolf Hitler' enorm medieopmærksomhed på grund af filmens portræt af Hitler som sengevæder.

/Newspaq/

faktaboks