Når den vildeste Ferrari ikke er vild nok

4. feb 2011
Hvad gør du, når du har for mange penge? Du får bygget to eksklusive eksemplarer af Ferrari. Én til gaden og én til racer banen

Ferrari er uanset model og årgang en unik og helt specielt bil, men for nogen kan det ikke blive specielt nok, og det findes der råd for. Vi har tidligere fortalt om den unikke reinkarnerede Lancia Stratos bygget på Ferrari F430 teknik. I 2006 fik den tidligere filmproducent og nu investeringmagnet, James Glickenhaus lavet denne specielle Ferrari P4/5 bygget på V12-teknikken fra en Enzo Ferrari. Men heller det var ikke nok, for Glickenhaus, som er manden bag et endnu mere ambitiøst projekt. Denne gang står han bag en særlig racer-version af P4/5, som han vil indsætte i 24-timers løbet på Nürburgring i juni. Denne gang bygger teknikken på en Ferrari F430, som tidligere har været indsat i Le Mans, og bilen er køreklar. Det viser disse helt friske video-optagelser af bilen første bane-test. Angiveligt savner Glickenhaus endnu en sponsor, for at få bilen med i 24-timers løb, men mon ikke det lykkes.