Emil__bredformat_
34-årige Emil Kjeldsmark Lemvig har i et år kæmpet for, at ansatte i psykiatrien kan få et tjenestenummer. Nu gælder hans kamp alle offentligt ansatte. Foto: Privat

Efter læge-drab: Borgerforslag om navnebeskyttelse stormer frem

1. mar 2021, 05:40
Emil Kjeldsmark Lemvig, der er ansat i psykiatrien og selv har oplevet trusler, har skrevet et borgerforslag om, at offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse. Sagen om lægen, der blev dræbt af en tidligere patient, har på tragisk vis gjort kampen endnu mere relevant. På en uge har forslaget fået over 17.000 underskrifter.

Onsdag i sidste uge blev den 56-årige Timo Nellemose dømt for drabet på lægen Charlotte Asperud.

Drabet kunne måske have været undgået, hvis ikke gerningsmanden havde kunnet finde frem til lægens fulde navn blot ved at kigge i sin journal på Sundhed.dk.

LÆS OGSÅ: Emil fik trusler af patient i psykiatrien: Giv os nu navnebeskyttelse

Emil Kjeldsmark Lemvig kæmper netop for, at det bliver muligt at navnebeskytte offentlige ansatte, når de journalfører. For en uge siden oprettede han  og en lille initiativgruppe dette borgerforslag:

’Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og kunne føle sig trygge, når de har fri. Derfor er navnebeskyttelse en nødvendighed’.

I borgerforslaget nævner han netop den tragiske sag om lægen.

- Det her må jo aldrig ske. Det er den yderste konsekvens af, at patienter kan finde frem til ansattes adresse. Det er svært at gisne om, om det ville have reddet Charlotte Asperud, hvis hun havde haft et tjenestenummer. Men det ville i hvert fald have gjort det vanvittigt meget sværere for gerningsmanden at finde frem til hendes navn, siger Emil Kjeldsmark Lemvig til A4 Arbejdsliv.

Med den opbakning kan vi tydeligt se, at det er et problem, der strækker langt ud over psykiatrien
Emil Kjeldsmark Lemvig, initiativtager til borgerforslag

Charlotte Asperud havde behandlet Timo Nellemose, da han var kommet til skade efter en trafikulykke i 2014, på Nordsjællands Hospital Hillerød. I forbindelse med den behandling blev Timo Nellemose tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Et forløb som han endte med at klage over, men ikke fik medhold i.

Da han blev anholdt, fandt politiet en udskrift af hans journal fra Sundhed.dk, hvor minimum seks navne var understreget heriblandt altså den 58-årige læge, der blev dræbt, da Timo Nellemose brød ind i hendes hus d. 30. april 2019 og slog hende i hovedet gentagne gange med et koben.

At patienter dræber sundhedspersonale er gudskelov ikke hverdag, men det sker jævnligt, at offentligt ansatte bliver udsat for trusler både på deres arbejdsplads og i deres privatliv.

I mandags bragte A4 Arbejdsliv fortællingen om sygeplejersken Lone, der var blevet truet af en patients kæreste, efter hun havde lavet en underretning til kommunen om parrets barn. I indberetningen stod Lones fulde navn og oplysninger om, hvilken afdeling hun arbejdede på.

- Det er lige præcis i sådanne sager, hvor det virkelig giver mening at navnebeskytte medarbejderne. Sygeplejersken fik en undskyldning fra manden efterfølgende, men det ændrer ikke ved, at hun sidder tilbage nu med ar på sjælen.

Fra psykiatrien til hele den offentlige sektor

Emil Kjeldsmark Lemvig er uddannet ergoterapeut og ansat som kontaktperson på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der er en del af Psykiatrien i Region Hovedstaden. Han har selv oplevet, at en patient har truet både ham og hans familie på livet. Det var derfor, han for et år siden startede kampen for, at ansatte i psykiatrien kunne få navnebeskyttelse.

Sammen med Frankie Leonhard, der er socialpædagog, startede de facebookgruppen #TjenestenummerNU og forsøgte at påvirke politikerne. Det betød blandt andet, at psykiatriordfører fra DF, Liselott Blixt, fremsatte forslaget om tjenestenumre i psykiatrien i januar for Folketinget. Men forslaget blev ikke vedtaget.

- Meget af debatten i Folketinget handlede om, at tjenestenumre burde gælde for alle offentligt ansatte, det er en af grundene til, at vi ændrede facebookgruppen til, at tjenestenumre skal gælde for alle offentligt ansatte.

På blot en måned steg antallet af medlemmer fra 3.500 til 8.770.

- Med den opbakning kan vi tydeligt se, at det er et problem, der strækker langt ud over psykiatrien. Efter et års arbejde har vi nu et grundlag for at sige, at det gælder hele den offentlige sektor. Socialrådgivere, der tvangsfjerner børn, ansatte på bostederne, og sygeplejersker, der behandler patienter med udadreagerende adfærd.

Opbakning på borgerforslag

Som det er i dag, kan arbejdsgiveren beslutte, om medarbejderen kun er identificeret ved fornavn på navneskilte, men ved journalføring skal medarbejderens fulde navn skrives.

Fra d. 1. juli træder en ny journalføringsbekendtgørelse i kraft, hvor der er lagt op til, at arbejdsgivere kan beslutte, om medarbejderen eksempelvis kun skal bruge initialer ved journalføring. 

Men det er ikke godt nok, mener Emil Kjeldsmark Lemvig.

- Det skal ikke være op til arbejdsgiverne. Vi kan jo i dag se, at det er de færreste steder i sundhedsvæsnet, hvor det kun er fornavnet, der figurerer på navneskiltet, samtidig vil man stadig kunne se medarbejderens fulde navn i loggen på Sundhed.dk.

I dag er det meget nemt at finde medarbejderne på de sociale medier og opsøge dem
Emil Kjeldsmark Lemvig, initiativtager til borgerforslag

Emil Kjeldsmark Lemvig mener, at de nuværende regler for journalføring er forældede af to årsager.

- I dag er det meget nemt at finde medarbejderne på de sociale medier og opsøge dem. Jeg har hørt om ansatte, der oplever at blive hængt ud på Facebook med deres fulde navn og billede. Og som det er i dag, kan medarbejderen ikke forsvare sig, fordi de så bryder deres tavshedspligt. Det er også blevet meget lettere at se sin journal. Det kræver kun få klik på Sundhed.dk, og vrede borgere kan derfor finde oplysninger i en tilstand af affekt. Før krævede det, at man søgte aktindsigt.

Vil det ikke gå ud over borgernes retssikkerhed, hvis man ikke kan se navnet på den medarbejder, der har skrevet i ens journal?

- Det mener jeg ikke. Med et tjenestenummer vil arbejdsgiveren altid kunne finde medarbejderen. Medarbejderen vil altid kunne stilles til ansvar, når der eksempelvis bliver klaget. Et efternavn i en journal har ingen værdi for behandlingen.

LÆS OGSÅ: Ansatte i psykiatrien bliver ikke navnebeskyttet: 'Jeg er dybt skuffet'

Borgerforslaget, der har været tilgængeligt i en uge, er indtil videre blevet underskrevet af 15.497. For at det bliver behandlet i Folketinget, skal det skrives under af 50.000 borgere. Emil Kjeldsmark Lemvig har indtil d. 17 august til at nå det mål.

- Som det ser ud lige nu, er jeg meget tilfreds og tror på, at vi kommer i mål. Mens vi venter, vil vi forsøge at påvirke politikerne.