Navn på dræbt soldat offentliggjort

26. aug 2008
Det var den 29årige oversergent Henrik Christian Christiansen, der mandag blev dræbt i Afghanistan.

29-årige Henrik Christian Christiansen blev mandag den 16. danske soldat, der mistede livet i Afghanistan.

Hæren Operative Kommando offentliggjorde tirsdag navnet på oversergenten, der blev dræbt, da et dansk forsyningskøretøj mandag formiddag blev ramt af en hjemmebygget sprængladning.

Ved eksplosionen blev Henrik Christian Christiansen hårdt såret, og selv om han hurtigt blev bragt til en nærliggende patruljebase og derfra med helikopter videre til felthospitalet i hovedlejren Camp Bastion, stod hans liv ikke til at redde.

Han døde kort efter ankomsten til Camp Bastion.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det er det første tab for det sjette danske hold soldater i Afghanistan. Hold 6 har netop overtaget kommandoen fra hold 5, der mistede i alt seks soldater.

Episoden fandt sted, netop som forsvarsminister Søren Gade (V) befandt sig i Afghanistan for at besøge de danske soldater.

Herfra udtrykte han sin dybeste medfølelse med de efterladte og den dræbtes kolleger.

faktaboks