'Vi skal have sat nogle mål, der er positive, hvor fokus er på at opbygge en stærk sikkerhedskultur,' lyder det. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Ny national arbejdsmiljøstrategi på vej: Sådan vil aktører undgå fortidens synder

11. aug 2020, 00:00
Tavlen fra de seneste ni års mislykkede arbejdsmiljøindsats skal viskes ren. Nye nationale og brancherettede arbejdsmiljømål skal i højere grad kunne anvendes på landets arbejdspladser, lyder det fra flere aktører.

En klokkeklar fiasko.

Sådan kan man opsummere 2020-målene for forbedring af arbejdsmiljøet, som skiftende regeringer siden 2011 har forsøgt at indfri.

Planen var, at færre danskere skulle blive fysisk og psykisk nedslidte af deres job, men i stedet er det gået den forkerte vej.

LÆS OGSÅ: Minister-notat: Sådan bremser covid-19 tidsplanen for ny arbejdsmiljølov

Målsætningen fra 2011 til 2020 var således at reducere antallet af lønmodtagere, der oplever psykisk overbelastning på jobbet, med 20 procent.

Men i stedet for en reduktion skete der fra 2012 til 2016 en stigning på 17 procent i andelen af danskere med arbejdsrelaterede psykiske lidelser.

Den samme udvikling gjorde sig også gældende for lønmodtagere med fysisk nedslidning (stigning på 15 procent). Reduktionsmålet var også her 20 procent.

For at råde bod på fortidens fejlslagne strategi, skal arbejdsmarkedets parter og regeringen i efteråret forsøge at opstille nogle nye nationale arbejdsmiljømål. Og som noget nyt skal der også opsættes specifikke mål i hver enkelt branche.

Hensigten med branchemålene er at gøre den nationale strategi så konkret som muligt for landets arbejdspladser, der i sidste ende skal sørge for, at den nye strategi - modsat den forrige - bliver en succes.

Ifølge direktør og evalueringskonsulent i TeamArbejdsliv, Flemming Pedersen, er det fornuftigt at gøre målene branchespecifikke.

- Det er positivt, at man rykker væk fra de overordnede og abstrakte reduktionsmål inden for muskelskelet-besvær og psykisk arbejdsmiljø, og rykker det tættere på arbejdspladsernes virkelighed ved at opstille branchespecifikke mål. Det gør det nemmere at tilrettelægge nogle relevante indsatser på arbejdspladserne, forklarer Flemming Pedersen.

Ikke nok med reduktionsmål

De nye nationale og brancherettede mål er blot et af elementerne i sidste års arbejdsmiljøaftale, som fortsat er i gang med at blive udmøntet. En udmøntning, der finder sted i efteråret, hvor også regeringens store slagnummer - en tidlig tilbagetrækning til nedslidte - bliver præsenteret.

Skal den nye arbejdsmiljøstrategi blive et hit, kræver det en flerstrenget indsats, som er tæt koordineret mellem relevante arbejdsmiljøaktører som Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA'erne), Arbejdsmiljørådet og kontrolmyndigheden Arbejdstilsynet, vurderer Flemming Pedersen.

Reduktionsmål kan ikke stå alene, mener han.

- Det kan godt være, at man også skal have reduktionsmål i hver enkelt branche, men man skal også lave nogle indsatser, hvor man skal kunne vise, at man har gjort noget for at skabe reduktion. Procesmål er mindst lige så vigtig for arbejdsmiljøindsatsen, siger Flemming Pedersen.

Grunden til, at vi i DA vil have konkrete måltal på brancheniveau, og ikke på nationalt niveau, er, at brancherne er meget forskellige og har forskellige udfordringer. Det giver os mulighed for at målrette den forebyggende indsats i langt højere grad
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, DA

Arbejdsmiljøchef i Lederne, Lars Andersen, er enig. Man bør have større fokus på at opsætte nogle mål, der udløser handling ude på arbejdspladserne.

