Naser Khader: Indvandrere har en langt lavere beskæftigelse end etniske danskere
I DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI har vi længe kæmpet for at få flere indvandrere – især kvinderne – i arbejde. Vores kamp mod parallelsamfundenes sociale fængsler og forældede kvindesyn er nu vigtigere end nogensinde.
Der er ingen tvivl om alvoren af COVID-19 for erhvervslivet, når man ser på de seneste beskæftigelsestal. Hele 93.000 flere ledige kan vi tælle som følge af corona. Og det rammer hårdt i ghettoområderne.
Analyse: Flere ledige under corona kan give flere ghettoer
Det er afgørende, at vi retter opmærksomheden mod, hvordan vi effektivt hæver beskæftigelsen blandt indvandrere. Det er ikke kun vigtigt for arbejdsmarkedet, men også for integrationen. Vi bliver nødt til at sætte en stopper for, at minoritetskvinder undertrykkes af deres familier og nægtes adgang til samfundet.
Mange indvandrere kommer fra samfund og kulturer, hvor ”traditionelle” kønsroller er dominerende. Det betyder, at man ikke ser det som kvindens plads at få hverken uddannelse eller job. Men det er ikke en holdning, som har plads i Danmark. Vi skal ikke acceptere, at middelalderlige menneskesyn står som en uoverkommelig mur mellem minoritetskvinder og arbejdsmarkedet.
Coronakrisen kan blive en katalysator for udbredelsen af parallelsamfund. Men det er ikke et problem, vi løser ved at lempe på vores kriterier for, hvad der karakteriserer et ghettoområde
Naser Khader, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti
Det er ødelæggende for disse kvinders liv og deres mulighed for en ordentlig social og kulturel integration i det danske samfund, at de ikke indgår på arbejdsmarkedet. Og det ærgrer mig især, at beskæftigelsen stadig er så lav, når det store flertal af etniske minoritetskvinder gerne vil arbejde!
Flere områder står til at komme på ghettolisten som følge af COVID-19. Det er ingen hemmelighed, at deltagelse på arbejdsmarkedet er afgørende for at sikre bedre integration og gøre op med parallelsamfund. Derfor er det afgørende, at vi gør op med arbejdsløsheden blandt de etniske minoriteter. Og en ny undersøgelse fra VIVE giver os en god idé om, hvordan vi lykkes med det.
Henover de seneste tre år har man i 28 kommuner udført to forskellige projekter, som skulle påvise, hvordan vi sikrer højere beskæftigelse hos nytilkomne flygtninge og indvandrere – og særligt kvinderne.
LÆS OGSÅ: Jeppe mistede jobbet under corona: Måtte kigge langt efter dagpenge
Undersøgelsen viste, at det ikke er rådgivning og økonomisk støtte, der batter, når vi taler beskæftigelse. I stedet for at poste penge i et bureaukratisk beskæftigelsessystem, bør man rette fokus mod en målrettet indsats med virksomhedspraktik, der tager udgangspunkt i hvilke brancher i lokalområdet, der mangler arbejdskraft.
Jeg tror bestemt, at der kan være fornuft i at målrette indsatsen på denne måde. Især når man i en tidligere undersøgelse fra ALS Research har påvist, at en af de største barrierer, der holder ikke-vestlige kvinder fra arbejdsmarkedet, er, at de simpelthen mangler kompetencer.
Jeg ønsker på ingen måde, at COVID-19 skal være lig med flere ghettoområder. Derfor er det også altafgørende, at vi formår at få flere indvandrere i arbejde. Vi skal ikke være blinde overfor, at coronakrisen kan blive en katalysator for udbredelsen af parallelsamfund. Men det er ikke et problem, vi løser ved at lempe på vores kriterier for, hvad der karakteriserer et ghettoområde.
LÆS OGSÅ: Ny rapport: Coronakrisen rammer ikke-vestlige indvandreres jobs særligt hårdt
I stedet for at udsætte problemerne, ved at tale om suspenderinger af ghettokravene, skal vi takle problemet, som vi står overfor: At indvandrere har en langt lavere beskæftigelse end etniske danskere. Og det gør vi bedst ved praktikforløb, som tager udgangspunkt i erhvervslivets behov.