Nabo troede anden nabo var indbrudstyv

21. jul 2008
Beboerne i Nørre Bjært ved Koldning kan godt afbestille tyverialarmen. Her er naboerne nemlig særdeles gode til at holde øje med hinandens huse lidt for gode måske.

Hvis der blev uddelt medaljer for nabohjælp, ville der helt klart falde et par af til beboerne i Nørre Bjært ved Koldning. Her tages begrebet 'nabohjælp' nemlig særdeles alvorligt. Det skriver Jydske-Vestkysten.

Klokken 23.36 ringede en beboer til politiet for at fortælle, at der løb en person rundt i naboens have med en lommelygte. Naboen var vel at mærke bortrejst.

Politiet skyndte sig ud til stedet og fandt den mistænkelige person med lommelygten. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var tale om en indbrudstyv - det var naboen fra den anden side af huset. Han havde hørt noget, der mindede om lyden fra en alarm, og ville derfor tilse det forladte hus med sin lommelygte i tilfælde af, at der havde været indbrud.

Heldigvis var der ikke tegn på indbrud.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

– Det er godt, at folk ringer til os, når de ser noget mistænkeligt. I det her tilfælde var det så to rigtige gode naboer, der frygtede at den tredje nabo havde indbrud. Men at folk kigger en ekstra gang efter naboernes villaer, når de er bortrejst på ferie, er virkelig godt, siger vicepolitiinspektør i Koldning Carsten Thostrup til Jydske-Vestkysten.

faktaboks