- Det handler om at have nogle indsatser og noget forskning, der kan bringe os nærmere de mål, vi sætter op. Aktivitetsmål, hvor virksomhederne bliver målt på arbejdsmiljøindsatserne, tror jeg, vil være langt mere relevante for arbejdspladserne end overordnede reduktionsmål, siger han og fortsætter:

- Målene, vi har haft hidtil, har ikke fungeret. Problemet er, at de har været for overordnede. Forstået på den måde, at de ikke har sat en retning for arbejdspladserne. Det er afgørende, at målene giver mening og er relevante for arbejdspladserne. Derudover skal aktørerne på arbejdsmiljøområdet i højere grad koordinere indsatsen og bruge de virkemidler, der skal til. Her tænker jeg på arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet, BFA'erne og Arbejdsmiljørådet. Det kræver en klar kommunikationsindsats, siger han.

DA: Nej tak til konkrete måltal nationalt

De kommende nationale og brancherettede måltal kommer til at sætte rammen for de kommende års arbejdsmiljøindsats i Danmark.

Samtidig er der netop nu ved at blive udformet en ny national strategi for arbejdsmiljøforskning og et nyt system for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne (AMO).

LÆS OGSÅ: Håndværkere melder sig ofte syge: 'Vi kigger med stor alvor mod regeringen'

Det er vigtigt for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med en sammenhæng mellem de tre elementer.

- Det giver god mening at tænke de kommende arbejdsmiljømål sammen med arbejdsmiljøorganisationen. Målene skal i hvert fald blive en del af hverdagen ude på virksomhederne, hvis de skal flytte arbejdsmiljøet. Det lykkedes aldrig rigtigt med 2020-målene, siger DA’s arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund.

For os må det gerne være konkrete og ambitiøse mål, som sætter en retning for, hvordan vi får forebygget nedslidning, stress og dårligt arbejdsmiljø i samfundet
Morten Skov Christiansen, næstformand, FH

DA ønsker, at de kommende nationale mål sætter en strategisk retning for den danske arbejdsmiljøindsats, mens der skal opstilles konkrete og operationelle måltal for den enkelte branche. Målene skal samles i en 10-årig plan med opfølgning hvert tredje år, foreslår arbejdsgiverforeningen.

- Grunden til, at vi i DA vil have konkrete måltal på brancheniveau, og ikke på nationalt niveau, er, at brancherne er meget forskellige og har forskellige udfordringer. Det giver os mulighed for at målrette den forebyggende indsats i langt højere grad.

- Vigtigst er dog, at vi får opsat positive og retningsanvisende mål, der viser, hvad og hvordan virksomhederne skal arbejde for at forbedre deres arbejdsmiljø. I 2020-målene har vi kun mål, der viser, hvad virksomhederne ikke skal. Eksempelvis er det mere motiverende for virksomheden og medarbejderne at vide, at de skal arbejde for en stærk sikkerhedskultur, snarere end at der ikke må være arbejdsulykker, siger Christina Sode Haslund. 

Armlægning venter

I FH er man derimod optaget af, at både de nationale og brancherettede mål bliver så konkrete som muligt. Det ventes derfor, at DA og FH står over for en armlægning til efteråret, når målene skal fastsættes. 

- For os må det gerne være konkrete og ambitiøse mål, som sætter en retning for, hvordan vi får forebygget nedslidning, stress og dårligt arbejdsmiljø i samfundet. Det må også gerne være nogle mål, som giver god mening i brancherne og arbejdspladserne, så de kan arbejde videre med dem, siger FH-næstformand Morten Skov Christiansen.

Han forventer, at arbejdspladsernes arbejdsmiljøorganisation får en central rolle at spille i det videre arbejde med at indfri målene ude på arbejdspladserne. 

- Det er vigtigt, at målene bliver fulgt op med handling og initiativer. Det er vigtigt, at særligt de brancherettede indsatser kommer til at give mening for arbejdspladsernes arbejdsmiljøorganisation, så det bliver så nemt som muligt for arbejdspladserne at forbedre arbejdsmiljøet, siger han.

De nationale arbejdsmiljømål skal aftales først. Derefter skal der laves specifikke målsætninger for hver enkelt branche. Planen er, at arbejdet skal være afsluttet inden årsskiftet.