Naser Khader: Mange på kontanthjælp er for magelige

20180405-145132-1-1920x1277we
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
29. nov. 2019 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Naser Khader (K) vil hæve kravene for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for ikke at bliver trukket i deres ydelse. Derfor vil han ændre den såkaldte 225 timers-regel til en 365 timers-regel.

Naser Khader, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, foreslår i et debatindlæg i A4 Nu at hæve 225  timers-reglen til 365 timer.

Det vil indebære, at ugifte kontanthjælpsmodtagere, hvis det står til De Konservative, fremover skal arbejde 365 timer inden for et år, hvis de ikke vil trækkes i deres ydelse. Altså 140 timer mere end det nuværende krav der trådte i kraft første april i 2016.

Dem, der responderer bedst på 225 timers-reglen, er faktisk kvinder med indvandrerbaggrund. Mange af disse har været i stand til at komme ud og arbejde de timer, det kræves, og så tænkte vi, at hvis de er stand til det, så vil vi da gerne få dem endnu mere ud
Naser Khader, beskæftigelsesordfører (K)

Beskæftigelsesordføreren mener især, at det vil være en brugbar løsning i forhold til at få de 40 procent af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, der ikke modtager aktivering, i arbejde. 

LÆS OGSÅ: Ansat fik 60 kroner i timer - I er svin, I er høns

-  Dem, der responderer bedst på 225 timers-reglen, er faktisk kvinder med indvandrerbaggrund. Mange af disse har været i stand til at komme ud og arbejde de timer, det kræves, og så tænkte vi, at hvis de er stand til det, så vil vi da gerne få dem endnu mere ud. 365 timer svarer til en times arbejde om dagen. Det er mindre, end hvad en flaskedreng kan klare, siger Naser Khader til A4 Nu.

Hvor ved du fra, at kvinder med ikke-vestlig baggrund responderer godt på 225 timers-reglen?

- Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), siger Naser Khader og henviser til en analyse fra foråret.

Her var konklusionen, at der i 2016 var 15,7 procent af de jobparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, der havde småjobs, mens det i 2018 var steget til 25 procent. 

Den analyse har dog fået kritik af blandt andre Erik Bjørgsted, cheføkonom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Hvis man skal tro Finansministeriets egne beregninger, så tilskriver jeg både stigningen i småjobs og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere den gode økonomi, sagde han til Jyllands-Posten i forbindelse med offentliggørelse af rapporten i marts 2019.  

Det betyder 225 timers-reglen 

  • Du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Kravet gælder, uanset om du er enlig eller samlevende.
  • Reglen betyder, at hjælpen til dig bliver nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og du ikke har haft mindst 225 timers arbejde.
  • Hvis du ikke opfylder arbejdskravet, bliver din hjælp nedsat med enten 520 kr. (2019) eller 1.042 kr. (2019) pr. måned – det afhænger af, hvor stor din hjælp er.

Kilde: Borger.dk

Du skal være parat til job

Hvor mange vurderer du, at man kunne hjælpe i job ved at hæve timetallet?

- Det kan jeg ikke sætte tal på på stående fod, siger Naser Khader.

Men du skriver i debatindlægget, at der er 19.000 ikke-vestelige kontanthjælpsmodtagere, men kravet rammer kun ugifte, så tallet er vel lavere. Kan I ikke være bange for, at man spilder mange ressourcer på en meget lille gruppe? 

- Det er ikke spild af ressourcer. Du skaber jo ikke større bureaukrati. Kravet er der i forvejen, du hæver blot timetallet. 

Jeg mener faktisk, at den bedste sociale hjælp er at få folk i arbejde. Det er ikke at forhøje kontanthjælpen, så der næsten ikke er forskel mellem kontanthjælp og et rengøringsjob
Naser Khader, beskæftigelsesordfører (K)

Risikerer man ikke at gøre en ressourcesvag gruppe endnu svagere ved at sætte kravene op?

- Hvis du er meget ressourcesvag og syg, så skal man ikke være på kontanthjælp, så skal man være i et helt andet system. Er man på kontanthjælp, så skal man også være parat til at tage et job. Ellers må man rykke et helt andet sted hen - det er det, der er udgangspunktet.

- Sociologen Aydin Soei fortalte i Berlingske i tirsdags om sine forældre, der kom fra Iran til Danmark. Hans far fulgte systemet og endte med at knække nakken, mens hans mor valgte ikke at følge beskæftigelsessystemets regler og blev ingeniør. Kan det overhovedet betale sig i det lange løb at sanktionere frem for at skabe rollemodeller i nærmiljøet og coach-ordninger?

- Dem har vi altså også en del af. Jeg har kendskab til en, der hedder Miriam, på Lolland, der har et mentor-firma, hvor hun får mange kvinder ud på arbejdsmarkedet. Der er mange ting, som man skal gøre på en gang. Man skal selvfølgelig også gøre det andet, siger Naser Khader.

Tror du på, at man kan få alle kontanthjælpsmodtagere i arbejde?

- Jeg tror på, at man kan få alle til at arbejde lidt.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Hundredevis af borgere døde under og kort efter ressource­forløb

Er kontanthjælpsmodtagerne for dovne?

- Jeg vil ikke kalde folk for dovne, men for magelige. Mange forventer, at jobbet skal være lige rundt om hjørnet, og nogle gange er det økonomiske incitament for at tage et arbejde der ikke. Vi står i en økonomisk situation, hvor vi mangler al mulig arbejdskraft. Jeg mener faktisk, at den bedste sociale hjælp er at få folk i arbejde. Det er ikke at forhøje kontanthjælpen, så der næsten ikke er forskel mellem kontanthjælp og et rengøringsjob.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].